Fire SUND-forskere modtager 11 mio. kr. fra Inge Lehmann-programmet

Danmarks Frie Forskningsfond giver en række yngre forskere inden for mange forskellige forskningsfelter bevillinger til at drive fri forskning. De fire modtagere fra SUND forsker blandt andet i søvn, ny medicin til hjernesygdomme, ”sundt” fedt og hormoner.

Korte opvågninger om natten

Celia Kjærby, adjunkt på Center for Translationel Neuromedicin, modtager 2.879.617 kr. til at forske i, om vores hjerners korte opvågninger om natten.

”For at bevare et langt liv og en sund alderdom er det vigtigt, at hjernen kan skille sig af med skadelige affaldsprodukter, der hober sig op i løbet af dagen. Desværre er aldring ofte forbundet med ophobning af disse affaldsstoffer, der på sigt kan øge risikoen for demenssygdomme. Hjernen har et rengøringssystem, kaldet det glymfatiske system, der fjerner affaldsprodukter ved at skylle rensevæske langs blodkarrene i hjernen og videre gennem hjernevævet. Det glymfatiske system er langt mere effektivt, når vi sover, men man ved ikke hvorfor. Jeg vil undersøge, om korte opvågninger – en helt naturlig bestanddel af søvn – driver rensevæsken frem, når vi sover. Når vi er i dyb søvn, er vores blodkar udvidede. Korte opvågninger derimod vil forårsage en hurtig sammentrækning af blodkarrene. Jeg vil undersøge om denne langsomme rytmiske dynamik i blodkar-volumen fungerer som en effektiv pumpe, der driver rensevæsken frem i hjernen. Aldring er kendetegnet ved dårlig søvn med meget hyppige korte opvågninger. Jeg vil undersøge, om disse hyppige opvågninger mindsker effektiv pumpning af rensevæsken og derved bidrager til akkumulering af affaldsprodukter i hjernen. Dette projekt vil bidrage med nye terapeutiske strategier til at fremme sund aldring og dermed mindske risikoen for at udvikle demens i den ældre generation.”

Behandling mod blodpropper

Lektor Mie Kristensen fra Institut for Farmaci modtager 2.878.925 kr. til at forske i medicin, der skal hjælpe patienter med hjernesygdomme.

”Antallet af patienter med hjernesygdomme er stigende, men desværre er udviklingen af ny medicin ikke fulgt med. Stroke forårsaget af en blodprop i hjernen er en førende årsag til dødsfald. Behandling er begrænset til fjernelse af blodproppen, hvilket dog ikke stopper de stroke-inducerede mekanismer som medfører uoprettelig skade på hjernevævet og i sidste ende forringelse af patientens livskvalitet. Peptid-baserede lægemidler, som kan stoppe disse stroke-inducerede mekanismer, er under udvikling, herunder NR2B9c, men de udviser ringe terapeutisk effekt, når de indgives ved konventionel intravenøs injektion. Årsagen er, at lægemidlerne har svært ved at trænge over hjernens blodkar (blod-hjerne-barrieren) og derfor ikke når frem til deres virkningssted i hjernevævet. Vi vil med dette projekt designe peptid-baserede lægemidler med ”indbygget” evne til at søge og trænge over blod-hjerne-barrieren. Vi vil tage udgangspunkt i det terapeutiske peptid NR2B9c og koble det til virale peptider, som har udvist evne til at søge blod-hjerne barrieren, samt peptider, som kan trænge over cellemembraner og herved potentielt over blod-hjerne barrieren.”

”Sunde” og ”usunde” fedtsyrer

Adjunkt Trisha Jean Grevengoed fra Biomedicinsk Institut modtager 2.880.001 kr. Hun skal forske i, hvordan en bestemt fedtsyre påvirker kroppens immunforsvar, og om det har effekt på stofskiftet.

”Læger vil ofte anbefale patienter med metaboliske sygdomme at spise mindre fedt. Man kan dog ikke slå alle typer af fedt over én kam. Nogle typer fedt er forbundet med flere helbredsmæssige risici end andre, hvilket er grunden til, at bestemte fedtsyrer klassificeres som “sunde” eller som “usunde”. Kroppen er afhængig af forskellige typer fedt for at fungere. Fedt bruges bl.a. til energilagring, cellestruktur og signalering mellem celler. De “usunde” fedttyper er også nødvendige for kroppen, og derfor er det umuligt fuldstændigt at undgå “usundt” fedt. En kontroversiel flerumættet fedtsyre er arakidonsyre. Flerumættede fedtsyrer bliver generelt anset som “sunde”, men i kroppen bliver arakidonsyre omdannet til molekyler, der skaber inflammation. Inflammation kan give god beskyttelse mod infektioner, men ureguleret inflammation kan lede til både sukkersyge og leversygdomme. Jeg vil undersøge, hvordan kroppen bruger den kontroversielle arakidonsyre og især en bestemt metabolit af arakidonsyre. Jeg vil undersøge om metabolitten er nødvendig for kroppens reaktioner på ændringer i kosten eller øget pres på immunforsvaret, ved at sænke niveauet af metabolitten. Jeg vil også undersøge hvordan metabolitten direkte påvirker immunceller, og om den påvirkning har en effekt på stofskiftet. Dette projekt vil hjælpe os med at forstå kontroversen omkring arakidonsyre, og med at afgøre om kroppens nedbrydning af arakidonsyre kan påvirkes, så det kan anses som “sundt” fedt.”

Hormoners betydning for sygdomssymptomer

Postdoc Lærke Smidt Gasbjerg fra Biomedicinsk Institut modtager 2.879.428 kr. til at forske i, hvordan bestemte hormoner påvirker symptomerne for personer med sygdommene postprandial hypotension og POTS, når de spiser.

”Når vi spiser, øges mængden af blod til mavetarmkanalen for at kunne føre næringsstoffer fra tarmene til leveren og resten af kroppens organer. For de fleste er et måltid en naturlig og god oplevelse, men for personer med lidelserne postprandial hypotension eller postural orthostatic tachycardia syndrome (POTS), er måltider oftest forbundet med ubehag såsom svimmelhed, hjertebanken og endda besvimelser. Når vi spiser, bliver der også frigivet en række hormoner fra vores mavetarmkanal. Disse spiller afgørende roller for forbrændingen og håndteringen af næringsstoffer og appetit. Vi har nu indikationer på, at nogle af hormonerne øger blodgennemstrømningen til mavetarmkanalen, når vi spiser, og de kunne derfor spille afgørende roller for symptomerne hos personer med postprandial hypotension og POTS. Med moderne MR-teknologi kombineret med indgift af en række hormoner vil vi afklare, om hormoner GIP, GLP-1 og GLP-2 er involverede i sygdomsmekanismerne bag postprandial hypotension og POTS, og ydermere undersøge om hæmning af hormonernes funktioner kunne være mulig behandling af disse invaliderende lidelser.”

Kontakt:

Adjunkt Celia Kjærby
celia.kjaerby@sund.ku.dk

Lektor Mie Kristensen
mie.kristensen@sund.ku.dk

Adjunkt Trisha Jean Grevengoed
grevengoed@sund.ku.dk

Postdoc Lærke Smidt Gasbjerg
lsg@sund.ku.dk