Dansk pionér i epidemiologisk forskning belønnes med pris

Meret Olser modtager Marie & August Krogh Prisen 2022 for sit mangeårige arbejde med at cementere Danmark som foregangsland inden for epidemiologisk forskning.

Til daglig er hun professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, og overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Her har hun pioneret den danske epidemiologiske forskning på et højt internationalt niveau, hvor hendes fokus især har været ulighed i sundhed og de bagvedliggende årsager.

Hendes bidrag har medvirket til at gøre Danmark til absolut verdensførende inden for epidemiologisk forskning. Arbejdet har påvirket, at vi i dag har etableret store kohorter til undersøgelser af sammenhænge mellem helbred og alt fra uddannelse og opvækst til fødselsvægt og rygevaner.

”Jeg er meget beæret over at modtage prisen og også glad for, at prisen går til en forsker inden for epidemiologien, som jeg har arbejdet med det meste af min karriere. Det er et forskningsområde, som er fantastisk at arbejde inden for i Danmark,” siger Merete Osler, der ved siden af arbejdet på Københavns Universitet har sin hovedansættelse ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Marie & August Krogh Prisen tildeles hvert år en fremragende dansk, sundhedsvidenskabelig forsker. Prisen, der uddeles af Novo Nordisk Fonden og Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, udgør 1,5 mio. kroner hvoraf de 1,25 mio. er øremærket til forskning, mens 250.000 kroner går til forskeren personligt.

Barndommen påvirker dit helbred

Merete Oslers karriere har budt på mange bidrag til videnskaben, hvilket hendes flere end 350 internationale videnskabelige artikler også vidner om.

Blandt højdepunkterne er etableringen af forskellige databaser til undersøgelser af sammenhænge mellem helbred og opvækst.

Blandt andet viste hendes tidlige forskning med data fra store befolkningsundersøgelser i Glostrup, at socialt dårligt stillede danskere har højest risiko for at dø, men at livsstil, socialt netværk og geografi ikke kan forklare hele sammenhængen.

”Disser studier viste blandt andet, at der sker noget tidligt i barndommen, som sætter sig spor i helbredet resten af livet. Den form for viden er vigtigt at få frem, hvis vi har en ambition om, at der skal være lighed i sundhed for danskerne,” forklarer Merete Osler.

Etableret vigtige kohorter

Merte Osler har også været med til at etablere flere undersøgelseskohorter, der har bidraget til større forståelse af sammenhænge mellem opvækst, barndom, ungdom og helbred senere i livet.

En internationalt anerkendt kohorte er den danske sessionskohorte med data fra flere end 700.000 danske mænd, der var til session i perioden fra 1939 til 1959. Den har Merete Osler været med til at få digitaliseret, så data i dag danner grundlag for flere interessante forskningsprojekter. Blandt andet har data fra denne database været brugt i undersøgelser af betydning af overvægt i ungdommen for risikoen for helbredsproblemer senere i livet samt til nye undersøgelser af, hvilke faktorer der har betydning for fald i kognitiv funktion og udvikling af demens.

I de senere år har Merete Oslers forskning haft fokus på psykisk sygdom, og hvordan man begrænse disse patienters helbredsmæssige udfordringer og forbedre behandling.

”Hvis vi drømmer om at forebygge eller reducere forskellige helbredsproblemer, skal vi kende til årsagerne og kunne forklare sammenhængene. Tidligt i min karriere var jeg måske naiv og troede, at hvis vi fortalte folk, at det var usundt at ryge, ville de fleste holde op med at ryge. I dag kan vi se, at det er meget mere komplekst, og at opvækst og sociale forhold spiller et meget større rolle, som vi er nødt til at forstå, hvis vi vil have lighed i sundhed for alle,” siger Merete Osler.

Kontakt

Christian Mostrup, Novo Nordisk Fonden
+45 30 67 48 05
cims@novo.dk