Covid-19 kan være hårdt for vores organer. Nu skal stor bevilling forebygge alvorlige konsekvenser
Størstedelen af den danske befolkning har været smittet med covid-19, og flere studier viser, at infektionen kan have betydning for, hvor godt vores organer virker. Horizon Europe giver nu 67,6 millioner kroner til at forebygge alvorlig sygdom efter covid-19.
Måske kan du huske følelsen. Du blev hurtigere forpustet, du havde ondt i lungerne, og din hoste blev hængende. Rigtig mange af os oplevede at blive syge med covid-19, da pandemien rasede, eller i løbet af de seneste par år.
Men hvad betyder det på lang sigt? Det vil et nyt forskningsprojekt, med fokus på kroppens vigtigste organer, nu undersøge. Forskere fra Københavns Universitet har nu fået 67,6 millioner fra Horizon Europe til projektet ved navn ”POINT”.
Lektor på Biomedicinsk Institut Claus Desler står i spidsen for projektet.
”Flere forskningsartikler viser, at op til 70% af alle, der har haft covid-19, uheldigvis oplever et fald i organfunktionalitet måneder og år efter covid-19-infektion. For langt de fleste har det ingen betydning. Kroppen har nok overskud til at man ikke bliver syg, og langsomt vil organerne genvinde deres funktionalitet. Men for nogle er det et større problem,” siger han.
Det er de personer, som i forvejen er udsatte, og hvor resultatet af have været smittet med covid-19 kan være at udvikle en kronisk sygdom, som de ellers kunne have undgået. Det kan også være, at den kroniske lidelse udvikler sig 10 eller 20 år tidligere, end den ellers ville have.
I projektet undersøger forskerne særligt nyresygdomme, hjerte-kar-sygdomme og lungesygdomme.
"Vi skal forstå, om covid-19-pandemien bærer en eftervirkning, og om vi på grund af denne risikerer, at langt flere mennesker vil få en kronisk sygdom i den umiddelbare fremtid. Det vil have en kolossal effekt, både for den enkelte i form af kraftigt forringet livskvalitet. Men også samfundsøkonomisk, hvor en overrepræsentation af disse sygdomme, vil trække betragteligt på ressourcerne i sundhedsvæsener i hele Europa,” siger Claus Desler.
Lette pres på sundhedsvæsenet i fremtiden
Netop presset på sundhedsvæsenet er noget, forskningsprojektet vil forsøge at forebygge. Hvis man kan finde mekanismen, der er ansvarlig for eftervirkningen, vil man kunne genkende de mennesker, der nu, grundet covid-19, pludselig har en meget højere risiko for at udvikle en kronisk sygdom.
”Lige nu skal vi forstå mekanismerne bag for at finde biomarkører, som kan hjælpe læger og andet sundhedspersonale at finde ud af, hvem der er i risiko for at udvikle sygdom eller at udvikle sygdom for tidligt. Læger og hospitaler skal have en værktøjskasse, så vi kan give mennesker så mange sygdomsfri år, som muligt. Det er både en fordel for patienterne og for sundhedsvæsenet,” siger han.
Forskerne undersøger eftervirkninger fra covid-19, fordi de kan studere en bestemt smitsom sygdom, mange har haft, som fænomen. Det giver bedre mulighed for at forstå eftervirkningerne fra smitsomme sygdomme som for eksempel influenza.
Kontakt
Lektor Claus Desler
cdesler@sund.ku.dk
+45 35 32 74 28
Journalist og pressekonsulent Sascha Kael Rasmussen
sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dk
+45 93 56 51 68