Forskere går til kamp mod truende antibiotikaudvikling

Antibiotika bruges til at behandle eller forebygge mange bakterielle infektioner, for eksempel i tarmen hos grise og mennesker. Antibiotikaresistens opstår naturligt, men overforbrug betyder, at midlerne bliver mindre effektive.

Man har brug for nye tilgange til at forebygge almindelige tarminfektioner hos grise. Det vil bidrage til at reducere behovet for antibiotika i landbruget og reducere spredningen af antibiotikaresistens. Derfor går forskere fra universiteter i Danmark, USA og Holland nu sammen i et nyt projekt med målet at få ny viden om, hvordan vi kan bekæmpe udviklingen af antibiotikaresistens.

I projektet PIG-PARADIGM indsamler forskerne viden om grises tarm-mikrobiom. Griseproduktion er nemlig en af de globale storforbrugere af antibiotika, og kan forskerne finde løsninger, der kan reducere brugen af antibiotika i griseproduktionen, kan de også komme tættere på at bekæmpe antibiotikaresistensen.

Projektet støttes med 150 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden.

Merete Fredholm, professor i Husdyrgenetik, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, har ansvaret for den forskning, der skal belyse den individuelle og kombinerede påvirkning fra værtsdyrets mikrobiom og andre faktorer på sundhedstilstanden i tarmen samt på den systemiske sundhed.

Lektor Mani Arumugam fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet bliver ansvarlig for integreringen af data i projektet.

”Risikoen for at grise udvikler infektioner påvirkes af mange faktorer, lige fra deres mikrobiom og genetik til deres kost og miljø. Derfor er det vigtigt, at vi tager en holistisk tilgang, når vi skal prøve at forstå, hvordan disse faktorer spiller ind, for at kunne udvikle retningslinjer, der kan bidrage til at nedbringe brugen af antibiotika. Derfor kommer folk fra datavidenskab, som har en baggrund i biologien og er i stand til at integrere og analysere de forskellige data, til at spille en vigtig rolle i dette projekt,” siger han.

Forskning i grisetarme skal redde menneskeliv

Grise bliver ligesom mennesker født uden bakterier i tarmene for siden at udvikle et bakterielt miljø i tarmen mens de indtager mælk.

Men når smågrisene tages fra soen og skal vænne sig til både et nyt staldmiljø og en ny kostsammensætning, får mange grise diarré.

”I PIG-PARADIGM indsamler vi viden om, hvordan grisenes naturlige modstandskraft i tarmen kan øges. Kan modstandskraften øges, kan forekomsten af diarrésygdomme reduceres, og dermed behovet for antibiotika”, forklarer bevillingsmodtager Charlotte Lauridsen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Antibiotikabehandlingen er skabt til at dræbe eller reducere væksten i de bakterier, der gør grisen syg, men antibiotika kan også ødelægge tarmens naturlige mikroflora, som er relativt skrøbelig i smågrisene og navnlig efter de er taget fra soen.

I PIG-PARADIGM undersøger forskerne blandt andet, hvordan bakterierne interagerer, og om ændringer i kostsammensætningen eller miljøet kan påvirke tarmfloraen i en sådan grad, at der kan bruges betydelig mindre mængder antibiotika og dermed undgår at blive resistente over for antibiotika.

”Vi ved, at kost og ernæring har stor betydning for tarmfloraens sammensætning og funktion hos både grise og mennesker. Ved at få viden om, hvad der karakteriserer en sund og en syg tarm, vil vi kunne designe det optimale tarmmikrobiom, der via foderet kan styrke tarmens modstandskraft og grisenes sundhed. Det vil betyde, at behovet for antibiotika kan forebygges”, siger Charlotte Lauridsen.

Internationalt samarbejde og bred interesse

Tarmprøver fra grise og de mange data, som indsamles, kommer under lup hos både forskere i Danmark (Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet) og internationalt (University of California, Davis og Wageningen University & Research i Holland). Samarbejdet på tværs af institutioner og grænser sikrer det helt rigtige team af forskere og de rette teknologier og dyrestudier til at finde svarene.

Grise- og foderstofproducenter over hele verden vil da også følge med fra sidelinjen, mens nøglevirksomheder er inviteret med i PIG-PARADIGM. Virksomhederne vil løbende bruge forskernes nye viden i deres daglige arbejde og forsyne projektet med data fra den virkelige verden. På sigt skal de kunne implementere den viden, som projektet genererer, i konkrete løsninger, der kan reducere behovet for antibiotika i griseproduktionen. Dermed medvirker de til at reducere spredning af antibiotikaresistens.

Forskningsprojektet indeholder således et stort potentiale for vores globale sundhed, og lykkes forskerne bag PIG-PARADIGM med at besvare, hvordan antibiotikabehovet i grise kan reduceres, kan de være med til at overvinde en af vor tids største sundhedstrusler.

Kontakt

Christian Mostrup, +45 3067 4805, cims@novo.dk