Kun omfattende coronanedlukninger har forbedret luftkvaliteten i byerne
Modsat hvad man måske ville forvente, er luftkvaliteten ikke forbedret under alle typer coronanedlukninger i verden. Faktisk er udledningen af skadelige gasser fra transportmidler nogle steder steget. Det viser forskning fra Københavns Universitet.
Restriktioner, pressemøder, to meters afstand og en arbejdscomputer med permanent ophold på spisebordet. Vi har nok alle tydelige minder fra de seneste par års coronanedlukninger. Men hvilken betydning har typen af nedlukningen for luftkvaliteten i byerne? Det har forskere fra Københavns Universitet undersøgt i et nyt studie, og resultaterne var overraskende.
”Studier har indtil nu tydet på, at alle typer af nedlukninger har forbedret luftkvaliteten. Vores studie undersøger, hvilken betydning forskellige typer af nedlukninger har haft på luftkvaliteten, og vi fandt, at milde restriktioner i gennemsnit fik mængden af NO2 til at stige med 2 procent på verdensplan og med næsten 7 procent i Europa og Centralasien,” siger en af forskerne bag studiet Heresh Amini, der er adjunkt på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
NO2 er en type af gas, der særligt bliver udledt fra trafikken, og som kan være forbundet med lungesygdomme og i værste fald død. Hvis mængden af NO2 stiger, bliver luftkvaliteten dårligere.
”Vi troede, at fordi vi alle var hjemme, kunne det være med til at forbedre luftkvaliteten. Min oprindelige forventning var, at luftkvaliteten ville ændre sig en del,” siger ph.d.-studerende Jiawei Zhang, der er førsteforfatter på studiet.
Heresh Amini forventede også bedre luftkvalitet, uanset graden af nedlukning.
”Det her viser også, hvor forudindtagede vi kan være vores forventninger. Når vi ser helt ned i detaljen på data, er der nemlig måske en helt anden historie,” siger Heresh Amini.
Studiet har undersøgt luftkvaliteten i over 2000 byer i hele verden. Forskerne fandt i gennemsnit en stigning i NO2 under de milde nedlukninger, særligt i Europa og Centralasien.
Omfattende tiltag skal bremse global opvarmning
Selvom vi har været meget mere hjemme, så er den luft, vi hver dag indånder, altså ikke nødvendigvis blevet bedre i alle byer. Det kan ifølge forskerne have noget at gøre med, at vi har forsøgt at undgå situationer med mange mennesker.
”Befolkningen har måske været tilbøjelige til at tage bilen i stedet for offentlig transport under milde nedlukninger, hvilket kan have fået luftforureningen til at stige i nogle byer. Under moderate nedlukninger var der i gennemsnit stort set ingen forskel, men under mere omfattende nedlukninger ser vi en gennemsnitlig forbedring,” forklarer Heresh Amini.
Med studiet følger ikke kun viden om, hvordan nedlukningerne påvirker luftkvaliteten. Den øgede udledning har nemlig også betydning for klimaet, og derfor kan resultaterne også bruges til at give os idé om, hvad der skal til for at imødekommende problemerne med global opvarmning.
”Øget luftforurening hænger sammen med større udledning af stoffer, der kan fremskynde klimaforandringer. Det, der skal være med til at forbedre luftkvaliteten, kan også være med til at reducere udledningen af gasser, der har negativ betydning for klimaet,” forklarer Heresh Amini og slår fast, at der skal meget til for at slå ned på global opvarmning.
”Studiet viser, at milde tiltag i forbedringen af luftkvaliteten måske ikke er så hjælpsomt, som man kunne håbe. Hvis vi vil forbedre luftkvaliteten og bremse klimaforandringerne, har vi brug for evidensbaserede omfattende politiske handlinger,” siger Heresh Amini.
Studiet “Stringency of COVID-19 Containment Response Policies and Air Quality Changes: A Global Analysis across 1851 Cities” er publiceret i tidsskriftet Environmental Science and Technology.
Sådan har forskerne gjort
Forskerne har undersøgt luftkvaliteten via en satellit, der er i kredsløb rundt om Jorden. Den måler luftkvaliteten i alle lande i verden dagligt. Forskerne har set på tallene fra de forskellige former for covid-19-nedlukninger.
De har lavet tre kategorier af nedlukninger: milde nedlukninger, moderate nedlukninger og omfattende nedlukninger. På den måde kan de se, hvordan de forskellige typer af nedlukninger påvirker luftkvaliteten.
De har inkluderet omkring 2000 byer verden over, som de har inddelt ud fra verdensbankregionerne.
Kontakt
Adjunkt Heresh Amini
+45 35 32 13 16
heresh.amini@sund.ku.dk
Ph.d.-studerende Jiawei Zhang
+45 35 32 02 62
jzh@sund.ku.dk
Journalist og pressekonsulent Sascha Kael Rasmussen
+45 93 56 51 68
sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dk