En halv million danskere ramt – nu er forskere på sporet af risikogener

Omkring 500.000 danskere lever med migræne, som er en af verdens mest udbredte neurologiske sygdomme. Nu har man for første gang fundet gener, der hænger sammen med helt bestemte typer af migræne. 

I det dansk-islandske studie, som har data fra mere end en million deltagere, har forskerne fundet 44 risikogener for migræne. Resultaterne bygger videre på tidligere studier fra forskerholdet, der fandt 123 gener med relation til migræne.

- Det er afgørende, at vi nu kan finde endnu flere detaljer, altså gener, i vores analyser af arvemassen, som har med migræne at gøre. Oplysninger som risikoen for migræne, og om en patient har migræne med eller uden aura, kan være data, der kan bruges i fremtiden til at lave nye behandlinger eller afgøre, om en behandling vil virke, siger forskningsleder Thomas Folkmann Hansen. Foruden sin ansættelse på Rigshospitalet, Dansk Hovedpinecenter, er han også lektor på Københavns Universitet.

Studiet er udført af deCODE Genetics i Island og er blandt andet baseret på forsøgsdeltagere fra Dansk Hovedpinecenter og det Danske Bloddonor studie. Resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

De aktuelle resultater er de nyeste i en lang række af undersøgelser af den komplekse genetik bag migræne. Ud over at finde de nye gener, har forskerne brugt nye måder at analysere fundene på, og det kan have betydning for forståelsen af migræne – og dermed også fremtiden.

Bedre indblik i biologien bag migræne

Forskningslederen fremhæver to specifikke gener. Ikke alene kan disse to gener vise, om man har risiko for migræne, men alt efter hvilket såkaldt udtryk, de to gener har, kan de vise, om en patient er risiko for migræne med eller uden aura og endda, om der er risiko for aura uden migræne. 

Omtrent hver tredje med migræne har migræne med aura. Aura er samlebetegnelsen for en række symptomer som synsforstyrrelser, føleforstyrrelser, forbigående lammelser og talebesvær, der går forud for et migræneanfald.

- I det nye studie er det spændende, at vi kan begynde at se, hvilke gener der er specifikke for, om migrænen er med eller uden aura. Vi nærmer os en forståelse for, hvilke gener der er styrende for selve den synsforstyrrelse, der indgår i migræne med aura, og hvilke der er specifikke for selve hovedpinen, forklarer Thomas Folkmann Hansen. 

Hvis forskerne kan blive ved med at øge detaljegraden i analyserne af migrænegener, vil man få et mere præcist indblik i den biologi, der er med til at give migræne, samt hvad der adskiller migræne med og uden aura. 

Behandling i tide

Håbet er, at den nye viden på sigt kan bruges til at forbedre fremtidens migrænebehandling.

- Vi er der ikke endnu, men vi håber, at vores opdagelser kan give os mulighed for at udvikle nye og mere effektive behandlingsmuligheder for migræne. Endnu vigtigere er det, at vi nu kan identificere patienter med højere risiko for migræne, hvilket vil gøre det muligt for os at give den rette behandling til patienterne tidligt i deres sygdomsforløb. Det kan forbedre deres livskvalitet markant, siger Kari Stefansson, som er administrerende direktør for deCODE genetics i Island. 

I fremtiden håber forskerne, at bedre kortlægning af de kendte migrænegener og en dybere forståelse af deres muligheder kan kombineres med kliniske afprøvninger. 

Det ambitiøse mål er at udvikle brugen af genanalyse i en grad, så de kan være med til at støtte behandlerne i klinikken, når de skal finde den bedste behandling for den enkelte patient.

- Hvis vi kunne nå dertil, forestiller jeg mig, at man hurtigere kunne komme frem til det optimale lægemiddel for den enkelte migrænepatient. Det ville spare tid og besvær og i sidste ende give patienten en bedre livskvalitet, siger Thomas Folkmann Hansen.