19. januar 2022

Miljøforandringer truer bestøvning af vores afgrøder. Nyt værktøj skal overvåge det

FØDEVARER

75 procent af verdens vigtigste kommercielle afgrøder er helt eller delvist afhængige af at dyr bestøver dem. Men det har hidtil været forholdsvist ukendt, hvordan klima- og landskabsforandringer påvirker bestøvningen. Ny global database skal nu lave om på det.

En bi bestøver en gren på et æbletræ
Bier og andre bestøvere er afgørende for, at vores fødevarer-afgrøder kan blomstre og blive til mad (foto: Santiago Esquivel).

Ikke mindre end 75 procent af verdens vigtigste fødevare-afgrøder er i et eller andet omfang afhængigt af at blive bestøvet af dyr som for eksempel bier, fluer og sommerfugle. Selv om flere videnskabelige studier viser den vigtige synergi mellem vilde dyr og bestøvningen af vores afgrøder, så har der indtil nu ikke været en samlet global oversigt.

I den netop udgivne database, der har fået navnet ”CropPol”, kan et internationalt forskerhold, der tæller over 100 forskere, for første gang kortlægge, hvordan 48 af de vigtigste kommercielle afgrøder er afhængige af vilde bestøvere på tværs af 32 forskellige lande og hen over en tidslinje på over tre årtier.

Jeg tror, vi alle gerne vil have et bredt udvalg af fødevarer i vores supermarkeder. Det er derfor helt afgørende med mere viden, og verden over har der været stigende interesse for at forstå, hvordan globale forandringer påvirker den kritiske økosystemtjeneste som bestøvningen giver os mennesker.

Lektor Bo Dalsgaard

På basis af databasen kan man nu skabe bedre forståelse af samspillet mellem vilde bestøvere og afgrøderne. Og ikke mindst understrege betydningen af tab af bestøvere i forskellige verdensdele og for specifikke afgrøder. Det sker i takt med, at biodiversiteten bliver presset som konsekvens af landskabsændringer og klimaforandringerne.

I Danmark har to forskergrupper fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet samarbejdet tæt for at bidrage til den nye database.

”Trefjerdedele af klodens kommercielle afgrøder er i større eller mindre grad afhængige af dyrebestøvere for frø og frugtsætning. Selvom vi kan dyrke afgrøder såsom ris, majs og hvede der ikke er afhængige af dyrebestøvning, så tror jeg vi alle gerne vil have et bredt udvalg af fødevarer i vores supermarkeder. Det er derfor helt afgørende med mere viden, og verden over har der været stigende interesse for at forstå, hvordan globale forandringer påvirker den kritiske økosystemtjeneste som bestøvningen giver os mennesker. Men da standardiserede data om afgrøde-bestøvning er svære at fremskaffe, har vi været begrænsede i vores muligheder for at se de globale tendenser og udfordringer,” forklarer lektor Bo Dalsgaard, der er en af de medvirkende forskere fra Center for Macroecology, Evolution & Climate på Globe Institute på Københavns Universitet.

”Det kan vi nu med CropPol, og vi går en spændende tid i møde da vi nu mere præcist kan identificere hvordan landskabsændringer og klimaforandringer ødelægger planter og dyrs samspil. Vi er fra dansk side derfor meget glade for at bidrage til databasen,” siger Bo Dalsgaard.

Sammenhæng mellem bestøver og frø-frugtsætning

Netop databasens globale funktionalitet i kombination med den offentlige tilgængelighed er det, der gør den så nyskabende og potentielt afgørende i en række videnskabelige spørgsmål på sigt, fortæller seniorforsker Yoko Luise Dupont fra Social-Ecological Systems Simulations Centre på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

”Databasen er skabt for at kunne samkøre data fra hele verden, der er publiceret i videnskabelige studier. CropPol tilbyder forskere fra hele verden en helt unik mulighed for at udforske sammenhænge mellem bestøvning og frø/frugtsætning, både generelle globale tendenser og for specifikke afgrøder. På den måde kan vi arbejde på bæredygtige løsninger, der kan blive en del af den grønne omstilling,” siger Yoko Luise Dupont.

”Det er et vigtigt område, da forandringer i klimaet og brugen af landjorden spiller afgørende ind både på naturen og vores landbrug. CropPol inviterer også til forskersamarbejde på tværs af lande og verdensdele, og dermed er det et stærkt redskab til at adressere globale udfordringer som fødevaresikkerhed og tab af biodiversitet,” siger Yoko Luise Dupont.

CropPol er skabt ved at samle data og fund fra alverdens forskning, og det er ambitionen at databasen er dynamisk og løbende skal udbygges med ny viden og flere datapunkter. Den gigantiske vidensbank skal gøre det muligt for alle – med eller uden videnskabelig baggrund – at tilgå viden.

Læs mere om det internationale projekt på denne hjemmeside: https://www.beeproject.science/croppollination.html

Kontakt

Lektor Bo Dalsgaard
bo.dalsgaard@sund.ku.dk
+45 35 32 12 74