45.000 år gamle knogler kaster lys over det moderne menneskes indvandring til Nordvesteuropa

I en grotte beliggende i den tyske by Ranis har en international gruppe forskere fundet en række 45.000 år gamle knogler, som de har påvist, stammer fra Homo sapiens – det moderne menneske – samt flere forskellige dyrearter, blandt andet hulebjørne, uldhårede næsehorn og rensdyr.

Knoglerne blev fundet i et område, hvor arkæologer i mange år har fundet stengenstande, der er karakteristiske for det kulturlag, som kaldes LRJ (Lincombian-Ranisian-Jerzmanowician). Forskerne har hidtil kædet LRJ sammen med neandertalere, men nu viser det nye studie, at kulturlaget er skabt af det moderne menneske.

“Vi ved, at kulturlaget eksisterer på det tidspunkt, hvor det moderne menneske indvandrer til Europa, men vi har hidtil ikke vidst, hvilken befolkningsgruppe der står bag det. Jeg er glad for, at det nu er afgjort,” siger lektor Frido Welker, som er en af forfatterne til tre nye studier, der er udgivet i henholdsvis Nature og Nature Ecology & Evolution.

De nye forskningsresultater rummer vigtig viden om, hvornår og hvordan det moderne menneske ankom til forskellige dele af Europa.

”Vi er ikke alene i stand til at kæde LRJ sammen med det moderne menneske. Vi kan også påvise, at de indvandrede til det nordvestlige Europa langt tidligere end hidtil antaget, og at de ankom til Europa i en usædvanligt kold periode,” siger Frido Welker.

Ifølge studiet indikerer de lave temperaturforhold i perioden, at området ved Ranis højst sandsynligt har været kendetegnet ved åbent steppelandskab ikke ulig det, vi kender fra Sibirien og det nordlige Skandinavien i dag. Det er interessant, fordi det viser, at de første grupper af vores art, der indvandrede til det nordvestlige Europa, var modstandsdygtige over for den slags klimaforhold.

Forskerne anvendte ny metode til at identificere knoglerne

Ved hjælp af proteinprøver fra knoglerne kunne forskerne fastslå, hvilke dyre- og menneskearter knoglerne stammer fra.

“Palaeoproteomics er et forholdsvis nyt redskab, der kan anvendes til taksonomisk identifikation af hidtil uidentificerbare knogler fra arkæologiske udgravninger. Det gjorde os i stand til at identificere de første menneskelige knogler, som kan kædes sammen med LRJ. Vi undersøgte derefter knoglerne ved hjælp af de seneste nye metoder inden for DNA-analyse, kulstof 14-datering og stabil isotop-analyse,” forklarer Dorothea Mylopotamitaki, som er ph.d.-studerende og tidligere PUSHH-Marie Sklodowska-Curie Actions Doctoral Fellow ved Collège de France og Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology, og som var ansvarlig for den del af studiet, der anvendte palaeoproteomics.

Tusindvis af knoglerester indeholder viden om levevis og kost

Forskerne fandt tusindvis af knoglerester i området.

”Zooarkæologiske undersøgelser har vist, at grotten ved Ranis har været anvendt skiftevis af hyæner, hulebjørne og små grupper af mennesker,” forklarer zooarkæolog Geoff Smith fra University of Kent og tilføjer:

”Menneskegrupperne anvendte grotten i korte perioder ad gangen, hvor de spiste kød fra en række forskellige dyr, heriblandt rensdyr, uldhårede næsehorn og heste.”

Nye arkæologiske data, morfologiske, proteomiske og taksonomiske undersøgelser, DNA-analyser, kulstof 14-dateringer, zooarkæologi og isotopanalyser udgør til sammen en vigtig milepæl inden for forskning i Homo sapiens’ indvandring til Europa nord for Alperne for 45.000 år siden, og den rokker i den grad ved vores forståelse af de første moderne menneskers ankomst til området.

”Jeg ser frem til nye studier, som ved hjælp af banebrydende, nye metoder kan give os endnu mere viden om de første moderne mennesker på kontinentet,” siger Frido Welker.

De tre studier er udgivet i henholdsvis Nature og Nature Ecology & Evolution:
Mylopotamitaki et al. 
Smith et al.
Pederzani et al.