Genforskere kan nu forklare forskellige typer af migræne

Den biologiske viden om migrænesygdommens forskelligheder har fået et gevaldigt løft. I det største genetiske studie af migræne nogensinde har et internationalt forskerhold fundet 86 nye områder af arvemassen, som kan kobles til migræne, hvilket er mere end en tredobling i forhold til de genområder, man allerede kendte til. Resultaterne er netop udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Genetics og giver vigtig ny viden om selve de mekanismer, som fører til migræneanfald.

For første gang er det nu muligt at give en genetisk forklaring på, at migræne ikke bare er migræne, men at der er forskellige genetiske årsager til forskellige typer af sygdommen. Det er velkendt i sundhedsvæsenet, at patienterne enten har migræne med sanseforstyrrelser, også kaldet aura – eller uden sanseforstyrrelser (uden aura). Men det er først med dette studie, at forskerne kan pege på tre genområder, der er koblet specifikt til migræne med aura – og to genområder, der særligt forbundet med migræne uden aura. Samtidig bekræfter studiet betydningen af tre gener, som man for nyligt har udviklet målrettet migrænemedicin mod.

Resultaterne af studiet kan på sigt vise sig at få stor betydning for blandt andre de mere end en halv million danskere, som må leve med invaliderende migræneanfald. Det forklarer forsker Thomas Folkmann Hansen som er leder af Rigshospitalets forskningsgruppe for neurologisk genomisk forskning og lektor på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet. Han står i spidsen for det danske bidrag til studiet, som bygger på mange års genetisk forskning i migræne ved Dansk Hovedpine Center og i Det Danske Bloddonor Studie.

- Med dette studie kan vi nu genetisk kategorisere migræne på en måde, der giver rigtig god biologisk mening. Samtidig er det første gang, at vi kan sammenkoble særlige risikogener for migræne med de målrettede behandlinger, der virker mod migræneanfald. Det lover godt for udviklingen af ny medicin – og måske endda medicin, som kan modvirke andre migrænesymptomer end selve hovedpinesmerten, hvilket vi ikke har i dag, siger Thomas Folkmann Hansen.

Han forklarer, at der ikke findes målrettet medicin mod migræne med aura, men at studiet giver nogle nødvendige genetiske targets, som kan hjælpe forskere til at målrette deres jagt på udviklingen af nye behandlinger.

Resultaterne er baseret på data fra flere end 870.000 forsøgspersoner, hvoraf 102.000 af deltagerne havde migræne. Studiet er gennemført i et internationalt konsortium for hovedpineforskere med forskningsgrupper fra Australien, Estland, Finland, Tyskland, Island, Holland, Norge, Sverige, England, USA og Denmark.

Migrænes fire biologiske kategorier

Forskerne baner med den nye viden vejen for en biologisk underinddeling af migræne i fire kategorier. De to første kategorier er migræne med eller uden aura, som altså er velkendte i klinikken. Den tredje kategori er også specifik for migræne, men er endnu ikke forbundet med særlige kliniske karakteristika hos patienterne. Den fjerde kategori er ikke specifik for migræne, men giver mennesker en form for følsomhed for migræne. De to sidste kategorier kan sandsynligvis forklare migrænesymptomer og en generel sårbarhed overfor hovedpine, fortæller Thomas Folkmann Hansen.

Resultaterne i genstudiet skal ses i lyset af, at forskerdebatten om migræne i mange år har været kendetegnet ved to teorier: Ifølge den ene teori udspringer migræne af forstyrrede signaler i hjernen, mens migræneanfald ifølge den anden teori skyldes fejlstyring af vores blodkar. Migræneanfald kan altså forekomme på to forskellige måder, og det passer godt med den genetiske profil af sygdommen, som forskerne nu har tegnet. 

Patienter med aura oplever ofte et migræneanfald som synsforstyrrelser, der så er efterfulgt af hovedpine og almene migrænesymptomer såsom overfølsomhed for lys, lyd og lugte, kvalme og opkast. Skanner man disse patienters hjerne under et anfald, vil man kunne finde sammenfaldende forstyrrelser af hjernebarken, hvilket altså stemmer overens med den første teori. Men for størstedelen af patienterne med migræne uden aura opleves anfaldene som en pulserende hovedpine samtidigt med almene migrænesymptomer, hvilket passer godt sammen med den anden teori om, at generne kan være med til at regulere sammentrækning af blodkarrene. Det er netop denne sammentrækning, de moderne migrænelægemidler er målrettet mod, forklarer Thomas Folkmann Hansen.

Koster næstflest antal sygedage

Migræne er en folkesygdom, som rammer mange mennesker gennem livet. I Danmark er der omkring 50.000 patienter, som er så hårdt ramt, at de har mindst otte migræneanfald om måneden. Blandt kvinder mellem 20 og 40 år rammer den så mange, at migræne er den mest omkostningstunge sygdom af alle. I verdenssundhedsorganisationen WHO’s seneste rapport er migræne vurderet til at være den sygdom, som forårsager næstflest sygedage på verdensplan, og den har derfor en særlig økonomisk konsekvens for samfundet.

Thomas Folkmann Hansens forskningsgruppe forsker videre i området og vil bruge den nye viden til for eksempel at definere, hvilke patienter der har gavn af akut behandling eller har brug for forebyggende behandling.

Læs hele studiet: Genome-wide analysis of 102,084 migraine cases identifies 123 risk loci and subtype-specific risk alleles

Kontakt:

Lektor Thomas Folkmann Hansen, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research og Dansk Hovedpine Center, Rigshospitalet,   thomas.folkmann.hansen@regionh.dk , tlf. 2282 5659