Overset folkesygdom: Titusinder har problemer på arbejdet

Forestil dig, at dit hoved dunker. Det bliver værre, når du bevæger dig, en dør smækkes, eller gardinerne bliver trukket fra. Allerhelst vil du krybe ned under din dyne i et mørkt og tyst rum.

Sådan kan det føles for personer, der lider af migræne eller hyppig spændingshovedpine. Ubehandlet kan et migræneanfald vare i 4-72 timer, og spændingshovedpine kan potentielt vare en uge. I Danmark regner man med, at cirka 770.000 personer, lider af migræne eller hyppig hovedpine.

Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet for første gang, hvilke dele af arbejdsevnen, der er mest påvirket blandt mennesker med migræne eller hyppig hovedpine.

”Det er især evnen til at huske, træffe hurtige beslutninger og lave hårdt fysisk arbejde, som personer med de her hovedpinelidelser har det sværere med,” fortæller projektleder og forfatter til studiet, Kirsten Nabe-Nielsen.

Vi hænger fast i ideen om Maude fra Matador, der siger ’Jeg går op og lægger mig’.

Hun håber, at studiet vil være med til, at sætte fokus på de konsekvenser hovedpine kan have for arbejdslivet.  

”Migræne er den vigtigste årsag til funktionsnedsættelse blandt mennesker under 50 år. Og hovedpine har konsekvenser for sygefravær og produktivitet. Så det vil gavne arbejdspladserne at få øjnene op for det uudnyttede potentiale, der ligger her,” siger Kirsten Nabe-Nielsen og tilføjer:

”Vi har slet ikke råd til ikke at tage det alvorligt.”

Spørger man den danske erhvervsaktive befolkning, så har 24% af kvinderne og 10% af mændene migræne eller hyppig hovedpine.

Mulighederne for at tilpasse arbejdet under hovedpineanfald afhænger af, hvilket arbejde man har, fortæller Kirsten Nabe-Nielsen og pointerer:

”Også i denne sammenhæng er der en væsentlig ulighed i sundhed.”

Mens personer med akademiske jobs, ofte vil kunne gå lidt tidligere hjem, arbejde hjemmefra, eller vælge at udskyde de mest koncentrationskrævende opgaver, så har for eksempel rengøringspersonale eller plejepersonale på plejehjem ikke samme muligheder for at tilpasse arbejdstiden eller udskyde de opgaver, der skal løses. I stedet kan de være nødt til at melde sig syge.

Det kræver, ifølge Kirsten Nabe-Nielsen, kreativitet fra leder og medarbejders side, at finde frem til hvilke løsninger, der kan være:

”Det handler om at have et godt overblik over, hvilke opgaver der skal løses, og så tage en snak om, hvordan man bedst kan skrue en arbejdsdag sammen. Der kan fx være opgaver, som kan udføres senere på dagen, eller som kan løses i et roligt tempo eller et stille sted, indtil smerterne er drevet over.”

”Jeg går op og lægger mig”

Kirsten Nabe-Nielsen mener, at hovedpinelidelser som migræne og hyppig hovedpine er en overset folkesygdom.

”Vi hænger fast i ideen om Maude fra Matador, der siger ’Jeg går op og lægger mig’,” siger hun og forklarer:  

”De allerfleste har oplevet at have hovedpine. Derfor kan det være svært at forstå, hvor invaliderende migræne og hyppig hovedpine kan være for en kollega, ven eller et familiemedlem. Der hersker stadig en ide om, at det kan man bare tage en pille for.”

Kirsten Nabe-Nielsen mener, at der mangler viden i den generelle befolkning om, hvor stor en betydning hovedpine-lidelser har, og også at for hyppigt indtag af smertestillende medicin for at dulme hovedpinen faktisk kan lede til mere hovedpine.

”Nogle undersøgelser viser, at hovedpine er den næst-hyppigste årsag til sygefravær - kun overgået af infektionssygdomme. Derfor har hovedpinelidelser både store personlige og samfundsøkonomiske omkostninger,” siger Kirsten Nabe-Nielsen.

Hænger sammen med depressive symptomer og smerter

Forskerne har brugt selvrapporterede oplysninger fra mere end 5000 erhvervsaktive danskere med forskellig uddannelsesbaggrund – fra lang akademisk uddannelse til ufaglærte.

”Det er nyt, at vi kombinerer oplysninger om migræne og hyppig hovedpine med deltagernes brug af smertestillende medicin og med deres beskrivelse af evnen til at klare syv forskellige specifikke krav i arbejdet,” siger Kirsten Nabe-Nielsen.

Deltagerne har desuden svaret på spørgsmål om deres helbred, depressive symptomer og smerter i muskler og led.

Her fandt forskerne ud af, at depressive symptomer og smerter i muskler og led spiller en vigtig rolle for sammenhængen mellem hovedpinelidelser og arbejdsevne.

”Vores resultater peger på, at håndtering af depressive symptomer og smerter i bevægeapparatet kan udgøre en vigtig indgang til at forbedre arbejdsevnen blandt mennesker med hovedpinelidelser,” siger Kirsten Nabe-Nielsen.

Tidligere studier underbygger, at der er et sammenfald mellem hovedpine, smerter i muskler og led og depressive symptomer. Blandt andet kan man se, at humørændringer og nakkesmerter kan være et forvarsel om et migræneanfald, ligesom hyppige hovedpineanfald kan have en negativ effekt på humøret. 

Under- og overmedicinering

Den laveste arbejdsevne finder forskerne hos den gruppe af hovedpineramte, der slet ikke bruger smertestillende medicin, og den gruppe, der dagligt bruger smertestillende medicin.

”Det rejser spørgsmålet, om de her to grupper er henholdsvis underbehandlede og overbehandlede,” siger Kirsten Nabe-Nielsen.

Ifølge Kirsten Nabe-Nielsen peger det på, at gruppen, der dagligt tager smertestillende medicin, måske ikke får en behandling, der virker som ønsket – og måske kunne de ligefrem lide af medicin-overforbrugs-hovedpine.

”Når man til gengæld ser på gruppen, der slet ikke tager medicin, så tyder det på, at de er undermedicinerede. Og måske hænger det sammen med, at de ikke anser deres sygdom som slem nok til at søge læge, men det kan vi kun gætte på,” siger Kirsten Nabe-Nielsen.  

Læs studiet “Demand-specific work ability among employees with migraine or frequent headache” i International Journal of Industrial Ergonomics.  

Kontakt  

Forsker Kirsten Nabe-Nielsen
+45 60 63 03 55
nabe@sund.ku.dk

Presse- og kommunikationskonsulent Liva Polack
+45 23 68 03 89
liva.polack@sund.ku.dk