9. marts 2023

Resistente bakterier er et globalt problem. Nu har forskere måske fundet deres modsvar

resistens

Et nyt stof viser sig at være effektivt til at slå stafylokokinfektioner ned hos personer med lymfekræft i huden. Det er godt nyt for patienter, men også for den globale udfordring med antibiotikaresistens.

stafylokokker
Stafylokokinfektioner er et stort problem særligt for patienter med nedsat immunforsvar. Nu har et nyt stof vist sig at være effektivt i behandlingen, og det kan også være godt nyt for den globale udfordring med antibiotikaresistens. Foto: Canva.

Stafylokokker. Måske har du haft det i forbindelse med en sårinfektion. I de fleste tilfælde går det heldigvis over af sig selv, men hvis det er slemt, kan man få en penicillinkur, der slår bakterien ihjel. Sådan vil det være for langt størstedelen af befolkningen, og faktisk er der mange af os, som er raske bærere af stafylokokker, som bor i næsen i næsen, fordi der findes et ”godt” og fugtigt miljø, som bakterierne trives i.

Men flere og flere stafylokokker bliver resistente over for antibiotika som penicillin, og det kan give store problemer, når lægerne skal komme en infektion til livs.

”Antibiotikaresistens er et stigende problem, særligt på verdensplan. Og når vi så har en relativt banal infektion, som pludselig ikke kan behandles med penicillin, kan det blive til meget problematiske og måske ligefrem livstruende infektioner,” siger Niels Ødum, der er professor på LEO Foundation Skin Immunology Research Center på Københavns Universitet, og som har ledet studiet.

Derfor har hele verden sat kampen ind mod antibiotikaresistensen ved stafylokokker, og et nyt studie blandt personer med lymfekræft i huden viser positive resultater. Et nyt stof kaldet endolysin viser sig nemlig måske at slå både resistente og ikke-resistente bakterier ned – helt uden antibiotika. Det stof vender vi tilbage til.

Opdagelsen er vigtig for patienter, der har et svækket immunforsvar, fordi stafylokokkerne i sig selv kan være meget alvorlige og i værste fald dødelige hos patienter med svækket immunforsvar. Men det er også vigtigt for den viden, vi har om andre behandlingsformer end antibiotika.

”Personer, der er alvorligt syge af for eksempel lymfekræft i huden, kan pludselig få kæmpe problemer med stafylokokker, som de ikke kan komme af med igen. Og der er problemet så, at flere rammes af de infektioner med stafylokokker, som er resistente over for antibiotika,” siger Niels Ødum og fortsætter.

”Det er derfor, vi er påpasselige med at behandle med antibiotika, fordi vi helst ikke vil have, at der kommer mange flere resistente bakterier. Derfor er der meget brug for, at vi finder nye måder at behandle de infektioner på.”

Sådan bliver bakterier resistente over for antibiotika
Sådan bliver bakterier resistente over for antibiotika. Grafik: Sascha Kael Rasmussen.

Nyt stof kan være vejen frem

Stafylokokinfektionerne kan også være med til at gøre kræftsygdommen i sig selv værre. Og selvom antibiotika i nogle tilfælde ser ud til at virke, er det ikke helt problemfrit.

”Vi kan se, at hvis vi giver høje doser antibiotika til patienter med alvorlige infektioner, får de det meget bedre, både på huden og med hensyn til kræftsymptomer. Men hvis vi stopper med antibiotika, kommer symptomerne og stafylokokkerne hurtigt tilbage. Patienterne får mange bivirkninger, og vi har problemer med, at patienterne også risikere af få resistente bakterier,” siger Niels Ødum.

Derfor får lægerne svært ved at behandle de alvorlige stafylokokinfektioner. Det fører i værste fald til, at patienterne ikke mister livet til kræft, men i stedet infektionen, som lægerne ikke kunne behandle ordentligt.

Vi er påpasselige med at behandle med antibiotika, fordi vi helst ikke vil have, at der kommer mange flere resistente bakterier

Professor Niels Ødum

Og her kommer vi tilbage til endolysin, der er det stof, der måske er et af svarene på antibiotikaresistensen.

”Det særlige endolysin, der er tale om, er et helt nyt og kunstigt fremstillet enzym, som er blevet forbedret i flere omgange og udviklet som et nyt lægemiddel,” siger Emil Pallesen, der er postdoc og førsteforfatter på studiet. Han fortsætter:

”Det smarte er, at enzymet er udviklet til at klippe hul i væggen på gule stafylokokker og ikke andre bakterier. På den måde kan det præcist ramme og dræbe gule stafylokokker, som gør skade, og efterlade de gode hudbakterier uskadte tilbage på huden.”

Og netop det gav forskerne store forventninger til det nye stof. De fik nemlig en formodning om, at det nye stof kunne slå både de resistente stafylokokker ihjel, men også dem, der ikke var.

”Det stof har vi testet i hudprøver fra patienter, og der ser vi rigtigt nok, at den slog stafylokokkerne ned. Endolysin er ligeglad med, om bakterierne er resistente over for antibiotika, for det virker på en helt anden måde end antibiotika” siger Niels Ødum og tilføjer:

”Det gode er, at vores laboratorieforsøg viser, at endolysin ikke bare udrydder de gule stafylokokker, men også deres evne til at fremme kræftcellernes vækst.”

Studiet "Endolysin inhibits skin colonization by patient-derived Staphylococcus aureus and malignant T cell activation in cutaneous T cell lymphoma" er publiceret i Journal of Investigative Dermatology. 

Kontakt

Professor Niels Ødum
+45 35 32 78 79
ndum@sund.ku.dk

Postdoc Emil Pallesen
+45 35 32 68 83
epallesen@sund.ku.dk

Journalist Sascha Kael Rasmussen
+45 93 56 51 68
sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dk 

Emner