Nyt værktøj opdager om alkohol skader din lever

Hele 25 procent af verdens befolkning lider af fedtlever. Det er et meget højt tal, og selvom tilstanden ikke nødvendigvis påvirker helbredet, øger den risikoen for alvorlige leversygdomme som for eksempel skrumpelever.

I dag skal du have foretaget en leverbiopsi på en specialklinik eller et større sygehus, før lægerne kan vurdere din risiko for leversygdomme. Her tager lægen en vævsprøve fra leveren med en nål. Det er et nødvendigt men invasivt indgreb, som kan være forbundet med en række bivirkninger som blødning.

Nu har en gruppe forskere med professor Matthias Mann fra Københavns Universitet i spidsen udviklet et nyt redskab til diagnosticering af leversygdomme, som på en langt mere skånsom måde kan forsyne lægerne med information, der kan være med til at redde patientens liv.

Ved hjælp af en helt almindelig blodprøve kan forskerne vurdere patientens risiko for at udvikle en af de alkoholrelaterede leversygdomme, som i dag rammer seks procent af befolkningen.

”Ved hjælp af en blodprøve var vi i stand til at forudsige tilstedeværelsen af afgørende patologiske elementer i patientens lever samt dennes risikobillede på niveau med eller endda bedre end de bedste eksisterende metoder,” fortæller førsteforfatter til studiet postdoc Lili Niu fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research.

Der er ingen tvivl om, at det her er fremtiden. Det er et fantastisk screeningsværktøj, som giver os al den information, vi har brug for. Ved hjælp af en enkelt blodprøve kan vi måle mængden af fedt, betændelse og arvæv i leveren.

Afgørende at opdage sygdommen tidligt

”Det er afgørende at kunne identificere forskellige typer af leverskader, fordi det giver os et bedre udgangspunkt for at påvirke patientens sygdomsforløb. Når vi også tager i betragtning, at leversygdomme typisk opstår og forværres, uden at vi lægger mærke til det, er der et behov for at screene de dele af befolkningen, som er i risiko for disse sygdomme. På den måde kan vi forsøge at diagnosticere dem så tidligt som muligt,” siger Lili Niu om vigtigheden af at forbedre de værktøjer, vi i øjeblikket bruger til diagnosticering af leversygdomme.

Klinisk professor og overlæge Maja Thiele er enig.

“Der er ingen tvivl om, at det her er fremtiden. Det er et fantastisk screeningsværktøj, som giver os al den information, vi har brug for. Ved hjælp af en enkelt blodprøve kan vi måle mængden af fedt, betændelse og arvæv i leveren,” fortæller Maja Thiele, som var ansvarlig for at rekruttere og undersøge de i alt 659 deltagere i studiet sammen med sine kollegaer på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Forskerne analyserede blodprøverne ved hjælp af massespektrometri – nærmere betegnet væskekromatografi koblet online til massespektrometri. Metoden kan sammenlignes med en avanceret vægt, der med stor nøjagtighed kan måle molekylerne i blodet.

Studiet, som er udgivet i tidsskriftet Nature Medicine, er udført i samarbejde med forskere fra  MicrobLiver, der er et forskningssamarbejde finansieret af Novo Nordisk Fonden. Forskerne kommer fra Novo Nordisk Foundation Center for Metabolic Research, Odense Universitetshospital og Max Planck Institute of Biochemistry i Tyskland.

Nye biomarkører

I det nye studie var forskerne i stand til at identificere og måle mere end 300 proteiner i hver enkelt blodprøve. Denne ’liste’ af proteiner kaldes et proteom.

Ved hjælp af maskinlæring identificerede de så proteiner, som påvirker hvordan den specifikke leversygdom udvikler sig. 

”Vi fandt tre paneler af det, vi kalder biomarkører, som kan påvise fibrose, mild betændelsestilstand og steatose, som er de forskellige måder, hvorpå sygdommen kan manifestere sig i vævet. Det var de her biomarkører, vi var på udkig efter i blodprøverne, fordi de er tegn på førnævnte leversygdomme og dermed kan hjælpe os med at forudsige sygdommens forløb hos den enkelte patient,” siger Lili Niu.

”Det tog os faktisk kun to uger at undersøge prøverne fra de 596 deltagere i hovedgruppen og de 63 deltagere i valideringsgruppen, og det er en gennemløbshastighed og proteomstørrelse, som ikke er set før.”

Til undersøgelsen anvendte forskerne et massespektrometer på Københavns Universitets center for proteinforskning.

Der findes imidlertid et lignende massespektrometer på Rigshospitalet i København.

”Vi håber på at anvende den nye metode til screening af befolkningen som helhed eller særlige befolkningsgrupper, herunder personer med højt alkoholforbrug. Selvom vi foretrækker at arbejde videre med massespektrometri, som er en meget præcis og systematisk analysemetode, er vi også interesseret i at udvikle andre metoder med udgangspunkt i de biomarkører, der er påvist i det nye studie,” siger professor Matthias Mann, som er medforfatter til studiet og leder af Clinical Proteomics Group på Københavns Universitet og Max Planck Institute of Biochemistry.

”Massespektrometri er bare bedre”

Studiet er udført i samarbejde med kliniske forskere på FLASH Center for Liver Research på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

”Med den nye teknologi er det eneste, man skal gøre, at få taget en blodprøve hos egen læge, hvilket må siges at være en fordel, hvis man bor langt fra en større by eller et sygehus. Den nuværende metode kræver derimod, at man enten får foretaget en leverbiopsi eller avancerede billedundersøgelser på et større sygehus eller en specialklinik,” fortæller Maja Thiele, der stod i spidsen for de kliniske undersøgelser.

Maja Thiele forklarer, at selvom massespektrometri er et effektivt og præcist værktøj, kan der gå år, før den nye metode kommer patienterne til gavn.

”I det her studie har vi sammenlignet den nye metode med de bedste tilgængelige metoder, og massespektrometri er bare bedre. Men metoden kan ikke anvendes i praksis endnu. Vi forventer, at det vil tage nogle år at rulle den ud i praksis,” siger hun.

Odense Universitetshospital planlægger i øjeblikket et nyt studie med endnu flere deltagere med henblik på at undersøge potentialet ved den nye teknologi yderligere.

Læs hele studiet, “Non-invasive proteomic biomarkers for alcohol-related liver disease”, her.

Kontakt

Postdoc Lili Niu
+45 35 33 11 77
lili.niu@cpr.ku.dk

Klinisk professor og overlæge Maja Thiele
+45 21 51 30 74
maja.thiele@rsyd.dk

Journalist Søren Thiesen
+45 28 75 29 34
s.thiesen@sund.ku.dk