App skal give lægen hjælp til leukæmipatienter
Forskere fra Københavns Universitet og klinikere på Rigshospitalet har udviklet en app, der kan hjælpe lægen med at træffe bedre beslutninger om leukæmipatienter.
25 procent af patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), vil inden for fem år få en alvorlig infektion. Af dem har hver tiende risiko for at dø inden for en måned, og hver fjerde vil få brug for behandling.
For at kunne hjælpe disse patienter, vil lægerne gerne vide, hvem der er i risiko, så snart man er diagnosticeret med CLL.
Det har et forskerhold fra Københavns Universitet og Rigshospitalet nu kommet på sporet af, og det har blandt andet ført til udvikling af en app, fortæller overlæge og klinisk lektor Carsten Niemann, der sammen med et dansk forskerhold står bag nyt studie.
Vi kan målrette indsatsen til dem, der er i høj risiko for et kompliceret sygdomsforløb.
”Når først patienten har fået stillet diagnosen, er vi nu bedre til at sige, om det er en patient, der har brug for behandling og tæt opfølgning. Det har vi gjort tilgængelig i en app, hvor lægen kan taste tidligere og nuværende blodprøvesvar ind, og så vender den tilbage med oplysninger om den individuelle patients risiko for et alvorligt sygdomsforløb,” fortæller Carsten Niemann fra Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet.
Hvis patienten er i risikogruppen, vil forskerne i et nyt forsøg undersøge, om de vil have gavn af at starte behandlingsforløbet tidligere.
Selvom man endnu ikke ved, om patienterne har gavn af at komme i behandling tidligt, vil den nye viden stadig kunne spare sundhedsvæsenet og patienten for unødvendig belastning, forklarer Carsten Niemann.
”I stedet for at følge alle patienter lige tæt og sende alle til opfølgning på hospitalet, kan vi målrette indsatsen til dem, der er i høj risiko for at få et kompliceret forløb.”
Appen er lige nu i pilotfasen og endnu ikke godkendt som officielt hjælpemiddel. Den kan dog bruges, selvom den ikke gemmer den indtastede data.
”Vi har et andet projekt på vej, hvor vi kan få en anden udgave af appen til at snakke sammen med journalsystemet. Det kræver en række juridiske godkendelse, og derfor kan vi foreløbig kun gøre pilotversionen af appen tilgængelig,” siger Carsten Niemann.
Blodprøver fra 1,3 millioner danskere
I studiet har forskerne analyseret et datasæt med 112 millioner blodprøver fra 1,3 millioner danskere, hvoraf 1.123 personer havde CLL.
Forskerne ville undersøge, hvordan især lymfocyttallet i blodprøverne udviklede sig over tid. Lymfocyttallet er en indikator for, hvor mange hvide blodceller, der er i blodet.
”Man vidste, at CLL-patienter har et forhøjet antal hvide blodceller i årene op til, at de bliver diagnosticeret. Men man har ikke vidst, hvordan og præcis hvornår, det begynder at ske. Det er blandt andet disse tal, vi har analyseret for at kunne lave en forudsigelse af, hvem der er i risiko for CLL og i risiko for en alvorlig infektion,” forklarer førsteforfatter Michael Asger Andersen fra Klinisk Farmakologisk Afdeling på Rigshospitalet.
Patienterne blev også fulgt i det danske CLL-register, hvor forskerne kunne få oplysninger om prognose, behandling og sygdomsforløb såvel som deres unikke mutationer i CLL-cellerne.
”Et andet vigtigt parameter, vi har kigget på, er koblingen mellem udviklingen i de hvide blodceller og så mutationer i de gener, der gør, at celler bliver til kræftceller. Det kalder man IGHV-mutationsstatus og ’driver mutationer’. Her viser vi så, at hvis man har en hurtigere vækst af hvide blodceller – lymfocyttallet –, ser man ud til også at have flere mutationer, der så er med til at gøre kræftcellerne mere aggressive. Og omvendt, hvis man har en langsommere vækst af hvide blodceller, har man færre mutationer. Vi kan se nu, at vækstmønsteret hænger meget tæt sammen med IGHV-mutationsstatus,” siger Michael Asger Andersen.
Dansk sundhedsdata giver unik fordel
Det er disse fund, forskerne har koblet sammen i appen CLL-PLY (Pre-diagnostic Lymphocytosis), man kan finde her.
”Der er mange studier, hvor man ikke har haft mulighed for at koble genetik med rutineblodprøver, men i det har vi en unik mulighed for at gøre i Danmark med de sundhedsregistre, vi har,” siger medforfatter til studiet klinisk professor og overlæge Christen Lykkegaard Andersen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet.
Forskerne i dette studie har især draget nytte af The Copenhagen Primary Care Laboratory (CopLab) datasæt. Det er de praktiserende lægers laboratorie med data fra omkring år 2000 til 2015.
Parallelt med studiet kører forskerne også et stort europæisk samarbejde, hvor de samler informationer om mutationer og kliniske data på tværs af mange forskellige patienter.
”Vi prøver hele tiden at øge mængden af patienter i vores datasæt, så den her kobling mellem rutineblodprøver og genetik bliver stærkere, så vi kan få endnu bedre resultater i fremtiden,” siger Christen Lykkegaard Andersen.
Læs hele studiet ’Pre-diagnostic trajectories of lymphocytosis predict time to treatment and death in patients with chronic lymphocytic leukemia’ her.
Kontakt
Overlæge og klinisk lektor Carsten Niemann
carsten.utoft.niemann@regionh.dk
+45 50 59 10 94 (WhatsApp)
Overlæge og klinisk professor Christen Lykkegaard Andersen
christen.bertel.lykkegaard.andersen@regionh.dk
+45 26 12 28 40
Journalist Søren Thiesen
s.thiesen@sund.ku.dk
45 28 75 29 34