Kæmpe studie afslører danskernes medicinforbrug
Forskere på Københavns Universitet og Danmarks Statistik har analyseret mere end 1 milliard recepter fra praktiserende læger. Analysen kan på sigt hjælpe med at optimere behandlingsforløb, men der er stadig mange ting, vi ikke ved om sammenhængene mellem sygdommene, forklarer professor Søren Brunak, der står bag studiet.
Mange danskere har prøvet at få udskrevet mere end ét receptpligtigt lægemiddel for samme sygdom. Hvis medicinen ikke længere er effektiv, kan din praktiserende læge vurdere, at du bør prøve et andet lægemiddel for at opnå virkning.
Disse skift mellem lægemidler kalder man et medicinforløb. Og hvis mange patienter har det samme medicinforløb, kan man kalde det for en ”motorvej”.
For at finde de største motorveje i danskernes medicinforbrug, har et forskerhold på Københavns Universitet og Danmarks Statistik analyseret 24 års receptudskrivninger. I alt kom mere end 1 milliard recepter med i analysen.
Dette studie er først og fremmest et landkort over, hvordan vi får vores lægemidler.
”I dette specifikke studie har vi blandt andet undersøgt medicin til patienter med forhøjet blodtryk, som er en hyppig sygdom. Det betyder, at vi har mange patienter, der har fået blodtrykssænkende medicin, og her kan vi identificere en lang række motorveje,” fortæller hovedforfatter og professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research.
”Vi kan se, at hvis man starter med en type medicin, der hedder ACE-inhibitorer, og ikke skifter lægemiddel undervejs, så lever man i gennemsnit noget kortere, end dem, der skifter over til en anden type medicin. Men der er ikke nødvendigvis kausalitet mellem lægemiddelskift og forkortet levetid. Vi kan ikke sige, at man dør tidligere på grund af behandlingen. Men vi kan konstatere, at det sker, og vi er gået i gang med at lave flere analyser, der kan nuancere billedet, så vi på sigt kan finde årsagsforklaringer,” siger han.
Sådan ser motorvejene ud for danskernes forløb i blodtryks-sænkende medicin. Illustration: Brunak et.al. 2021.
Ni millioner motorveje
Studiet er foretaget på baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret og Landspatientregisteret, som er blevet behandlet af en supercomputer. Resultatet har givet en eksplosion af motorveje.
Derfor har forskerne sat en grænse for, hvornår motorvejene skulle inkluderes i det endelige studie.
”Vi sagde, at der skal være mindst 1000 patienter, der har samme medicinforløb, før vi karakteriserer det som en motorvej. Det har givet os ni millioner motorveje,” forklarer adjunkt Alejandro Aguayo Orozco, studiets førsteforfatter.
”Tallet siger ikke så meget i sig selv, for havde vi sagt 5000 patienter med samme forløb, ville tallet være et andet. Men det vigtigste er, at vi kan finde dem, så vi nu kan lave et form for landkort, der beskriver, hvordan danskerne får deres lægemidler af den praktiserende læge.”
Vil inddrage genetik og patientjournaler
Søren Brunak forklarer, at skiftene mellem lægemidler kan have mange forskellige årsager. Blandt andet kan de skyldes genetiske forskelle, hvilket ikke er inkluderet i studiet, om end holdet bag arbejder på at inkludere netop denne type data også.
”I vores næste studie vil vi gerne koble genetik til vores dataset, og så kan vi måske bedre kan finde direkte årsagssammenhænge. Men dette studie er først og fremmest et landkort over, hvordan vi får vores lægemidler, og så kan vi beregne overlevelsesstatistik på forskellige grupper, ligesom vi også kan korrigere for alder og så videre. Og det kunne jo sagtens være, at nogle simpelthen bare går mere til lægen end andre, og på den måde bliver holdt mere øje med end andre. Det ved vi ikke,” siger Søren Brunak.
Målet er at kunne forudsige hvilket lægemiddel der sandsynligvis vil være bedst at starte på for en given patient. Foruden at koble genetik sammen med danskernes lægemiddelforbrug, er forskergruppen også i gang med at undersøge patientjournaler i håb om at reducere bivirkninger, der forsages af medicinkombinationer.
”Til patientjournalerne anvender vi noget, der hedder text-mining. Det betyder, at vi får en supercomputer til at gennemgå sætningerne i journalerne, mens den holder øje med bestemte ord og sammenhænge, der gør, at vi kan få en mere kompleks forståelse af de store færdselsårer i danskernes medicinforbrug. I sidste ende kan al denne viden give bedre patientforløb og flere raske danskere,” siger professor Laust Hvas Mortensen fra Institut fra Folkesundhedsvidenskab, der også har bidraget til studiet.
Læs hele studiet ’Optimizing drug selection from a prescription trajectory of one patient’ her.
Kontakt
Professor Søren Brunak
soren.brunak@cpr.ku.dk
+45 35 32 50 26
Journalist Søren Thiesen
s.thiesen@sund.ku.dk
+45 28 75 29 34