Vigtig medicin kommer fra griseindvolde. Snart kan det være fortid

Den dyreste del af grisen er hverken mørbraden eller nakkekoteletten, men en del af tarmen, der bruges til medicin mod blodpropper. Der går omkring 2000 grise per kilo af lægemidlet heparin, der er blodfortyndende medicin til millioner af mennesker. Et kilo heparin giver medicin til op til 6000 patienter om dagen.

Det er et skridt i retningen af den udvikling, der også er sket med insulin, som tidligere blev udvundet fra bugspytkirtlen i grise, før man lærte at producere det i laboratoriet.

I alt anslås det, at omkring en milliard primært kinesiske slagtesvin hvert år også leverer indvolde til udvinding og bearbejdning af heparin.

Men det kan give problemer for patienterne. Når man laver medicin, der stammer fra dyr, bliver den ikke ensartet i sin kemiske struktur. Det kan give relativt almindelige men ufarlige bivirkninger, og i meget sjældne tilfælde alvorlige og livstruende immunreaktioner.

Derfor har det længe været en ambition blandt forskere at lave heparin i et laboratorie for at få renere heparin uden bivirkninger. Nu er forskere fra Copenhagen Center for Glycomics ved Københavns Universitet klar med et studie, der viser, at det netop er muligt at lave heparin uden brug af dyr.

”Ved at lave heparin uden om dyret, får man en meget renere og mere ensartet kemisk struktur. Vi viser, at vi kan lave det i laboratoriet, dvs. i en såkaldt 'cellefabrik', på samme måde som man laver mange andre typer af medicin. Det er et skridt i retningen af den udvikling, der også er sket med insulin, som tidligere blev udvundet fra bugspytkirtlen i grise, før man lærte at producere det i laboratoriet,” siger lektor Rebecca Miller. Hun har ledet studiet, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Science Advances.

Der findes allerede syntetiske alternativer til heparin. Men de er svære at dosere og kan føre til overdosis. Derfor udskriver praktiserende læger hyppigst animalsk heparin til deres patienter.

Forurenet heparin

Heparin bliver i dag udvundet af den såkaldte mucosa fra grisetarmen. Her udtrækker man råheparin, som så ender i lægemidlet hos patienterne.

Men på grund af de mange millioner patienter, der har brug for medicinen, er produktionens størrelse enorm. Det har gjort kvalitetskontrollen til et tilbagevende problem for producenterne.

I 2008 blev en række lagre af heparin fra kinesiske svin tilbagekaldt, da det viste sig, at medicinen var forurenet. Sagen endte med at koste mere end 100 amerikanere livet.

”Det vil man naturligvis gerne undgå, foruden at flytte kilden fra dyr til laboratorieceller. Med vores nye teknologi har vi lavet et design for, hvordan man kan lave heparin i en celle, der er ren og ensartet og det tyder på, at det har samme medicinske effekt som markedsheparin. På den måde kommer får man potentielt et produkt, der hverken fører til almindelige eller livstruende bivirkninger,” siger ph.d. Richard Karlsson, der er hovedforfatter på studiet.

Lige nu står verden over for en mangel på heparin på grund af svineinfluenza, der har nedbragt bestanden af svin fra Kina betragteligt. Kina er den primære producent af heparin.

Det næste skridt for forskningsgruppen fra Copenhagen Center for Glycomics er at forfine designet og forsøge at skalere op til de enorme mængder, der kræves til medicinsk forbrug.

Læs hele studiet ’Dissecting structure-function of 3-O-sulfated heparin and engineered heparan sulfates‘ her.

Kontakt

Lektor Rebecca Miller
rmiller@sund.ku.dk
+45 35 33 18 41

Journalist Søren Thiesen
s.thiesen@sund.ku.dk
+45 28 75 29 34