Professor vinder hæderspris for 11 år gammelt studie, der er citeret over 2800 gange
Danmark er verdenskendt for vores registerstudier, og nu vinder professor Elsebeth Lynge, en af pionererne inden for feltet, hædersprisen ’10-Year Impact Award’. Men nye arbejdsgange truer nu dansk registerforskning.
Er der større dødelighed ved nogle typer erhverv end andre? Behøver kvinder at blive screenet for livmoderhalskræft hvert år? Med registerforskning kan forskere se de store bevægelser i danskernes sundhed. Netop det var med til at starte professor i epidemiologi Elsebeth Lynges interesse for registerforskning, fortæller hun.
”Jeg synes, at det er utrolig spændende at belyse sundhedstilstande i en befolkning ud fra tal. Det giver en god forståelse af, hvordan sundhed udvikler sig over tid, og hvilke forskelle i sundheden, der er inden for en befolkning,” siger Elsebeth Lynge, der er klinisk professor på Nykøbing Falster Sygehus og tilknyttet Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Nu har hun fået hædersprisen ’10-Year Impact Award’ fra SAGE Publications for en artikel, der netop beskriver det danske landspatientregister og de forskningsmuligheder, der ligger i det. Hvert år bliver prisen givet til forskere bag artikler, der 10 år efter de er publiceret stadig har stor indflydelse på forskningen.
”Det var jo en rigtig sjov mail at få. Jeg sendte den med det samme videre til mine to medforfattere, og vi har aftalt at spise en god middag ved lejlighed,” siger Elsebeth Lynge.
Artiklen, Elsebeth Lynge og hendes medforfattere nu får en pris for, var en del af særnummer i Scandinavian Journal of Public Health, der beskriver de danske registre.
”Denne artikel handlede om landspatientregistret, der har oplysninger om alle danskeres kontakter til hospitaler. Artiklen er nok blevet citeret så meget, fordi det er landspatientregisteret, der er brugt til flest registerbaserede projekter i Danmark,” siger Elsebeth Lynge.
Kvinder, der malede juleplatter
Men siden 2011 er der sket meget med registerforskningen i Danmark. Nye arbejdsgange betyder nemlig, at det nu kræver langt mere af forskernes arbejde og tid at få adgang til registerdata. Det er et studie om kvinder, der malede juleplatter, et eksempel på, fortæller Elsebeth Lynge.
Jeg synes, at det er utrolig spændende at belyse sundhedstilstande i en befolkning ud fra tal. Det giver en god forståelse af, hvordan sundhed udvikler sig over tid
”Den blå farve på juleplatter er baseret på et kemikalie, der hedder kobolt. I 1997 publicerede vi en artikel, hvor vi havde undersøgt, om kvinder, der havde produceret juleplatter med koboltmaling, havde en forøget risiko for lungekræft,” siger Elsebeth Lynge.
I maj 2021 blev Elsebeth Lynge kontaktet af WHO’s internationale kræftforskningscenter. De ville gerne have studiet opdateret, så de opdaterede tal kunne indgå i vurderingen af, om kobolt er kræftfremkaldende.
”Det synes jeg, var en rigtig god ide. Data fra det gamle studie var arkiveret i Rigsarkivet, så vi kunne finde det gamle datasæt frem og opdatere med nye kræfttal fra den mellemliggende periode. Vi troede, at vi kunne opdatere studiet relativt nemt,” siger Elsebeth Lynge.
I dag, et år efter, har Elsebeth Lynge stadig ikke fået de sidste datatilladelser, og WHO har for længst lavet den vurdering, de skulle bruge tallene til.
”Det er smadderærgerligt, for det betyder jo, at man gik glip af en vigtig datakilde i bedømmelsen. Og samtidig betyder det, at danske forskere bliver lidt uinteressante i international sammenhæng, fordi vi ikke kan levere hurtigt nok. Jeg synes, vi går glip af god forskning,” siger Elsebeth Lynge.
Svært at udnytte mulighederne til dansk registerforskning
Elsebeth Lynge peger på, at det er meget sværere nu end tidligere at få adgang til data, hvis man vil lave registerforskning i Danmark.
”Det er en meget alvorlig sag at være betroet at arbejde med persondata, så derfor skal vi forskere være varsomme og påpasselige. Det har der traditionelt været en stor gensidig forståelse for mellem forskere og sagsbehandlere i for eksempel Danmarks Statistik,” siger Elsebeth Lynge og uddyber.
”Nu er det hele blevet mere bureaukratisk, og svartiderne er meget lange. Efter min personlige mening er det ikke den nye GDPR-lovgivning, men administrationen af GDPR, der nu er bremseklodsen i dansk registerforskning.”
Du kan finde Elsebeth Lynges artikel om det danske landspatientregister her.
Kontakt
Professor Elsebeth Lynge
+ 45 20 42 18 63
elsebeth@sund.ku.dk
Journalist og pressekonsulent Sascha Kael Rasmussen
+ 45 93 56 51 68
sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dk