For meget hjernevæske kan betyde risikable operationer. Det vil ny forskning gøre op med
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at vand måske ikke kommer ind i hjernen, som man har troet indtil nu. Det kan betyde færre store operationer i hjernen, fortæller forsker bag studiet.
Hvert år gennemgår tusindvis af både børn og voksne i Danmark omfattende og ofte gentagne hjerneoperationer. Det sker, fordi de har fået for meget vand – eller hjernevæske – i hjernen, hvilket kan være livstruende og opstå som følge af en medfødt tilstand, i forbindelse med hjerneblødning, eller hvis man slår hovedet. Men de operationer kan være forbundet med risici og bivirkninger.
Nu tyder forskning fra Københavns Universitet på, at nogle af operationerne i hjernen måske kan blive byttet ud med medicin.
”Man har i mange år gået ud fra, at vandet kommer ind via osmose (osmotisk vandtransport kan foregå, når der er flere partikler på en side af en vandpermeabel membran end den anden, red.), som er tilfældet i dele af vores nyre. Men dette studie tyder på, at det i stedet er nogle forskellige transportproteiner og deres aktivitet, der direkte styrer hjernevæsken og dermed trykket i hjernen,” siger Nanna MacAulay, der er professor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, og som er en af forskerne bag studiet.
Man har i århundreder vidst, at hjernevæske kommer ind og ud af vores hoveder – nærmere bestemt en halv liter hjernevæske om dagen. Man har desuden vidst, at for meget vand i hjernen kan føre til øget tryk i hjernen, der kan være livsfarligt. Men det har samtidig været et mysterium, hvordan vandet er kommet ind i hjernen.
”Vores vision er, at man kan hindre, at vandet kommer ind, så man i nogle tilfælde helt kan undgå at skulle lave neurokirurgi. Men for at hindre, at det kommer ind, så skal vi vide, hvordan det kommer ind i første omgang,” forklarer Nanna MacAulay.
Risikable hjerneoperationer
”Vi vil gerne prøve at forklare, hvordan vandet kommer ind i hjernen. Vi ved fra tidligere, at der er nogle transportproteiner, der kan transportere vand, og det gør de uden den osmotiske gradient. Vi mener, at det er den type transport, der laver vores hjernevæske,” siger Nanna MacAulay.
Vores vision er, at man kan hindre, at vandet kommer ind, så man i nogle tilfælde helt kan undgå at skulle lave neurokirurgi.
Transportproteinerne er med til at flytte ionerne i vores hjerner. I studiet har de på forskellige måder undersøgt fire af de transportproteiner, og resultaterne pegede i samme retning.
”Vi kan se, at tre af proteinerne står for ca. 30 procent hver. Så vi har faktisk tre proteiner, vi kunne modulere, hvis vi skulle sænke et forhøjet tryk i hjernen,” forklarer Nanna MacAulay og uddyber.
”Hvis man drejer på nogle af ”vandhanerne” i hjernen, kan man altså styre trykket. Uanset om ansamlingen af hjernevæsken skyldes, at der kommer for meget vand ind, eller at det ikke kan løbe hurtigt nok ud, så ville man kunne skrue ned for en vandhane, så der samlet set vil være mindre væske i hjernen.”
I dag letter lægerne trykket i hjernen ved enten at lægge et dræn, der ofte skal være der resten af livet, eller ved i en periode at fjerne en del af kraniet, så der er plads til at hjernen kan svulme. Det er det, resultaterne fra det nye studie skal være med til at lave om på.
Stadig mange brikker at samle
Der skal mere forskning til for at finde ud af præcis, hvordan de tre proteiner skal moduleres for at lave medicin. Det er heller ikke alle transportproteiner, der vil være smarte at ramme. Nogle af dem har nemlig funktioner andre steder i kroppen også.
”Det her studie er det første trin på stigen. Der er lidt vej endnu. Vi vil gerne kortlægge, hvilke transportproteiner, der er involveret. Vi vil se, hvor meget de bidrager, så vi ved, hvilke der vil være smarte at skrue på. Så hvis det handler om en lille bitte vandhane, så er det ikke den, vi skal ramme. Så vil vi hellere ramme en, der er meget større,” forklarer Nanna MacAulay.
Der er god grund til, at der er brug for at få samlet alle brikkerne i hjernepuslespillet. Forskerne ved nemlig stadig meget lidt om, hvad der egentlig sker.
”Vi er et halvt århundrede bagefter nyrefysiologien. Der kan man både skrue ned og op, men vi ved meget lidt om væskeproduktion i hjernen. Så kortlægning af denne er vores mål. Vores vision er at kunne justere hjernevæsken farmakologisk, og det her studie er et skridt på vejen,” siger Nanna MacAulay.
Studiet “Membrane transporters control cerebrospinal fluid formation independently of conventional osmosis to modulate intracranial pressure” er publiceret i Fluids and Barriers of the CNS og kan læses her.
Kontakt
Professor Nanna MacAulay
+45 30 26 70 26
macaulay@sund.ku.dk
Journalist og pressekonsulent Sascha Kael Rasmussen
+45 93 56 51 68
sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dk