Børn af lavtuddannede har større risiko for tidlig død. Nu ved vi måske hvorfor
Data fra over 1,2 millioner danske børn understreger i et nyt studie en klar sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og børnenes risiko for at dø alt for tidligt. En stor del af sammenhængen kan forklares af sociale og familiære belastninger i barndommen, viser studiet fra Københavns Universitet.
Hvis dine forældre har mindre end 10 års skolegang i bagagen, når du bliver født, ja, så har du større risiko for at dø i det tidlige voksenliv. De typiske dødsårsager er ulykker, cancer og selvmord. Det har tidligere forskning slået fast.
Men hvorfor påvirker ens forældres uddannelse, hvor længe man lever? Det har været et mysterie. Indtil nu.
For nu viser et studie fra Københavns Universitet at sociale og familiære belastninger i barndommen til dels forklarer sammenhængen mellem forældres uddannelse og dødelighed.
I det nye studie har forskerne undersøgt data fra over 1,2 millioner børn født i Danmark mellem 1. januar 1980 og 31. december 2001.
”Vores data viste, at den stærke sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og dødelighed delvist kan forklares af, hvor belastet en barndom man oplever. Faktisk kan næsten 50 procent af sammenhængen forklares af graden af belastning i barndommen,” siger postdoc Leonie K. Elsenburg fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, der står bag studiet, der er udgivet i tidsskriftet Lancet Public Health.
Ulighed i sundhed
Leonie K. Elsenburg har sammen med de andre forskere på projektet delt belastning i barndommen op i tre dimensioner: økonomisk afsavn, tab eller trusler om tab i familien og familie-dynamikker, der blandt andet dækker over, hvis en forældre lider af psykisk sygdom eller alkohol- eller stofafhængighed.
Herefter har de opdelt de over 1,2 millioner børn mellem 0-16 år i fem kategorier ud fra, hvor meget belastning de har oplevet i de tre dimensioner hvert år.
”Vi kunne se, at 74 procent af børn med forældre, der har lav uddannelse oplevede en ’middel til hårdt belastet barndom’, og det medfører en større risiko for, at de dør, inden de er fyldt 39 år. Mens kun 30 procent af børn af forældre med høj uddannelse oplevede en ’middel til hårdt belastet barndom’. Det er altså en forskel, der er til at tage og føle på,” forklarer Leonie K. Elsenburg.
Det overrasker ikke Leonie K. Elsenburg, at en del af sammenhængen mellem forældres uddannelse og dødelighed kan forklares af belastning i barndommen.
”Det giver god mening, at det, at ens forældre har et lavt uddannelsesniveau, hænger sammen med risiko for en svær barndom. Forældre med lav uddannelse har statistisk set færre ressourcer, større risiko for at får en alvorlig sygdom – både fysisk og psykisk – og har større risiko for at blive afhængige af stoffer eller alkohol,” understreger hun.
Ledetråd til forandring
Leonie K. Elsenburg og de andre forskeres håb er, at forskningen kan være med til at kaste et lys på, hvor man skal sætte ind for at skabe mere lighed i sundhed.
”Jeg interesserer mig for hvordan sociale omstændigheder i barndommen kan have indflydelse på den senere sundhed. Derfor er det spændende, at den veletablerede relation mellem forældres uddannelse og dødelighed også er forklaret med, hvad et barn oplever i de tidlige år,” siger hun og tilføjer:
”Det giver en ledetråd til, hvor man ville kunne sætte ind for at forbedre det senere liv og for eksempel undgå for tidlig død. Målet er i sidste ende, at alle børn skal have mulighed for at leve et sundt liv.”
Læs hele studiet ”Mediation of the parental education gradient in early adult mortality by childhood adversity: a population-based cohort study of more than 1 million children” i The Lancet.
Kontakt
Postdoc Leonie K. Elsenburg
+45 35 32 31 17
leonie.elsenburg@sund.ku.dk
Presse- og kommunikationskonsulent Liva Polack
Mobil: +45 23 68 03 89
liva.polack@sund.ku.dk