Deprimerede kan få dårlig hukommelse. Nu åbner studie for nye lægemidler

Depression er hos mange patienter også forbundet med dårlig hukommelse. Nu viser resultaterne af et stort forsøg med hjerneskanninger, at patienter med moderat til svær depression har 7-10 procent mindre af en bestemt serotoninreceptor i hjernen end raske forsøgspersoner.

Forskerne, der er fra Københavns Universitet, RegionH Psykiatri og Rigshospitalet, har lavet PET-skanninger af hjernen på 90 patienter med depression, der ikke havde fået behandling for deres sygdom endnu – og lige så mange raske, alderssvarende kontrolpersoner. På en PET-skanning kan man se, hvor meget serotonin-4-receptor, der er i hjernen.

”Det er ikke sådan, at man kan lave en skanning og se, om nogen er deprimeret eller ej. Men vi kunne vi se, at der var en forskel. Patienterne havde færre serotonin-4-receptorer,” siger klinisk professor Gitte Moos Knudsen ved Institut for Klinisk Medicin og forsker på Neurobiologisk Forskningsenhed ved Rigshospitalet. 

Hidtil største PET-hjerneskanningsforsøg

Flere forsøg har tidligere vist, at serotonin-4-receptoren har en betydning for risikoen for at udvikle en depression – andre, at den også har en sammenhæng med menneskers hukommelse. De nye resultater, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry, bygger på den hidtil største PET hjerneskanningsundersøgelse af patienter med depression, og forskerne ville gerne kortlægge sammenhængen mellem depression, dårlig hukommelse og lavt receptor-niveau.

Måske kan det her bidrage til at opdele depression i flere forskellige sygdomme og udvikle mere målrettet behandling til de forskellige typer.

”Der er rigtig mange deprimerede patienter, der har forstyrrelser i deres kognition. Altså i den måde, de tænker på, og især i hukommelse. Mange personer med depression har også problemer med at huske. Det er faktisk et stort og undervurderet problem, som særligt erkendes, når de skal tilbage til arbejde. Det er ikke altid, det følges ad, at deres hukommelse vender tilbage, når humøret vender tilbage. Så der kan godt være nogle hukommelsesproblemer, som vi ikke rigtig får behandlet med den medicin, vi har,” siger Gitte Moos Knudsen, der også har samarbejdet med kollega og klinisk forskningslektor Vibe Gedsø Frøkjær, ligeledes fra Institut for Klinisk Medicin.

Med den ny viden om, at patientgruppen altså havde op mod 10 procent færre receptorer i gennemsnit, kunne forskerne også undersøge, om der var en sammenhæng mellem at have særligt lavt niveau og dårligst hukommelse. Så patienternes hukommelse blev også undersøgt med neuropsykologiske tests.

”Vi så på, om dem, der har for lave serotonin-4-receptor, også er dem, der husker dårligere? Og sådan var det. Der er simpelthen en direkte sammenhæng mellem, hvor meget serotonin-4-receptor, man har i hjernen, og hvor godt, man husker,” siger Gitte Moos.

Om den tydelige association forklarer hun, at man i forvejen ved, at serotonin-4-receptoren er kendt for at være involveret i og have betydning for vores hukommelse.

Skridt på vejen mod ny og mere målrettet behandling

Resultatet bidrager altså til forståelsen af, hvilke patienter med depression, der også har problemer med dårlig hukommelse. Det åbner mulighed for at udvikle nye lægemidler, der påvirker netop denne receptor og dermed måske kan hjælpe patienter med lavt niveau af serotonin-4-receptor med deres hukommelsesproblemer.

Samtidig håber Gitte Moos, at resultaterne der viser en direkte sammenhæng mellem, hvor meget serotonin-4-receptor, man har og hvor godt, man husker, kan være et skridt på vejen til at opdele depression i flere forskellige sygdomme.

”Der er ved at være enighed på området om at en depression ikke bare er en depression, men forskellige sygdomme. Jeg tror, at vi har fundet en serotonerg subtype med lavt niveau af serotonin-4-receptor. Måske kan det her bidrage til at opdele depression i flere forskellige sygdomme og udvikle mere målrettet behandling til de forskellige typer,” siger hun.

Resultaterne er en del af forskningsprojektet NeuroPharm, hvor der deltager forskere fra RegionH Psykiatri, Københavns Universitet samt Afdeling for Nuklearmedicin og Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet. Projektet er støttet af Innovationsfonden Danmark og andre ikke-kommercielle fonde.

Læs den videnskabelige artikel i JAMA Psychiatry.