Forskere: "Vi skal ikke tænke antibiotikaresistens-krisen som noget i fremtiden, den er her allerede"
Antibiotikaresistens er en dødsensalvorlig sundhedskrise, vi taler alt for lidt om. I 2019 var fem millioner menneskers død associeret med resistens. Løsningen er både simpel og overraskende svær, siger to eksperter i et opråb om en krise i fuldt flor.
Dorte Frees og Hanne Ingmer elsker bakterier.
De bitte små encellede organismer er simpelthen dybt fascinerende, mener de to forskere. Derfor bruger de størstedelen af deres vågne timer på at forstå bakterier. Hvordan er de opbygget? Hvordan fungerer de? Og vigtigst af alt, hvordan kan vi slå dem ihjel?
For selvom både Dorte Frees og Hanne Ingmer entusiastisk forklarer, at bakterier er så ’intelligente’, at de kan udveksle DNA, så bliver stemningen mere dyster, når det gælder bakteriernes stigende evne til at modstå antibiotika, som lektor Dorte Frees ligefrem kalder ’uhyggelig’.
Det er ren darwinisme, altså de svage bakterier sorteres fra og kun dem, der udvikler resistens, overlever. Derved kommer der mere og mere resistens, jo mere antibiotika vi bruger
”I 2019 var fem millioner menneskers død på globalt plan associeret med resistente bakterier. Så vi skal ikke tænke antibiotikakrisen som noget i fremtiden, den er her allerede. Det er tydeligt, når man ser på lande som USA, Indien eller Kina,” siger Dorte Frees, der har forsket i antibiotikaresistens i 20 år.
Professor Hanne Ingmer, der har været i feltet lige så længe, nikker og tilføjer, at det ser bedre ud i Danmark, men at det ikke er så betryggende, som det lyder.
”Samlet set er status vel ret god i Danmark, hvis vi ser helt snævert lokalt på det. Men det er jo meget naivt. For vi danskere rejser, vi importerer en masse forskellige fødevarer og så har vi global transmission af vand. Nogle af de resistente bakterier kommer for eksempel med ballastvand fra store skibe, og de bliver hældt ud alle mulige steder,” siger Hanne Ingmer.
Jo mere antibiotika, desto flere resistente bakterier
I Danmark finder man allerflest resistente bakterier på hospitalerne, forklarer Dorte Frees og uddyber:
”Det er jo, fordi der er en høj koncentration af antibiotika på hospitalerne, og jo mere antibiotika man bruger, jo flere og bedre resistente bakterier vil der være.”
Antibiotikaresistens fungerer nemlig på den måde, at når en bakterie som Streptococcus pneumoniae, der giver lungebetændelse, bliver udsat for antibiotika, så vil bakterien over tid udvikle forsvarsmekanismer – altså resistens.
”Det er ren darwinisme, altså de svage bakterier sorteres fra og kun dem, der udvikler resistens, overlever. Derved kommer der mere og mere resistens, jo mere antibiotika vi bruger,” understreger hun.
Det er primært mennesker, der i forvejen har et dårligt helbred, som risikerer at blive alvorligt syg eller dø af resistente bakterier.
En langsom katastrofe
Det er langt fra en ny indsigt, at bakterier kan udvikle resistens mod antibiotika. Allerede da en skotsk mikrobiolog i 1928 opdagede den første og måske mest kendte type antibiotika, penicillinen, blev det hurtigt tydeligt, at bakterierne var i stand til at udvikle resistens.
”Penicillin var jo et mirakelmiddel, som gjorde det muligt at helbrede nogle af de bakterielle infektioner, som har kostet allerflest menneskeliv, for eksempel var der næsten 50 procents risiko for at dø af lungebetændelse, før vi begyndte at behandle med penicillin og andre typer antibiotika,” siger Dorte Frees.
Samtidig har antibiotika næsten ingen bivirkninger for kroppen og er altså meget lidt skadeligt. Og antibiotika gør det muligt at foretage mange behandlinger, som for eksempel kemoterapi og transplantationer, der uden antibiotika ville være forbundet med stor risiko for dødelige infektioner.
Det er derfor nærliggende at se antibiotika som et uskadeligt ’wonderdrug’, som man hellere skal bruge en gang for meget end for lidt.
”Der er mange lande, hvor man ikke skal have en recept på antibiotika, som man skal i Danmark. Der er det håndkøb og nærmest lige så nemt, som at købe ind i supermarkedet. Det er steder som Indien, til dels Kina og Østeuropa,” siger Hanne Ingmer.
Kan man så se, at forbruget af antibiotika er større i de lande?
”Ja, både forbruget, men også resistensen er meget højere,” svarer Hanne Ingmer og uddyber:
”I for eksempel Indien har man set en voldsom stigning i brugen af antibiotika, mens floder er blevet forurenet med resistente bakterier fra fabrikker, der producerer antibiotika til blandt andet vestlige lande. Det er meget skræmmende.”
Vi lader landmændene i stikken
Den eneste gennemgribende løsning på antibiotikaresistens er simpel. Vi skal bruge meget mindre, og kun når det er allermest nødvendigt.
”Fordi der er en så tydelig sammenhæng mellem at bruge antibiotika og at udvikle resistens, så er det helt klart, at vi skal være langt mere kritiske overfor, hvornår vi bruger antibiotika. Så man skal droppe tanken om, at man bare kan tage antibiotika for en sikkerheds skyld, fordi det er ugiftigt for kroppen,” siger Dorte Frees og tilføjer:
”Og det er også derfor, jeg synes det er skørt, at vi bruger så meget antibiotika i landbruget i Danmark. Hvad får vi ud af det? Vi får noget billigt kød. Men på lang sigt er der jo meget mere at mistet, for multiresistente bakterier fra dyr kan vandre videre til mennesker.”
Samlet set er status vel ret god i Danmark, hvis vi ser helt snævert lokalt på det. Men det er jo meget naivt.
Hanne Ingmer bryder ind:
”Men det er jo også lidt svært. For hvis de danske landmænd skal konkurrere mod landmænd i Kina og Indien, der har fri adgang til antibiotika, så taber de jo.”
Dorte Frees nikker og siger:
”Præcis, præcis. Jeg har altid syntes, at vi har ladet de danske landmænd i stikken. Jeg synes politikerne skulle hjælpe dem og sige, at her i Danmark, eller her i EU, vil vi producere kød på en bedre måde og med generelt mindre brug af antibiotika.”
Et våbenkapløb mod bakterierne
Ud over at antibiotikaforbruget hos både mennesker og dyr skal neddrosles voldsomt, så arbejder forskere verden over på at finde på alternative metoder til at bekæmpe farlige bakterier. Også Dorte Frees og Hanne Ingmer.
”Vi har fået penge fra EU til forskning i resistente bakterier og uddannelse af en ny generation af europæiske forskere. Vi skal se nærmere på bakteriernes cellevæg og finde ud af, om der er andre måder at uskadeliggøre dem,” siger Hanne Ingmer.
Andre forskere ser på bakteriofager, der er virus, som kun rammer bakterier. Den nuværende forskning tyder på, at bakteriofager er stort set harmløse over for mennesker.
”De kan rammer bakterier meget specifikt og ikke gøre noget ved de menneskelige celler, og et stykker hen ad vejen er de ret ligeglade med resistens. Men problemet er, at bakterierne også kan blive resistente over for dem. Så det er jo en kamp,” siger Hanne Ingmer.
Dorte Frees tilføjer:
”Det er ligesom et våbenkapløb. Så uanset hvilken ny mirakelkur vi finder, bliver vi nødt til at bruge meget mindre antibiotika.”
Kontakt
Lektor Dorte Frees
df@sund.ku.dk
+4535332719
Professor Hanne Ingmer
hi@sund.ku.dk
+4522159518
Journalist og pressekonsulent Liva Polack
liva.polack@sund.ku.dk
+45 35 32 54 64
