17. juni 2022

”Med min forskning kan jeg have en positiv indflydelse på samfundet”

HÆDER

I ly af nattens mulm og mørke sneg en ung Ali Salanti sig ud for at tage vandprøver hos en lokal landmand. Oplevelsen overbeviste ham om, at han ville forske. I sine 22 år som forsker har han været med til at udvikle en malaria-vaccine, en covid-19-vaccine og forsker nu i kræft. I dag vinder han den prækliniske KFJ-pris sammen med Mikkel Østergaard, som modtager den kliniske KFJ-pris.

Ali
Ali Salanti er vokset op på en gård i byen Aals. Det var her kimen til hans drøm om at forske blev lagt. Foto: Anton Willemann.

To forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet hædres med den prestigefyldte KFJ-pris, der hvert år uddeles af Kirsten og Freddy Johansens Fond til enestående præstationer inden for blandt andet lægevidenskaben.

Den prækliniske pris går til Ali Salanti, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi, mens den kliniske pris går til overlæge Mikkel Østergaard, professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Med begge priser følger 1,75 millioner kroner.

Vi spurgte Ali Salanti om hans karriere, og om de vigtige personer, der har hjulpet ham med at blive den topforsker, han er i dag.

Hvad handler din forskning om, og hvorfor er den vigtig?

”Som professor i translationel medicin prøver jeg at overføre grundforskning til noget, der kan testes - som en vaccine eller cancer-terapi. Min forskning er funderet i malaria, hvor jeg har opdaget et bestemt sukker-molekyle, som malariaparasitten evolutionært har lært at binde sig til, hvorved parasitten ophobes i moderkagevæv. Den opdagelse var grundlaget for at jeg sammen med andre forskere har udviklet en vaccine mod malaria. Efterfølgende har min forskning vist sig at danne grundlag for både en covid-19 vaccine og mulige nye kræftbehandlinger.

Det jeg bruger al min tid på nu er, hvordan man kan udvikle medicin mod kræft på baggrund af malaria-sukkermolekylet. Det molekyle sikrer nemlig hurtig vækst og er et nøglemolekyle ift., at kræft kan sprede sig. Jeg har to store projekter kørende – i det ene undersøger vi, hvordan molekylet kan bruges diagnostisk. I det andet projekt er fokus at målrette behandling, så man kun rammer kræftsvulster.”

Hvornår fandt du ud af, at du ville være forsker?

”Det fandt jeg ud af i gymnasiet. Jeg boede med min familie på en gård i Aars, og skulle lave 3.g-opgave. Jeg valgte at undersøge spildevandsrensning. Dengang var rodzoneanlæg, hvor vand renses ved at blive ført igennem et areal med en masse planter, lige kommet frem. Alle landmænd brugte det.

Min ide var, at måle niveauet af næringsstoffer ved indløb og udløb, for at se om det virkede. Men der var ingen af de lokale landmænd, der ville lade mig. De var måske bange for, at det ikke virkede. Så jeg listede mig ud om natten og kørte ti kilometer på min knallert for at tage vandprøver alligevel. Det gjorde jeg tre gange. Det viste sig, at det ikke virkede, og at landmændene udledte store mængder kvælstof til den lokale å. Det er dårligt for vandmiljøet, da det blandt andet resulterer i iltsvind, så fiskene dør.

Jeg viste resultaterne til kommunaldirektøren og sagde, ’Prøv at se her, i er med til at godkende, at det her sker, og i har ingen kontrol med det’. Og da jeg jo kunne fremvise ”solide” videnskabelige data, så blev de nødt til at høre på mig og handle. Der gik det op for mig, at jeg med min forskning kan have en positiv indflydelse på samfundet – det er ikke bare lærebøger og teori, men kan faktisk anvendes.”

Hvornår fandt du ud af, at du var succesfuld?

”Det tror jeg aldrig, at jeg har syntes. Selvom jeg selvfølgelig har fået anerkendelse, for at jeg kan se nogle sammenhænge og finde nogle løsninger. Men der er stadig mange udfordringer, og nogle gange synes jeg, der meget langt til målet.

Måske jeg vil have en oplevelse, af at jeg er succesfuld, når jeg har udviklet medicin, som man kan sprøjte ind i en kræftsyg patient og se, at det har en livsafgørende effekt på det enkelte individ. At se at syge mennesker bliver raske – det kan dårligt blive større."

Hvem har været den største inspiration i din karriere?

”Der er en person, som har været mit forbillede. Det er Thor Theander. Han er professor og læge og har forsket hele sit liv primært inden for alvorlig malaria i børn og gravide. Han er nok en af verdens mest anerkendte malaria-forskere.

Hans lederstil er en stor inspiration for mig. Han er fordomsfri, meget inkluderende og giver folk plads til at udvikle sig. Det gør i høj grad noget for videnskaben – man får lyst til at løse udfordringer, og det fordrer en åben videnskabelig diskussion, der i sidste ende giver bedre forskning”

Hvad er du mest stolt over ved din karriere?

”Jeg er stolt af alle de dygtige forskere, der er kommet ud af min gruppe – som nu i dag selv er forskningsgruppeledere eller dygtige forskere ude i industrien. Man kan også godt være lidt stolt af Covid19-vaccinen. På så kort tid er vi kommet så langt. Vi er lige nu i sidste forsøgsfase.”

Hvad har den største udfordring været i din karriere?

”Det har været en udfordring at balancere samarbejde mellem det private og det offentlige. Det er stadig ret uprøvet land, men nødvendigt, når man skal udvikle lægemidler. Men man skal holde tungen lige i munden og tage hensyn til forskellige interesser.”

Hvad er dit vigtigste råd til dem, der kunne tænke sig at være forsker?

”Man skal ikke være bange for at tænke stort og være villig til at fejle. Når man laver forskning og udvikling, så skal man være forberedt på at fejle de fleste forsøg og hypoteser. Alle forskere synes somme tider, at det er lidt surt igen og igen, at lave forsøg der ikke går, som man håber. Så det er de små sejre, man skal overleve på, og så skal man holde fast i, at man kan bruge sine fejl til at blive klogere.”

Kontakt

Professor Ali Salanti
+45 28 75 76 76
salanti@sund.ku.dk

Presse- og kommunikationskonsulent Liva Polack
+45 23 68 03 89
liva.polack@sund.ku.dk