Ni unge SUND-forskere får millioner til karrierestart
Lundbeckfonden Postdocs er forskningsbevillinger rettet mod yngre, højt kvalificerede forskere inden for det sundhedsvidenskabelige felt. SUND modtager ni ud af i alt 31 postdoc-bevillingerne for 2022.
Lundbeckfonden støtter yngre sundhedsvidenskabelige forskere gennem postdoc-bevillinger.
Det skal give særligt talentfulde forskere mulighed for at specialisere sig yderligere – med henblik på at satse på en lang forskerkarriere. Tillykke til:
Arturo Carabias del Rey har af Lundbeckfonden modtaget en postdoc-forskningsbevilling på 2.399.376 kr.
Han projekt handler om at udvikle nye værktøjer til genredigeringsteknikken CRISPR. Denne præcisionsteknik er også kendt under populærnavnet ’gensaksen’, og bruges til genetisk manipulation, bl.a. i forbindelse med sygdomsforskning.
Jade Degrandmaison har af Lundbeckfonden fået en postdoc-forskningsbevilling på 2.399.915 kr.
Jade Degrandmaisons projekt handler om Parkinsons sygdoms. Hun vil bl.a. undersøge cellulære og fysiologiske mekanismer bag neurodegenerative processer, der ødelægger dopaminproducerende celler i forbindelse med Parkinsons. Desuden vil hun prøve at identificere gener, der kan bruges som diagnostiske ’værktøjer’.
Emil Peter Thrane Hertz har af Lundbeckfonden fået en postdoc-forskningsbevilling på 1.800.000 kr.
Hans projekt handler om at bruge en avanceret version af genredigeringsteknikken CRISPR (’gensaksen’) til bl.a. at studere sygdomsmekanismer i forbindelse med den neurodegenerative lidelse ALS.
Emil Peter Thrane Hertz skal i forbindelse med projektet også forske en periode ved det amerikanske Broad Institute, som hører sammen med Harvard og Massachusetts Institute of Technology (MIT).
Eleni Kafkia har af Lundbeckfonden fået en postdoc-forskningsbevilling på 2.400.000 kr.
Hun vil – via anvendelse af en række avancerede genetiske værktøjer og analysemetoder – bl.a. undersøge, hvordan specifikke funktioner i nervesystemets tidlige faser ’programmeres’ og udvikles.
Janko Kajtez har af Lundbeckfonden modtaget en postdoc-forskningsbevilling på 2.397.400 kr.
Ved hjælp af en avanceret screeningsplatform vil han undersøge flere tusinde små molekyler for at prøve at finde nye medicin-kandidater til behandling af Parkinsons sygdom. Det handler bl.a. om medicin rettet mod den nedbrydning af nerveceller i hjernen, som finder sted ved Parkinsons sygdom.
Gunhild Tidemann Okholm har af Lundbeckfonden modtaget en postdoc-forskningsbevilling på 2.231.102 kr.
Hendes projekt handler om at undersøge, hvordan type 2 diabetes og depression kan påvirke et aldersrelateret fald i kognitivt funktionsniveau. Gunhild Tidemann Okholm vil blandt andet se på en undersøgelse af 5.000 danske mænd, der blev helbredsundersøgt og fik en intelligenstest, da de som godt 20-årige blev indkaldt til militæret – og senere, da de var i 60’erne, gennemgik samme undersøgelsesbatteri.
Steffen H. Raun har fået en postdoc-forskningsbevilling på 2.374.021 kr. af Lundbeckfonden.
Hans projekt handler om at se på det tab af muskelmasse og fedt, som 50-80 procent af alle cancerpatienter oplever. Dette tab medfører forringet livskvalitet, og kan have en negativ indflydelse på, hvordan patienten reagerer på behandling – og kan dermed også få en negativ indflydelse på overlevelsesraten.
Tab af muskelmasse og fedt i forbindelse med cancer kan have sammenhæng med, at et appetitsænkende hormon – GDF-15 – i denne situation opreguleres. Den nærmere sammenhæng kendes imidlertid ikke – og det er bl.a. det, Steffen H. Raun vil undersøge.
En del af projektet vil blive udført ved Stanford University, Ca., USA.
Quentin Thomas har af Lundbeckfonden fået en postdoc-bevilling på 2.388.940 kr.
Quentin Thomas’ projekt handler om at undersøge, hvordan oxidativt stress påvirker nervecelleforbindelser i hjernen. Bl.a. set i relation til neurodegenerative sygdomme som Alzheimers, Parkinsons og ALS.
Ulku Uzun har af Lundbeckfonden modtaget en postdoc-forskningsbevilling på 2.399.995 kr.
Hendes projekt handler om at undersøge sammensætning og modifikationer af forskellige typer ribosomer – de små ’fabrikker’, der laver proteinerne inde i cellerne.
Ulku Uzun vil kigge på disse ’proteinfabrikker’ i nerveceller og undersøge, om placeringen inde i nervecellen har betydning for ’fabrikkens’ funktion.