En af de mest almindelige lungesygdomme kan være svær at behandle – nu er der måske håb

Covid-19 kan føre til meget alvorlig lungebetændelse, der i sidste ende kan være dødelig. Men selv hvis man fjerner corona fra statistikken, er almindelig lungebetændelse en af de hyppigste og mest alvorlige infektionssygdomme i verden. Alene i Danmark dør 10 til 15 procent af alle patienter, der indlægges med lungebetændelse, som ikke skyldes covid-19.

Infektionen skyldes som regel bakterier, og det kan hos nogle patienter behandles effektivt med antibiotika. Men når behandlingen ikke virker, ved man ofte ikke hvorfor.

Nyt studie fra Københavns Universitet, Rigshospitalet og Hillerød Hospital indikerer nu, at det kan skyldes måden, bakterierne vokser på.

”Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at der findes akut infektion og kronisk infektion. Kronisk bakterie infektion er meget modstandsdygtig over for behandling med for eksempel antibiotika. Man har ment, at det skyldtes måden, bakterierne klumper sig sammen i såkaldt biofilm, en slimet masse, der som et net holder sammen på bakterierne og beskytter dem. Men vi viser nu, at behandlingsmodstanden i stedet skyldes, hvor hurtigt bakterierne vokser,” fortæller studiets hovedforfatter, professor Thomas Bjarnsholt.

”Bakterier i en akut infektion vokser hurtigere og har et højere stofskifte end bakterier i kroniske infektioner. Og bakterier, der vokser hurtigere, er mere modtagelige over for antibiotika. I modsætning til en kronisk infektion, hvor bakterier, der er beskyttet i biofilmen, vokser langsommere.”

Med den nye viden håber forskerne, at man kan forbedre behandlingen af kronisk lungebetændelse ved for eksempel at øge hastigheden af bakterievæksten.

”Det kan man ved de fleste bakterier for eksempel gøre med såkaldt ilt-behandling. Hvis det lykkes, kan vi forkorte sygdoms- og indlæggelsestiden hos de her patienter,” siger Thomas Bjarnsholt.

Dansk opdagelse bryder gammelt paradigme

Studiet er et samarbejde mellem Costerton Biofilm Center på Københavns Universitet, Rigshospitalet og Hillerød Hospital. Forskerne har analyseret prøver fra 150 patienter, der alle er kommet ind i akutmodtagelse. Patienterne blev inddelt i tre grupper. Dem med akut infektion, så KOL-patienter, hvis lunger er sårbare over for angreb, og sidst CF-patienter med kronisk infektion.

Alle patienter skulle hoste lungeslim op, som efterfølgende blev undersøgt for bakterier. Ved at undersøge lungeslimen stødte forskerne også på en anden opdagelse, der bryder med et paradigme, der har hersket siden 1970’erne.

”Siden Dr. William Costerton for 40 år siden opdagede biofilmdannelse, har man formodet, at det kun sker i CF-patienter, der har kronisk infektion. Men for første gang nogensinde viser vi nu også, at der er biofilmdannelse i alle tre patientgrupper. Før har man troet, at akut infektion skyldes såkaldte enkeltcellede bakterier, altså bakterier uden for biofilm. Men det findes faktisk også i alle grupperne,” fortæller Mette Kolpen, der er medforfatter til studiet.

Vi ved ikke så meget om infektioner, som vi troede

Sammenholdt med viden om, at effekten af behandling også handler om, hvor hurtigt bakterierne vokser, håber forskerne nu på, at man i fremtiden kan tilbyde en individualiseret antibiotikabehandling til patienter med lungebetændelse.

”Vi skal væk fra ’onesize fits all’-tankegangen, hvor vi blindt behandler med antibiotika, uden at vide hvordan det rammer bakteriemiljøet i de her patienter. Det er særlig vigtigt i de situationer, hvor der ikke har været tilstrækkelig effekt ved den almindelige behandling, eller hvor der ses forværring i patientens tilstand. Her kan korrekt valg og dosering af antibiotika være en løsning,” siger Mette Kolpen.

”Studiet indikerer, at vi ikke altid bruger antibiotika til lungebetændelse på den rigtige måde. Vi skal blive klogere på sammensætningen af bakterierne ved en infektion, og måske er der sågar nogle hjælpebakterier, hvis rolle i infektionen vi ikke kender endnu. Vi bliver nødt til at nuancere behandlingen, og antibiotika skal bruges i henhold til samspillet mellem bakterierne og vores immunforsvar,” siger Mette Kolpen.

Forskerne vil blandt andet fortsætte undersøgelserne ved at analysere, præcis hvilken sammensætning af bakterier der findes i deres patientprøver - det gælder både bakterietype, og om de er enkeltcellede eller samler sig i biofilm.

”At kigge direkte ned i materien og se, hvordan bakteriemiljøet er i disse patienter, er et uudforsket felt. Det kan lyde overraskende, men vi ved faktisk ikke så meget om infektioner, som vi troede. Det vil vi gerne til livs,” siger Mette Kolpen.

Læs hele studiet ’Bacterial biofilms predominate in both acute and chronic human lung infections’ her.

Kontakt

Professor Thomas Bjarnsholt
tbjarnsholt@sund.ku.dk
+45 20 65 98 88

Journalist Søren Thiesen
s.thiesen@sund.ku.dk
+45 28 75 29 34