Forskere finder en årsag til Parkinsons sygdom

Indtil for nylig har vores forståelse af Parkinsons sygdom været begrænset. Derfor har der også været begrænsede muligheder for at diagnosticere og behandle den invaliderende sygdom.

Men i et nyt studie kan forskere fra Københavns Universitet løfte sløret for, hvad der sker inde i hjernen hos Parkinsonspatienter. Drivkræften bag den banebrydende opdagelse er professor Shohreh Issazadeh-Navikas.

Det viste sig, at små fragmenter af – faktisk DNA – fra mitokondrierne frigives til cellen. Når disse fragmenter frigives, bliver de giftige for cellen, hvilket får nervecellerne til at udstøde dette giftige mitokondrielle DNA

"For første gang kan vi vise, at mitokondrier, de vitale energiproducenter i hjerneceller, især neuroner, bliver beskadiget, hvilket fører til forstyrrelser i mitokondrielt DNA. Det igangsætter og spreder Parkinson som en steppebrand gennem hjernen,” siger Shohreh Issazadeh-Navikas og tilføjer:

"Vores resultater fastslår, at spredningen af det beskadigede genetiske materiale, mitokondrie-DNA, forårsager symptomer, der minder om Parkinsons sygdom og dens udvikling til demens."

Parkinsons sygdom er en kronisk tilstand, der påvirker centralnervesystemet, hvilket fører til symptomer som gangbesvær, rystelser, kognitive udfordringer og i sidste ende demens.

Sygdommen påvirker 10 millioner mennesker verden over. Der findes i øjeblikket ingen kur, men visse medicinske behandlinger kan lindre symptomerne.

Små fragmenter af mitokondrielt DNA spreder sygdommen

Ved at undersøge både menneske- og musehjerner opdagede forskerne, at skaden på mitokondrier i hjerneceller opstår og spredes, når disse celler har fejl i deres normale evne til at bekæmpe virus.

Forskerne ville gerne nærmere forstå, hvordan det rent faktisk udfoldede sig.  

Den søgen førte til en bemærkelsesværdig opdagelse.

”Det viste sig, at små fragmenter af – faktisk DNA – fra mitokondrierne frigives til cellen. Når disse fragmenter frigives, bliver de giftige for cellen, hvilket får nervecellerne til at udstøde dette giftige mitokondrielle DNA,” forklarer Shohreh Issazadeh-Navikas.

"Fordi hjernecellerne er så tæt forbundne, spredes disse giftige DNA-fragmenter til naboceller og fjerntliggende celler, svarende til en ukontrolleret skovbrand udløst af en lille gnist," tilføjer hun.

Drømmen er en blodprøve

Shohreh Issazadeh-Navikas forestiller sig, at studiet markerer det første skridt hen imod en bedre forståelse af Parkinsons og udviklingen af fremtidige behandlinger, diagnostik og måling af behandlingseffektivitet for sygdommen.

Hun udtrykker også et håb om, at "det beskadigede mitokondrielle DNA kunne tjene som en tidlig biomarkør for sygdomsudvikling".

Biomarkører er objektive indikatorer for specifikke medicinske tilstande observeret hos patienter. Mens nogle biomarkører er almindelige, såsom blodtryk, kropstemperatur og kropsmasseindeks, giver andre indsigt i bestemte sygdomme, såsom genmutationer i kræft eller niveau af blodsukker for diabetes. Identifikation af en biomarkør for Parkinsons sygdom vil altså være en måde at få indsigt i sygdommen på.

»Det kan være muligt, at skaden af mitokondrie-DNA'et i hjernecellerne siver fra hjernen ud i blodet. Det ville gøre det muligt at tage en lille prøve af en patients blod og på den måde diagnosticere tidligt, eller for at fastslå hvor godt fremtidige behandlinger virker," siger Shohreh Issazadeh-Navikas.

Det Shohreh Issazadeh-Navikas og hendes kolleager vil undersøge er, hvordan mitokondrielle DNA-skader kan tjene som markører for forskellige sygdomsstadier og progression.

"Ydermere er vi dedikerede til at udforske potentielle terapeutiske strategier, der sigter mod at genoprette normal mitokondriel funktion for at rette op på de mitokondrielle dysfunktioner, der er impliceret i sygdommen," slutter Shohreh Issazadeh-Navikas. 

Du kan læse "Mitochondrial DNA damage triggers spread of Parkinson's disease-like pathology" i Molecular Psychiatry.