21. februar 2022

Naja Hulvej Rod blev formet af nysgerrigt idol i USA

EliteForsk-prisen

I dag modtager professor i epidemiologi Naja Hulvej Rod Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris. Blandt andet for sin kreative og tværfaglige forskning – især inden for stress.

Naja
I 1999 startede Naja Hulvej Rod på den første årgang på Folkesundhedsvidenskab, hvor hun i dag er professor i epidemioplogi og viceinstitutleder. Foto: Søren Kjeldgaard/EliteForsk.

Da Naja Hulvej Rod som 27-årig var ph.d-studerende ved UCLA i Los Angeles, mødte hun den tyskfødte professor Beate Ritz.

Tre dage om ugen tog Beate Ritz, der var professor i epidemiologi, på tur ud på UCLA’s campus i frokostpausen og fandt en forelæsning fra et andet felt – tit fra et helt andet fakultet end hendes eget. Og ofte tog hun Naja Hulvej Rod med under armen.

”Hun var meget nysgerrig, kendte alle mulige på campus og læste artikler fra små obskure tidsskrifter, jeg aldrig havde hørt om. Og det bar hendes forskning tydeligt præg af. Den havde altid et twist, fordi hun var åben og turde gøre tingene anderledes,” fortæller Naja Hulvej Rod.

Den nysgerrige og interdisciplinære tilgang til forskning har inspireret Naja Hulvej Rod igennem hendes snart 20-årige karriere – i de sidste 4 år som professor og sektionsleder for Epidemiologi på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

De var nysgerrige på tværs af deres fag og læste en del populærvidenskabeligt om alt muligt. Det kan være, at det har haft en betydning for, at jeg har lært, at man sagtens kan interessere sig på tværs

Professor Naja Hulvej Rod

Og det er blandt andet også den tilgang, der ligger til grund for, at hun i dag modtager Uddanneles- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris. En pris på 1,2 millioner kroner, der årligt gives til ekstraordinært dygtige forskere i Danmark.

I indstillingen af Naja Hulvej Rod står der blandt andet, at hun har ”skabt afgørende nye indsigter”, ”været med til at rykke epidemiologiens metode”, og at ”hun kombinerer data fra befolkningsundersøgelser, registre, citizen science og kliniske undersøgelser på nye og innovative måder.” 

Selv er Naja Hulvej Rod glad og stolt over at modtage EliteForsk-prisen.

”Det er en stor anerkendelse af min forskning, og den måde jeg laver forskning på,” siger hun over en forbindelse fra Amsterdam, hvor hun netop er draget ned for at være fellow ved Institute of Advanced Studies i seks måneder. Her skal hun udveksle viden med forskere fra forskellige felter som sociologi, fysik, data science og komplekse folkesundhedsproblemer.   

Matematik og litteratur i barndomshjemmet

Interessen for at tænke på tværs af fag har Naja Hulvej Rod fået med hjemmefra. Hun er vokset op med en far, der var matematiker, og en mor, der var skolelærer, og som havde stor interesse for litteratur.

”De var nysgerrige på tværs af deres fag og læste en del populærvidenskabeligt om alt muligt. Det kan være, at det har haft en betydning for, at jeg har lært, at man sagtens kan interessere sig på tværs,” siger hun.

I gymnasiet skrev Naja Hulvej Rod opgaver om blandt andet befolkningstilvækst, fordi hun var vild med, at det gav mulighed for at nørde data og samtidig have blik for at tallene kunne sige noget konkret om samfundet.

Derfor gav det også god mening, at hun i 1999 valgte at søge ind på den nyoprettede uddannelse Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

”Her var der mulighed for det interdisciplinære, og så var det spændende, at det var en helt ny uddannelse. Dengang var jeg i virkeligheden ikke så interesseret i sundhed,” griner hun.

Men interessen for det sundhedsvidenskabelige felt voksede i løbet af bacheloren, og siden hendes ph.d. på UCLA har et kernefelt i Naja Hulvej Rods forskning været, hvordan samfundsstrukturer påvirker den danske folkesundhed.

”Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad det betyder for vores sundhed, når der sker en ændring i samfundet. For eksempel i forhold til stress, corona-nedlukningen eller hvordan smartphones påvirker især unges søvn.”

”Jeg arbejder aktivt med at få sat min forskning i spil”

Naja Hulvej Rod er en af de førendes stress-forskere i Danmark. Ud over at hun har skrevet flere bøger om emnet, har hun de sidste tre år stået i spidsen for det store forskningsprojekt DANLIFE, der går nye veje for at dokumentere sundhedskonsekvenserne af sociale og familiemæssige stressbelastninger tidligt i livet – både for individet og samfundet. Forskningen er baseret på livsforløbsdata fra to millioner danske børn.

”Vi dokumenterer for første gang i Danmark og på internationalt plan den sundhedsbyrde, der er forbundet med store belastninger i barndommen, og vi ser nogle ret bekymrende tal. Nogle børn vokser op under svære sociale og familiære kår, hvilket vi kan se hænger sammen med, at de er meget mere på hospitalet og har større risiko for at dø i en tidlig voksenalder. Det er noget, der gentager sig over generationer. Med DANLIFE håber vi at kunne være med til at forebygge denne udvikling,” fortæller hun.

Også i projektet SmartSleep, der har til formål at undersøge hvordan smartphones påvirker danskernes nattesøvn, er Naja Hulvej Rod gået nye veje. I forbindelse med projektet har hun blandt andet samarbejdet med Danmarks Radio og Go' Morgen P3 og har på den måde indsamlet data fra 25.000 danskere.

”Jeg arbejder aktivt med at få sat min forskning i spil. For ved at komme i dialog med borgere, politikere og NGO’er kan jeg få feedback på min forskning, så jeg kan finde ud af, hvad der mangler at blive dokumenteret, hvis vi skal komme derhen, hvor vi faktisk kan lave forebyggelse til gavn for folkesundheden,” forklarer Naja Hulvej Rod. 

Da Corona ramte Danmark i forråret 2020, tog det kun Naja Hulvej Rod få uger at sætte gang i forskningsprojektet 'Stå sammen ved at holde afstand'. Projektet undersøger, hvordan isolation, lukning af arbejdspladser og skoler påvirker vores mentale helbred, og indsigter fra projektet har været brugt i både den offentlige debat og i regeringen i forbindelse med genåbningen af Danmark.

Midlerne fra EliteForsk-prisen regner Naja Hulvej Rod med at bruge på alt det, der normalt ikke er penge til på forskningsprojekter, fortæller hun.

”Måske skal det bruges til at tænke tanker om, hvordan vi bedre sætter forskningen i spil og kommunikere den ud i samfundet. Måske til udvikling af grafik, video eller andre måder at kommunikere forskning på – eller gennem kunst.”

EliteForsk-prisen overrækkes på den årlige prisuddeling, hvor uddannelses- og forskningsministeren, kongehuset og repræsentanter for den danske forskningsverden deltager.

Kontakt

Professor og sektionsleder Naja Hulvej Rod

nahuro@sund.ku.dk

+45 35 32 67 35

Presse- og kommunikationskonsulent Liva Polack

liva.polack@sund.ku.dk

+ 45 23 68 03 89