28. juni 2022

For få børn bliver undersøgt for skader trods mistanke om vold

Vold mod børn

Kun i et fåtal af sager, hvor politiet mistænker, at et barn er udsat for vold, bliver barnet undersøgt for skader. Ny rapport fra Retsmedicinsk Institut tyder på, at man derfor overser børn, der kan være udsat for vold. ”For os er det åbenlyst, at man som minimum bør tilbyde alle børn, hvor der er anmeldelse om vold, en retsmedicinsk undersøgelse,” siger forsker bag.

Retsmedicinsk børn
Hos mere end en fjerdedel af de undersøgte børn fandt retsmedicinerne tegn på vold. Et af de hyppige tegn var blå mærker. Foto: Grow Production (modelfoto).

Når et voksent menneske i Danmark bliver udsat for vold, for eksempel et overfald i byen, vil de i de fleste tilfælde blive undersøgt for skader. Undersøgelsen bruges i politiets efterforskning og som en del af bevisførelsen i retten.

Men når det drejer sig om børn, ser det helt anderledes ud. Her bliver kun 3,8 procent undersøgt af en læge, hvis der er mistanke om vold i nære relationer. Og kun 2,3 procent bliver undersøgt af en retsmediciner.

Det skyldes, at der i størstedelen af tilfældene ikke tilbydes en undersøgelse, hvorimod voksne, oftest bliver tilbudt en lægeundersøgelse i forbindelse med en anmeldelse.

Men nu viser en rapport fra Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, at langt flere børn end de 3,8 procent, der i dag bliver undersøgt, har tegn på kroppen, der tyder på vold. Den nye rapport viser resultater fra et toårigt projekt, der er et samarbejde mellem Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, Børnehus Hovedstaden og Københavns Politi.

Jeg har typisk set ar fra genstande, man har i hjemmet, som mobilopladere, køkkenredskaber og bælter

 Anne Birgitte Dyhre Bugge, overlæge på Retspatologisk Afdeling

Her har over 200 børn mellem 4 og 15 år, som politiet har mistænkt for at være udsat for vold i hjemmet, systematisk fået en retsmedicinsk undersøgelse.

”Hos over 25 procent af børnene fandt retsmedicineren mærker eller andet på barnets krop, som kunne være følger af vold,” siger Jytte Banner, Professor, Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet.

”Hovedresultatet taler sit tydelige sprog, det giver mening at indføre, at alle børn i Danmark, hvor der er politianmeldelse om vold, systematisk bliver tilbudt en retsmedicinsk undersøgelse,” siger Jytte Banner.

I dag findes der ikke retningslinjer for, hvornår politiet skal bede om en retsmedicinsk undersøgelse, når der er mistanke om, at et barn har været udsat for vold.

”Det er bekymrende, at børn ikke får samme opfølgning og dermed samme retssikkerhed som de voksne,” siger Anne Birgitte Dyhre Bugge, der er overlæge på Retspatologisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet og som har været en del af projektet.

Speciale i at se på blå mærker og ar

”Som retsmediciner er vi specialister i at vurdere voldstegn, både friske og ældre,” siger overlæge Anne Birgitte Dyhre Bugge.

Hun mener derfor, at det er vigtigt at det er en retsmediciner og ikke en almindelig læge, der undersøger børn, hvor der er mistanke om vold.

”Læger i andre specialer end retsmedicin, fokuserer på, hvad der er behandlingskrævende og har et patient-lægeforhold, der ikke giver mulighed for samme objektivitet, som er helt central i strafferetslige sager,” siger Anne Birgitte Dyhre Bugge.

Som udgangspunkt kan man ikke se forskel på, om et blåt mærke stammer fra et fald eller et slag. Det handler derimod om at sammenholde mærker på kroppen med det barnet fortæller, barnets alder og aktivitetsniveau, samt hvor på kroppen mærket er, fortæller Anne Birgitte Dyhre Bugge.

Hos mere end en fjerdedel af de undersøgte børn fandt retsmedicinerne tegn på vold. Et af de hyppige tegn var blå mærker.

”Et eksempel kunne være, at et barn fortalte, at det var blevet trukket og hevet i ørerne, og vi fandt blåmærker på ørekanten, så underbyggede det, hvad barnet fortalte. En lokalisation på ørene er mindre sandsynlig som følge af leg,” siger Anne Birgitte Dyhre Bugge.

I projektet fandt retsmedicinerne også en del ar på børnene.

”Slag med genstande, hvor der sker brud af hudoverfladen, kan efterlade ar. Jeg har typisk set ar fra genstande, man har i hjemmet, som mobilopladere, køkkenredskaber og bælter,” siger Anne Birgitte Dyhre Bugge.

Umiddelbart kunne en retsmedicinsk undersøgelse lyde indgribende og som en potentielt ubehagelig oplevelse for barnet. Især for et sårbart barn, der muligvis har været udsat for vold. Men de fleste børn, som er blevet spurgt i forbindelse med projektet, har vurderet undersøgelsen som ”meget god” eller ”god”.

”Vi gør meget ud af at gøre undersøgelsen så tryg som muligt, blandt andet ved at give os god tid til at forklare, hvordan undersøgelsen foregår og holde øje med det enkelte barns reaktioner undervejs i undersøgelsen,” siger Anne Birgitte Dyhre Bugge.

Fra huller i tænderne til selvmordstanker

Ud over at de 200 børn blev undersøgt af en retsmediciner, så fik de samtidig en sundhedsscreening. Her spørger en sygeplejerske blandt andet ind til kost, søvn, smerter og hvordan barnet har det. Desuden bliver barnets tænder undersøgt af en tandlæge.

”Vi fandt sundhedsproblematikker hos mere end 25 procent af børnene, der krævede en underretning til kommunen,” siger Jytte Banner og tilføjer:

”Det kan handle om for eksempel dårlig søvn, ondt i maven eller umiddelbare psykiske problemer, som fagpersoner skal se på. Fra de mere lette som huller i tænderne til helt alvorlige som selvmordstanker.”

Ifølge Anne Birgitte Dyhre, så kan det være ekstremt svært for et barn at skulle fortælle, hvad der sker derhjemme.

”Der er nogle børn, der slet ikke siger noget. Derfor er det vigtigt at undersøge dem, så vi kan give dem en stemme,” siger Anne Birgitte Dyhre Bugge.

Ifølge Jytte Banner er der også et større perspektiv i at finde de børn, der i en tidlig alder er udsat for vold.

”Det er velkendt, at børn, der er udsat for vold i barndommen, klarer sig dårligere, end børn, der ikke er. De får problemer i skolen, i tilknytning i uddannelsessystemer, med sygdom og psykiske problemer. Så samfundsøkonomisk er der en kæmpe gevinst i at tage hånd om det her i tide,” siger hun og tilføjer:

”For os er det derfor åbenlyst, at man som minimum bør tilbyde alle børn, hvor der er politianmeldelse om vold, en retsmedicinsk undersøgelse.”

Læs hele rapporten "Systematisk retsmedicinsk screening af børn ved mistanke om vold - En erfaringsopsamlingfra et 2-årigt interventionsprojekt 2020-2022" her. 

 

Sådan foregår den retsmedicinske undersøgelse

Den retsmedicinske screening foregår i undersøgelsesrummet i Børnehuset. Først bliver barnet og tryghedspersonen – en lærer eller pædagog, som barnet kender godt - informeret om, hvordan screeningen foregår, og at der bliver taget fotos af eventuelle skader. Der er både før og under screeningen fokus på at gøre barnet så trygt som overhovedet muligt. Barnet har til enhver tid ret til at sige fra i forhold til hele eller dele af undersøgelsen. I den første del af screeningen bliver barnet stillet en række spørgsmål om sundhed og trivsel.

Den retsmedicinske undersøgelse i projektet foregår på samme måde, som når voksne og børn uden for projektet bliver retsmedicinsk undersøgt. Undersøgelsen er en helkropsundersøgelse, som foregår ved trinvis afklædning, hvilket betyder, at barnet aldrig står fuldt afklædt. Fund på barnet registreres og fotograferes – både friske skader som blå mærker og hudafskrabninger og ar, som kan være følger efter vold over tid eller leg samt tegn på sygdom og omsorgssvigt.

Afslutningsvist bliver barnet undersøgt af en tandlæge, som registrerer, om tænderne er aldersvarende udviklet, og om der eventuelt er fund som caries, tandskader eller mundhuleforandringer.

Kilder: Børnehus Hovedstaden

Kontakt

Professor Jytte Banner
Jytte.Banner@sund.ku.dk
+45 23 81 14 64

Overlæge Anne Birgitte Dyhre Bugge
anne.bugge@sund.ku.dk
+45 35 32 81 52

Presse- og kommunikationskonsulent Liva Polack
liva.polack@sund.ku.dk
+45 23 68 03 89