2. februar 2022

Når ældre bliver inddraget i deres behandling, kan de få et bedre liv

Ældre

Patientinddragelse har længe været et mantra i sundhedsvæsenet. Nu viser ny forskning fra Københavns Universitet, at det faktisk nytter. Men vi mangler viden om, præcis hvordan inddragelse sikres for syge ældre i Danmark.

Patient
Forskerne har på baggrund af gennemlæsning af over 800 videnskabelige artikler fundet og kvalitetsvurderet 12 studier på området. Ni af studierne viste positiv effekt af patientinddragelse. Foto: Canva.

Det kan virke som en gordisk knude. Et presset sundhedssystem i Danmark skal finde plads til, at vi får flere og flere ældre, der samtidig lever længe med flere og flere kroniske sygdomme.

Men den udfordring kan ny forskning fra Københavns Universitet måske være med til at løse.

Der er nemlig gevinster at hente, hvis man inddrager de ældre alvorligt syge patienter mere i deres egen behandling. Det viser et nyt studie som viceinstitutleder og lektor fra Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Maria Kristiansen har stået i spidsen for. I studiet undersøgte forskerne patientinddragende behandling for ældre med mere end en sygdom – f.eks. cancer, diabetes eller depression.

”Det ser ud til at hjælpe de her ældre mennesker, når de bliver hørt og får den rette behandling og omsorg set i lyset af deres behov og livssituation,” siger Maria Kristiansen.

Det nye resultat kommer fra et såkaldt review-studie, der er en systematisk gennemgang af den eksisterende forskning. Forskerne har på baggrund af gennemlæsning af over 800 videnskabelige artikler fundet og kvalitetsvurderet 12 studier på området. Ni af studierne viste positiv effekt af patientinddragelse, eksempelvis ved at de ældre med flere sygdomme fik bedre livskvalitet, havde færre hospitalsbesøg og oplevede færre symptomer, når de blev inddraget rettidigt og systematisk i valg og prioriteringer under deres behandlingsforløb.  

”Det viser, at der blandt andet er brug for de mere stille og rummelige samtaler i klinikken, hvor man tager udgangspunkt i lige præcis den ældres livssituation,” siger Maria Kristiansen.

Der var særligt et studie ud af de ni, der viste gode resultater. Et såkaldt patient-empowerment-program på et amerikansk hospital, hvor lægen sammen med de ældre satte individuelle mål. Over seks måneder hjalp lægen den ældre med at nå målet ved løbende at følge op via telefonkonsultationer. Efter 12 måneder kunne man se, at de ældre fik mere livsværdi, færre depressive symptomer og sågar bedre kontrol over deres diabetes målt på blodsukkerværdier.

”Det handler om at afdække og respondere på patientens ofte komplekse behov, særligt for ældre som skal leve med flere kroniske sygdomme. Det kan være vidt forskellige ting, der skal afdækkes. Nogle har måske brug for hjælp til kostændringer, mens andre har sociale eller økonomiske udfordringer og eller brug for hjælp til det mentale aspekt af at ældes med flere sygdomme. Og det udfordrer sundhedssystemets rammer – da det er dybt individuelt og ikke kan afgrænses til ét ambulatorie,” siger Maria Kristiansen.

'Robin-Hood'-tilgang

Det er svært at forestille sig, at man i et dansk sundhedssystem, der allerede er presset, skal finde ekstra tid til individuel patientinkluderende behandling, medgiver Maria Kristiansen.

”Mange læger vil utrolig gerne nå at tale med deres patienter om, hvordan det går i hverdagslivet og hvad de har brug for af støtte, men de har altså også til tider en medicinsk tjekliste med tyve punkter, som de skal nå igennem på 10 minutter,” siger hun. 

Men faktisk tyder den begrænsede forskning på, at patientinddragende behandling potentielt kan give besparelser og mindske den sociale ulighed i sundhed på den lange bane.

”Nogle af de komplekse patienter med flere sygdomme har mange kontakter til sundhedsvæsnet og udfordringer med at navigere mellem sektorer. Ved at individualisere behandlingen, kan man droppe unødige gentagne kontakter og dermed spare ressourcer ligesom patienterne bliver mere trygge ved de til- og fravalg, de kan træffe i deres forløb,” siger Maria Kristiansen og tilføjer:

”Det er i virkeligheden en 'Robin Hood'-tilgang, hvor ideen er, at hvis vi screener folk og tager dem med i deres behandling, så er der nogen, der skal have færre sundhedsydelser. Samtidig finder man, de patienter der har brug for en ekstra hjælpende hånd. Vi bliver altså bedre til, at benytte de begrænsede ressourcer vi har.”

Manglende viden

’Patienten i centrum’ har længe været et mantra i det danske sundhedsvæsen. Men selvom der ifølge det nye studie er gode takter i patientinddragende behandling, så mangler der viden om, hvad der fungerer i Danmark.

”Lige nu bruger næsten alle danske hospitaler og lægehuse patientinddragende værktøjer af forskellig art – men ofte uden helt at vide, hvad der virker,” forklarer Maria Kristiansen og tilføjer:

”Og det er jo i sidste ende ressourcespild.”

Derfor håber hun, at det nye studie kan bane vejen for, at der kan blive forsket mere i, hvilke patientinddragelses værktøjer der faktisk virker i en dansk kontekst, hvad det kræver af kompetencer hos personale og patienter, og hvordan organiseringen kan understøtte det gode møde.

”Man kunne samle essensen på tværs af alle de internationale tiltag, der ser ud til at virke og teste dem i en dansk kontekst. På den måde kan vi finde ud af, hvad der er meningsfuldt for de ældre patienter, og hvad der er økonomisk og menneskeligt bæredygtigt for det danske sundhedsvæsen. I en række forskningsprojekter, blandt andet sammen med Rigshospitalet og Yngre Læger, forsker vi netop i hvordan vi bedst når dette mål,” slutter Maria Kristiansen.

Læs studiet "Systematic review of patient-engagement interventions: potentials for enhancing person-centred care for older patients with multimorbidity" i BMJ Open.

Kontakt


Viceinstitutleder og lektor Maria Kristiansen

+45 35 33 48 05

makk@sund.ku.dk

 

Presse- og kommunikationskonsulent Liva Polack

+45 23 68 03 89

liva.polack@sund.ku.dk