Sugetablet giver ikke færre huller i tænderne. Den kan måske hjælpe på eksisterende huller – men der er lang vej igen

Det kunne være dejligt med en tablet, der fiksede din mundsundhed. Ikke mere børste tænder, fedte med tandtråd og ondt i munden.

Men forskerne er desværre langt fra at kunne udvikle en simpel løsning til alle tandproblemer. For at holde sin mund sund og fri for huller i tænderne skal man stadig fatte tandbørste, tandpasta og tandtråd og rense efter alle kunstens regler.

Men forskerne tester stadig, om der mon kunne være anden hjælp at få. Det var også målet i ph.d.-studiet fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet, der i samarbejde med Chr. Hansen har testet en sugetablet på børn i alderen 5-9 år. Ud af 343 børn gennemførte 288 børn studiet, hvor godt halvdelen fik den rigtige sugetablet (testgruppen), mens de andre fik en snydetablet (placebogruppen) 5-7 gange om ugen i 10-12 måneder. Det krævede en stor indsats med adskillige remindere til forældrene undervejs i studiet.

Formålet med studiet var at undersøge, om testtabletten kunne påvirke udviklingen af huller i tænderne, tandkødsbetændelse og tandbelægninger.

Begrænset effekt

Resultaterne viste, at der ikke var forskel på grupperne i forhold til cariestilvækst, altså huller i tænderne og deres følger. I alt havde forskerne opsat 13 parametre, hvoraf der ikke blev fundet nogen effekt på 10af parametrene.

Det aktuelle studie er solidt videnskabeligt arbejde, og det kan hjælpe os med at danne grundlag for videre studier. På lang sigt kan det bidrage til bedre tandsundhed, men for nuværende er der ikke grund til at ændre praksis.

Den eneste signifikante forskel var, at videreudviklingen af allerede eksisterende huller i tænderne gik langsommere for børn i testgruppen. Det kan ikke sidestilles med, at tabletten har en forebyggende effekt, eller at den skulle give mindre risiko for udvikling af huller i tænderne, hvilket fejlagtigt var et af budskaberne i en tidligere pressemeddelelse fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Effekten blev målt på mælkekindtænder og den første blivende kindtand og ikke på hele tandsættet.

Indholdsstofferne i sugetabletten, der hovedsageligt består af arginin og mælkesyrebakterier, er ikke en ny dansk opfindelse. Arginin er for eksempel tilsat tandpasta. Det nye i studiet var, at arginin og mælkesyrebakterier blev blandet sammen i en sugetablet.

Arginin er en aminosyre, som vi i forvejen har i vores spyt i begrænset mængde. Mælkesyrebakterier kender vi fra mælkeprodukter, men mælkesyrerbakterier er ikke ens. Målet var at mælkesyrebakterierne i tabletten specifikt kunne gå ind og modarbejde de sygdomsfremkaldende bakterier i vores mund.

Studiet var en velkontrolleret klinisk undersøgelse, der opfyldte alle kravene til et forskningsprojekt. Det var et ph.d.-projekt, hvilket begrænsede observationsperioden til cirka et år. For at kunne påvise en effekt med klinisk betydning på huller i tænderne er der blandt andet behov for flere kliniske studier med en længere observationsperiode og forskellige patienttyper.

Traditionelle metoder virker

Det er meget vigtigt at passe godt på sine tænder på den traditionelle måde, understreger fire forskere fra Københavns Universitet, der står bag studiet sammen med ph.d.-studerende Camilla Juhl Pørksen.

”Caries er et universelt problem. Som forskere arbejder vi kontinuerligt på at øge viden og forståelse af sygdomme i munden. Det aktuelle studie er solidt videnskabeligt arbejde, og det kan hjælpe os med at danne grundlag for videre studier. På lang sigt kan det bidrage til bedre tandsundhed, men for nuværende er der ikke grund til at ændre praksis,” fortæller lektor Azam Bakhshandeh, lektor Tove Larsen, lektor Merete Markvart og professor Kim Ekstrand.

Der er altså fortsat god grund til at børste tænderne ordentligt. Du kan læse gode råd fra Tandlægeforeningen eller spørge din tandlæge, næste gang du er til tjek.

Læs hele studiet her: The effect of a lozenge combining prebiotic arginine and probiotics on caries increment in children during 10–12 months, a randomized clinical trial