Dødelig virus skjuler sig for kroppens immunforsvar. Nu har forskere løst noget af gåden
Indtil nu har det været en gåde, hvordan hepatitis C virus undgår menneskekroppens immunforsvar. Men nu har forskerhold fundet ud af, hvordan den snedige virus gør.
Hvert år dør over 300.000 mennesker på grund af hepatitis C virus. Og det skønnes, at over 50 millioner mennesker på verdensplan er smittet med virussen, der kan give leverbetændelse og skrumpelever og i værste fald leverkræft.
Hepatitis C virus blev opdaget i 1989 og er en af de mest studerede vira på planeten. Alligevel har det i årtier været noget af et mysterium, hvordan denne virus formår at gemme sig for menneskers immunforsvar og sprede sig i kroppen. Men nu har danske forskere som de første løst en del af denne gåde.
En ny metode til at undersøge virusprøver har ledt forskerteamet fra Københavns Universitet samt Hvidovre Hospital til svaret, som er: Virussen tager simpelthen en ’maske’ på.
På den måde formår virussen at forblive skjult, mens den laver kopier af sig selv, så den kan inficere nye celler. Virussen 'tyvstjæler' masken fra os i form af et molekyle, som allerede findes i vores celler. Med molekylet på som forklædning forveksler vores forsvarssystemer virussen med noget ufarligt, som de ikke skal reagere på.
”Det har altid været lidt af gåde, hvordan hepatitis C virus kan skjule sig i vores leverceller uden at blive opdaget af immunforsvaret. Vores afsløring af virussens maskeringsstrategi er vigtig, da det kan bane vej for nye måder at behandle virusinfektioner på, og det er sandsynligt, at andre typer af virus bruger samme trick,” siger lektor Jeppe Vinther fra Biologisk Institut, som sammen med lektor Troels Scheel og professor Jens Bukh fra Copenhagen Hepatitis C Program (CO-HEP), Institut for Immunologi og Mikrobiologi (ISIM) har stået i spidsen for forskningen.
”Det er meget spændende, at forskning af hepatitis C virus har resulteret i et fund, der er så banebrydende for forståelsen af virus- og RNA-biologi,” siger professor Jens Bukh, der er leder af CO-HEP.
Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Camouflage for ondsindet virus
Masken, som hepatitisvirussen bruger til at gemme sig i vores celler, kaldes FAD og er et molekyle, som er sat sammen af Vitamin B2 og energimolekylet ATP. FAD er livsnødvendigt for vores celler, når de skal omsætte energi. Fordi FAD molekylet er både vigtigt og velkendt for vores celler, er det også en perfekt camouflage for en ondsindet virus.
Forskningsteamet har gennem flere år haft en klar idé om, at det var ved hjælp af FAD, at virussen kunne holde sig skjult i de inficerede celler, men de manglede en entydig måde at bevise det på. For at løse den udfordring kiggede de mod planteriget og planten gåsemad, som er en velkendt forsøgsplante blandt forskere.
”Vi var ved at blive desperate for at finde en måde at bevise vores hypotese, men så fik vi oprenset et enzym fra planten gåsemad, der kan kløve FAD-molekylet i to,” forklarer Anna Sherwood fra Biologisk Institut, der sammen med Lizandro Rivera-Rangel fra Troels Scheels gruppe i CO-HEP er førsteforfattere på studiet.
Ved hjælp af enzymet kunne forskerne kløve FAD og dermed bevise at hepatitis C virus brugte molekylet som en maskering.
Andre vira bruger formentlig samme snydetrick
Ligesom corona-virus og almindelig influenzavirus er Hepatitis C virus en RNA-virus, hvilket betyder virussens arvemateriale består af RNA som skal kopieres, når virussen har inficeret sin værtsorganisme. De nye RNA-kopier bruges til nye viruspartikler der kan overtage nye celler, og det er starten af RNA-arvematerialet, der er maskeret af FAD.
Ifølge Troels Scheel er det meget realistisk, at andre RNA-vira bruger tilsvarende maskering for at kunne sprede sig uden at blive opdaget af cellens kontrolsystemer. Faktisk har forskerne allerede fundet en beslægtet virus, som bruger samme strategi og der er formentlig flere.
”Alle RNA-vira har samme behov for at gemme sig for immunforsvaret og der er god sandsynlighed for, at det her kun er begyndelsen. Nu da vi kender til dette trick, åbner det op for at finde lignende måder at undgå immunsystemet hos andre virus, og måske endda nye behandlinger for virusinfektioner i fremtiden,” fortæller Troels Scheel.
Forskningen er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, Carlsbergfondet, samt flere andre danske og europæiske fonde, og udført i et tæt samarbejde mellem Jeppe Vinther på Biologisk Institut, Københavns Universitet, samt Troels Scheel og Jens Bukh fra Copenhagen Hepatitis C Program (CO-HEP), som befinder sig på Institut for Immunologi og Mikrobiologi (ISIM), Københavns Universitet og Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, med væsentlige bidrag fra andre forskere. Førsteforfattere på studiet er Adjunkt Anna Sherwood og ph.d.-studerende Lizandro Rivera-Rangel.
Kontakt
Lektor Troels Scheel
25122771
tscheel@sund.ku.dk
Professor Jens Bukh
23418969
jbukh@sund.ku.dk
Lektor Jeppe Vinther
22 84 07 80
jvinther@bio.ku.dk
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
93 56 58 97
msj@science.ku.dk