Stress-signalstof vækker hjernen over 100 gange på en nat. Og det er helt naturligt
Du tror måske at en god nats søvn skal være ubrudt. Men faktisk får signalstoffet noradrenalin dig til at vågne over 100 gange om natten, viser ny forskning fra Københavns Universitet. Det er faktisk naturligt og kan ligefrem være et udtryk for, at du har sovet godt, og så er det afgørende for vores hukommelse.
Du vågner. Vækkeuret viser 02:56.
”Åh nej, det er stadig nat,” tænker du og frygter, at der skal spandevis af kaffe til at holde dig i gang næste dag.
De fleste mennesker forbinder en god nats søvn med en ubrudt søvn. Det kan derfor være møgirriterende at vågne midt om natten, når man egentlig bare gerne vil sove.
Men nu viser forskning fra Københavns Universitet, at stress-signalstoffet noradrenalin vækker dig utallige gange om natten. Men bare rolig, det er en del af en almindelig, sund søvn og er faktisk med til at fremme søvn-faser der er gavnlig for hukommelsen.
”Man kan have et indtryk af, at søvn er et konstant stadie, man er nede i, og så bagefter vågner man op. Men søvn er slet ikke så enkelt. Nu har vi så fundet ud af, at noradrenalin gør, at man har hyppige korte opvågninger, når man sover. Og det er fuldstændig normal søvn,” siger adjunkt Celia Kjærby fra Center for Translational Neuromedicine, der er en af førsteforfatterne på studiet.
Selvom noradrenalin gør, at hjernen teknisk set vågner over 100 gange om natten, så opfatter vi det ikke som egentlige opvågninger.
”Neurologisk er der tale om en opvågning, da hjernens aktivitet i et kort øjeblik er den samme, som når vi er vågne. Men den sovende når ikke at opfatte opvågningen, fordi den er så kort,” forklarer ph.d.-studerende Mie Andersen, den anden førsteforfatter på studiet.
I studiet undersøger forskerne mus, men man kan med stor sandsynlighed oversætte det til mennesker, da der er tale om basalbiologiske mekanismer – altså mekanismer som findes i alle pattedyr.
Stress-signalstoffet noradrenalin påvirker søvnens bølger
Professor Maiken Nedergaard, der har ledet studiet, ser det nye fund som en vigtig brik til at forstå, hvad der sker i hjernen, når vi sover.
”Vi har fundet humlen til den del af søvnen, der gør at vi vågner udhvilede og kan huske, hvad vi lærte dagen før. Vi har fundet, at den forfriskende del af søvn er drevet af bølger af noradrenalin. De meget korte opvågninger er skabt af bølger af noradrenalin, der samtidigt er så vigtige for hukommelse” siger Maiken Nedergaard og tilføjer:
”Man kan sige at de korte opvågninger genindstiller hjernen, således at den er klar til at lagre hukommelse, når man igen dykker ned i søvnen”.
Det med hukommelsen vender vi tilbage til.
Tidligere forskning har tydet på, at noradrenalin, der normalt forbindes med stress, er inaktivt, når vi sover. Derfor blev forskerne overraskede over at se, hvor aktivt noradrenalin egentlig er under søvn.
Det nye studie viser nemlig, at noradrenalin konstant svinger op og ned, når vi sover. Et højt niveau af noradrenalin betyder, at hjernen kortvarigt er vågen, og et lavt niveau betyder, man sover. Niveauet af noradrenalin, og hvor vågne vi er, følges altså op og ned i bølger.
”Fra ’bølgetop’ til ’bølgetop’ går der cirka 30 sekunder. Noradrenalin-niveauet er altså i konstant bevægelse. Samtidig kunne vi se, at jo dybere en dal – altså jo bedre søvn, jo højere en efterfølgende top og derved en større grad af opvågning,” fortæller Mie Andersen.
”Det viser, at man måske ikke skal være så bekymret, hvis man kortvarigt vågner om natten. Det kan tilmed være et udtryk for at man netop har haft rigtigt god søvn,” tilføjer Celia Kjærby og tilføjer:
”Selvfølgelig er det ikke godt at ligge søvnløs i længere perioder, men vores studie tyder på, at de kortvarige opvågninger er en naturlig del af søvnfaser, der relaterer sig til hukommelse.”
Musene fik ’superhukommelse’
Det er velkendt, at søvn har alle mulige gode egenskaber for mennesker. Den renser ud i affaldsstoffer, forebygger Alzheimers og styrker hukommelsen.
Det sidstnævnte undersøgte forskerne også i det nye studie, og her tydede det på, at de mus, der havde flest dybe noradrenalin-dale, huskede bedre.
”Musene fik ’superhukommelse’. De kunne bedre huske, hvad de havde lært inden de lagde sig til at sove. Det tyder jo på at noradrenalin-dynamikken styrer de søvnprocesser, der er vigtigt for hukommelsen,” siger Celia Kjærby.
Musene fik først lov til at snuse til to ens genstande. Herefter blev de lagt til at sove, og så kom de tilbage til genstandene, men hvor en af genstandene var skiftet ud. De mus, der havde været hyppigst nede i noradrenalin-niveau, undersøgte i højere grad den nye genstand. Det betyder, at musen kunne huske, at den tidligere havde undersøgt den anden genstand.
Nuancerer brugen af noradrenalin til antidepressiv medicin
Ud over at det nye studie løfter sløret for en del af søvnens maskinrum, man ellers ikke har kendt til, så giver det stof til eftertanke i forhold til medicin mod eksempelvis depression.
”Øgning af noradrenalin bruges i nogle typer af antidepressivt medicin, hvilket øger risikoen for at man får færre af de dybe søvn-dale. Med vores studie viser vi, at det givetvis kan have implikationer for hukommelsen,” siger Celia Kjærby og tilføjer:
”Der er derfor brug for øget fokus på hvorledes forskellige typer af medicin, der regulerer noradrenalin, påvirker søvn. Så i fremtiden bør man udvikle medicin, der bevarer noradrenalin-bølgerne under søvn.”
Du kan læse hele studiet ”Memory-enhancing properties of sleep depend on the oscillatory amplitude of norepinephrine” I Nature Neuroscience.
Kontakt
Adjunkt Celia Kjærby
celia.kjaerby@sund.ku.dk
+45 35 33 28 04
Ph.d. Mie Andersen
mieandersen@sund.ku.dk
Phone: +4535336464
Professor Maiken Nedergaard
nedergaard@sund.ku.dk
+45 35 33 22 31
Journalist og pressekonsulent Liva Polack
liva.polack@sund.ku.dk
+45 23 68 03 89