Kan en giftig havsnegl afløse morfin?

Det var næsten et tilfælde, at forsker Bea Ramiro fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet besluttede sig for at undersøge havsnegle-arten Conus rolani. Sammen med to fiskere var hun i 2018 på indsamlingstur ude for den filippinske ø Cebu.

Blandt forskere var det på det tidspunkt kendt, at gift fra havsnegle-arten Conus magus kunne bruges til smertestillende medicin. Medicinen kan bruges i stedet for morfin og opioider og har færre bivirkninger for nogle patienter. Derfor håbede Bea Ramiro, at hun kunne finde en ny havsnegle-art, hvis gift kunne det samme og måske endnu mere.

For at undersøge en snegleart, var det nødvendigt for Bea Ramiro med en hel del af samme art. Da fiskerne hev nettet op, og sneglene var sorteret i arter, var der kun nok af arten Conus rolani. En 6-7 centimeter stor hvid-brun snegl.

Det er Bea Ramiro i dag glad for.

For et nyt studie fra Københavns Universitet, som hun har været med til at udføre, viser, at Conus rolanis gift kan være smertestillende.  

Forskerne har nemlig fundet ud af, at bestemt stof fra havsneglens gift kan blokere smerte i mus - endda i længere tid end morfin.

”Vi har opdaget et såkaldt toksin, der blokerer smerte på en helt anden måde end de lægemidler man allerede kender, som f.eks. morfin, og dermed kan vi forhåbentlig omgå nogle af de meget skadelige effekter morfin har på mennesker,” fortæller lektor Helena Safavi, der har stået i spidsen for studiet.

I dag kan man finde medicin fra havsneglen Conus magus på markedet til behandling af f.eks. rygskader eller cancer. Men medicinen er både dyr og besværlig at administrere. Det skal nemlig optages i det centrale nervesystem via for eksempel et implantat i rygsøjlen.

Så selvom der allerede eksisterer medicin fra en havsnegl, der for nogle patienter har færre bivirkninger end morfin og opioider, er det grundet prisen og omstændighederne ikke et ideelt alternativ.

Derfor håber forskerne bag det nye studie, at opdagelsen af Conus rolanis gift kan være med til at udvikle mere effektiv smertestillende medicin.

”Der er brug for et bedre alternativ til folk med stærke smerter, der ikke er ligeså vanedannende, som for eksempel morfin og andre opioider. Vi har ikke de store problemer med opioider i Danmark, men i andre dele af verden er det massivt,” siger Helena Safavi, der forsker ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.

En snedig jæger

Conus rolani lever på 210 meters dybde i havene omkring Cebu i Filippinerne. Arten er blot én ud af over 800 havsnegle-arter, hvoraf de fleste bruger gift til at jage føde. Men Conus rolani en af de mere snedige jægere, forklarer Helena Safavi.

For efter sneglen har harpuneret sit offer med gift, venter den tålmodigt. Først efter op til tre timer, når giften virker, og byttet er blevet meget sløvt, fanger den rovet i sin tandløse mund.

Det kan virke som en ineffektiv jagtstrategi sammenlignet med andre havsnegle, der hager sig fast på byttet, og hvis gift virker langt hurtigere.

”Men vores teori er, at den gør det for at beskytte sig selv. Den venter altså indtil fisken er så svag, at den ikke kan kæmpe imod, hvorimod andre havsnegle godt nok har mere hurtigtvirkende gift, men risikerer at komme til skade, fordi de sidder fast på byttet,” siger Helena Safavi.

Både klapperslanger og hugorme har lignende jagt-strategi. Men det er første gang, forskere observerer det blandt havsnegle.

Røntgenfotografi af havsneglens gift

Helena Safavi har undersøgt Conus rolani-sneglen i over tre år.

”Alt for længe,” klukker Helena Safavi og forklarer, at processen ikke har været helt ligetil.

Efter forskerne havde indsamlet havsneglene i Filippinerne og observeret dens særegne jagt-strategi i et akvarium, har de udvundet giften og adskilt de forskellige komponenter for at finde ud af, hvilke dele der havde interessante effekter på mus.

Forskerne har karakteriseret og lavet syntetiske ’tvillinger’ til de over 100 toksiner, der blev fundet i havsneglens gift. Herefter har de røntgenfotograferet det ene toksin, som viste potentiale.

”Vi kunne se, at strukturen fra toksinet i havsneglens gift ligner somatostatin, der er et hormon i menneskers krop, der blandt andet regulerer, hvordan vi føler smerte. Det tydede på, at toksinet kunne have samme regulerende effekt,” fortæller Helena Safavi.

Og da de testede toksinet på mus kunne de se, at det virkede smertestillende i ligeså høj grad som morfin, men i længere tid.

”Jeg var overrasket over, at toksinet var så effektivt og at det varede længere end morfin. Det viser, at der er et stort potentiale for fremtiden,” siger Helena Safavi.

Naturen er en genvej

Det er ikke kun havsnegle, der inspirerer forskere til at udvikle medicin, fortæller Helena Safavi.

”Der findes et ret almindeligt lægemiddel, der hedder Capoten, på markedet mod for højt blodtryk, der kommer fra slangegift, forklarer hun.

”Vi kan lære meget af naturen. Og det giver god mening, for naturen har haft millioner af år til at forfine for eksempel bedøvende giftstoffer, mens vi kun har gjort det i et par hundrede år. Naturen giver os dermed en genvej.”

Det gælder også teknologi, ifølge Helena Safavi. Forskere studerer for eksempel gekkoens fingre, der gør det muligt for det lille firben at kravle på vægge og lofter. Derved håber forskerne at kunne udvikle stærkt materiale der nemt kan klistre og tages af igen. Også isbjørne er inspiration for forskere, der vil udvikle bedre isolering til bygninger.

“Der er så meget derude i naturen, og hvis vi kan forstå det, kan vi forbedre verden,” siger Helena Safavi.

Læs studiet "Samotostatin venom analogs evolved by fish-hunting cone snails: From prey capture behavior to identifying drug leads" i Science Advances. 

Kontakt

Lektor Helena Safavi
+45 61 43 60 96
safavihelena@sund.ku.dk 

Presse- og kommunikationskonsulent Liva Polack
+45 23 68 03 89
liva.polack@sund.ku.dk