Nu får forskning i psykisk sundhed en kæmpe indsprøjtning

I Danmark og resten af verden er der flere og flere, der får depression, angst og andre psykiske lidelser. I Europa står psykisk sundhed for hele 26 procent af den samlede sygdomsbyrde.

Med en ny bevilling på over 44 millioner kroner vil et stort forskningsprojekt forsøge at bremse tendensen. Bevillingen uddeles af Europakommisionens Horizon Europe til Københavns Universitet sammen med otte andre europæiske universiteter og sundhedsorganisationer.

”Målet er at give politikere og praktikere ’hands-on’-strategier for at forebygge psykisk sygdom og fremme og promovere tiltag til sårbare dele af befolkningen,” fortæller professor i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Wietse Anton Tol, der leder projektet på Københavns Universitet.

”Overordnet så kæmper de europæiske sundhedsvæsner. I Danmark for eksempel, der har psykiatrien og sundhedsvæsnet svært ved at møde efterspørgslen. Jeg mener, at man investerer for meget i behandling og specialiserede kliniske tilbud, mens at man i stedet bør prøve at forebygge,” siger Wietse Anton Tol.

Forskningsprojektet vil strække sig over fem år, hvor forskerne vil researche, lave interventionsstudier og så skal det i sidste ende blive til konkrete strategier til både politikere og praktikere, som for eksempel sundhedspersonale.

Social uretfærdighed

Projektet vil blandt andet fokusere på særligt udsatte grupper. I Danmark gælder det migranter, I Tyskland er det unge påvirket af klimaforandringer, i Litauen er det fattige unge og i Schweiz er det ældre med kognitive udfordringer.

”Der er en del forskellige målgrupper. Det tror jeg er en af styrkerne ved projektet. Vi ser på befolkninger på tværs af livsforløb, både unge, voksne og ældre voksne,” siger Wietse Anton Tol.

Forskerne vil især fokusere på ulighed i mental sundhed.

”Vi bruger et perspektiv om strukturel uretfærdighed som udgangspunkt. Det er meget vigtigt, fordi man nogle gange i forebyggelsesforskning beskæftiger sig med strukturelle problemer, der forårsager mentale problemer. Og jeg synes ikke, det er rimeligt at fokusere på individet, hvis ikke man også håndterer de strukturelle problemer,” siger Wietse Anton Tol og kommer med et eksempel:

”Hvis du tænker på, hvordan arbejdslivet er blevet præget af mere stress på grund af for eksempel en stor digitalisering, så vil vi gerne forsøge at forstå, hvor nyttigt det er at adressere arbejdspladsen i forhold til individets mentale færdigheder.”

Du kan læse mere her.

Kontakt

Professor Wietse Anton Tol
wietse.tol@sund.ku.dk 
+45 35 33 00 50