Tre SUND-forskere modtager eftertragtede ERC Advanced Grants
Tre forskere fra SUND har modtaget ERC Advanced Grant-bevillinger på hver 18 millioner kroner, som understøtter deres innovative forskningsprojekter over de næste fem år.
Professor Klaus Lindgaard Høyer, professor Guillermo Montoya og professor Joshua Mark Brickman fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har hver modtaget Det Europæiske Forskningsråds (ERC) prestigefyldte Advanced Grant.
De modtager hver 2,5 millioner euro over en periode på fem år. ERC Advanced Grant-bevillinger støtter etablerede forskere, som har opnået markante gennembrud de sidste 10 år. ERC Advanced Grants er forbeholdt banebrydende, risikobetonede projekter over en længere periode.
Dekan Bente Merete Stallknecht fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fremhæver, at bevillingerne er en vigtig anerkendelse af de tre talentfulde forskere og deres projekter:
”ERC-bevillinger er nogle af de mest prestigefyldte bevillinger, man kan få inden for forskningsverdenen. Bevillingerne bliver givet i konkurrence mellem de bedste forskere på tværs af EU, og vi er meget stolte af, at hele tre forskere på SUND har modtaget en ERC Advanced Grant-bevilling. Det er en fantastisk flot anerkendelse af alle tre forskere og af den vigtige forskning, der foregår her på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,” siger hun.
Hvad er det europæiske forskningsråd
ERC-bevillingerne gør forskerne i stand til at forfølge de mest nytænkende og ambitiøse idéer. Det Europæiske Forskningsråd har i år bevilget i alt 218 Advanced Grants til forskningsledere fra hele Europa på tværs af 20 lande og med repræsentanter fra 27 nationer over hele verden.
Ud over at øge Europas vidensgrundlag forventes bevillingerne at skabe mere end 2.000 stillinger til postdoc-stipendiater, ph.d.-studerende og andet videnskabeligt personale ved værtsinstitutionerne. ERC Advanced Grants er tidligere givet til nobelpristagere og andre førende forskere, som har lavet banebrydende forskning inden for deres felt.
Læs mere om de tre SUND-projekter på Københavns Universitet herunder.
Professor Klaus Lindgaard Høyer, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Titel: DataSpace: Making Sense of Health in an Age of Cross-Border Data Infrastructures
Der bliver investeret mange penge og ressourcer i at udveksle data på tværs af landegrænser, men der er mere begrænset interesse i at undersøge, hvordan det påvirker sundhedssystemer, og hvad befolkningerne synes om denne udveksling.
Sundhedssystemet bliver mere og mere dataficeret, og en lang række aktører – patienter, læger, administratorer, politikere og erhvervsliv – efterspørger muligheden for at udveksle og tilgå sundhedsdata på tværs af landegrænser. DataSpace-projektet har til formål at undersøge og konceptualisere, hvordan mennesker forstår sig selv og verden omkring dem med og igennem data. Vi tager begrebet space, som indgår i det europæiske sundhedsdatainitiativ European Health Data Space, og søger at gentænke det med henblik på at udvikle et sprog, der gør det nemmere at forstå, hvordan mennesker oplever dataintensive miljøer. Projektets teoretiske tilgang bevæger sig ud over kløften mellem det virtuelle og det virkelige, online og offline, fordi data i stigende grad er medspillere selv når computeren er slukket. Vi ønsker samlet set at bidrage med ny indsigt i, hvordan patienter, læger, forskere, administratorer og erhvervsliv former sundhedssystemet med og igennem data.
Bevillingen muliggør et grundforskningsprojekt, som det ellers ville være vanskeligt at opnå støtte til, og understreger, at den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning stortrives på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.Professor Guillermo Montoya, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research
Titel: INTETOOLS: Repurposing of CAST Systems as Next-Generation Tools for Genome Engineering of Mammalian Cells
Vores projekt har til formål at udvikle nye værktøjer, der bygger videre på eksisterende genteknik, som er baseret på enkeltgenredigering, ved præcist at indsætte lange DNA-sekvenser. Det vil gøre det muligt at modificere hele gensekvenser, herunder DNA-regulerende områder Teknikken kan avendes inden for biomedicin samt til at modificere mikroorganismer til brug i bioteknologiske processer eller komplekse organismer som planter og dyr for at forbedre deres produktion.
Eksisterende systemer kan anvendes til forskellige former for redigering, bl.a. målrettet sygdomme hos mennesker. De er imidlertid begrænset til korte DNA-sekvenser eller mindre modifikationer, hvilket begrænser mulighederne inden for genredigering.
Den stramme udvælgelsesproces taget i betragtning er ERC Advanced Grant den mest prestigefyldte forskningsbevilling, der findes i Europa. Det er derfor en stor ære at modtage bevillingen, som motiverer mig til at fortsætte med min forskning.Professor Joshua Mark Brickman, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine, reNEW
Titel: SENCE: Signaling decoded in ENhanCEr states – a molecular basis for plasticity in development and differentiation
Vi stiller tre overordnede spørgsmål i forskningsprojektet. Det første er, hvordan relæsystemer i cellesignalering finder de rigtige transkriptionsfaktorer at arbejde med, og dermed enten tænder eller slukker for de rigtige gener. Vi benytter derefter vores kapacitet til at modulere signalering for at komme nærmere på at forstå, hvordan transkriptionsfaktorer reagerer for at beskytte tidligere og fremtidige celleidentiteter, og hvordan regulatoriske elementer, kaldet enhancers, integrerer med signalering for at på afstand at aktivere det rigtige gen.
Endelig undersøger vi, hvordan transskriptionsfaktorer understøtter tilpasningsevnen i den tidlige udvikling og differentiering. På baggrund af indblik i transskriptionsfaktorers rolle i stamceller har vi opstillet den hypotese, at når en bestemt række transskriptionsfaktorer binder til cellen, gør det cellen i stand til at ændre mening og regenerere manglende væv. Projektet har til formål at forstå den proces.
Vi har i flere år forsket i denne utraditionelle tilgang til, hvordan gener tændes og slukkes. Vi betragter bevillingen som en anerkendelse af vores idéer. I et miljø, hvor det bliver stadig vanskeligere at tiltrække midler til projekter uden en translationel vinkel, gør ERC-bevillingen mig i stand til at følge mit hjerte og undersøge det ukendte, simpelthen fordi vi stadig ikke ved, hvordan celler behandler og anvender information i genomet.Kontakt
Pressekonsulent Søren Thiesen
+45 28 79 29 34
s.thiesen@sund.ku.dk