16. december 2022

Nu forstår vi bedre, hvordan kroppens celler deler sig. Det rykker os et skridt tættere på at udvikle effektiv kræftbehandling

CELLEDELING

Hvordan kan en celle vide, hvornår den skal dele sig? Nu har forskningen fundet svaret, og det kan få stor betydning for fremtidig kræftbehandling.

Tænk tilbage til du stod op i morges. Du børstede dine tænder, du spiste måske morgenmad, som du tyggede grundigt, så du ikke fik det galt i halsen, og du tjekkede lige uret, så du ikke kom for sent på arbejde.

Din hverdag er delt ind i tusindvis af ’kontrolpunkter’, som du slet ikke tænker over. Nu har forskere fra Københavns Universitet opdaget, at vores celler faktisk er lige så grundige. Deres kontrolpunkter sørger bare for, at cellerne er klar til at dele sig.

”Cellerne bruger også kontrolpunkter, som organiserer deres liv eller cellecyklus i forskellige faser, som skal følge en bestemt rækkefølge. Hver fase skal færdiggøres, før cellerne træder ind i den næste fase – ligesom vi ser os for, inden vi træder ud på en vej, for at undgå dødelige konsekvenser,” forklarer lektor på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin Luis Toledo.

Målet for cellers liv er at dele sig til to datterceller. Men før de kan dele sig, skal de være sikre på, at deres DNA er fuldt kopieret. Ellers risikerer de, at der sker skade på deres kromosomer. Og den sidste puslespilsbrik til den mekanisme er ’kontrolpunkterne’, som forskerne ikke har kendt til før nu.

”Den nye viden er en vigtig brik i forståelsen af, hvordan celler vokser og deler sig, og det kan have betydning for vores forståelse af kræft,” siger Luis Toledo.

Et skarpere våben mod kræft

Forskerne håber, at de med det nye studie kan finde en måde, hvor man kan bekæmpe kræftceller mere effektivt og mere præcist.

Lige nu er den mest udbredte behandling mod kræft kemoterapi. Kemoterapi rammer dog også de raske celler i et forsøg på at komme kræftcellerne til livs, og det kan derfor være meget skadeligt for kroppen og føre mange bivirkninger med sig.

”Hvis vi forstår, hvad der er de mest følsomme mekanismer hos cellerne, så ved vi, hvordan de er lettest at ødelægge. Jo skarpere et våben, jo lettere vil det blive,” siger Luis Toledo.

Snyde kræftcellerne

Kræftceller er snu. Det betyder, at de på trods af kemoterapi og andre former for behandling, stadig kan sprede sig i kroppen. Men de får svært ved at overleve, hvis forskerne sørger for, at de ikke kan udvikle sig færdigt og sprede sig.

”Kræftceller har mange måder at gendanne sig og forsvare sig mod kemoterapi,” siger Luis Toledo.

“Men kræftceller er afhængige af kontrolpunkterne for at kunne dele sig og sprede sig i kroppen. De bliver nødt til at kopiere deres DNA, før de kan gå videre og dele sig. Hvis man snyder cellerne til at springe kontrolpunkterne over, så vil skaden, der sker på DNA’et, ikke kunne repareres,” tilføjer Gijs Zonderland, der er førsteforfatter på studiet.

Hvis vi forstår, hvad der er de mest følsomme mekanismer hos cellerne, så ved vi, hvordan de er lettest at ødelægge.

Lektor Luis Toledo

Med andre ord betyder det, at hvis forskerne kan ”snyde” cellerne til at springe det nyligt opdagede kontrolpunkt over, så vil kræftcellerne dø. Og selvom de stadig mangler at blive meget klogere på mekanismerne, så ligger muligheden måske ikke så langt ude i fremtiden.

“Forskningen går meget hurtigere i dag, end den gjorde tidligere. Hvis der er noget, der kommer til at virke, og som ender hos patienter, kunne det handle om 10-15 år,” siger Luis Toledo.

Studiet “The TRESLIN-MTBP complex couples completion of DNA replication with S/G2 transition”, er publiceret i Molecular Cell og lavet i samarbejde med Det Europæiske Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond.