Det er klima-dyrt at opbevare sundhedsdata. Så i fremtiden skal vi måske kode det ind i DNA

I Danmark er vi gode til sundhedsdata. Faktisk er vi nogle af de bedste i verden. Men det er ikke helt gratis i det store klimaregnestykke, at vi skal analysere og opbevare så store mængder sundhedsdata.

”Man er begyndt at tænke meget mere på ”The Carbon Footprint of Bioinformatics” og på hvor meget CO2, der bliver udledt af analyserne,” siger professor Søren Brunak, der er en af de førende forskere på big data-området. Han leder Disease Systems Biology-området på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research.

Et af de store problemer er alle de data, vi egentlig bare skal arkivere, men som stadig skal kunne findes, hvis der skulle brug for det. Men hvordan kan opbevaring af data blive mere klimavenligt? Svaret er måske ikke helt det, du regner med. For forskning peger i retning af, at det kan kodes ind i DNA, forklarer Søren Brunak.

DNA-data i huler under jorden

”Folk er begyndt at designe helt nye tilgange, hvor man f.eks. bruger biologisk materiale til at opbevare data uden at bruge energi overhovedet. DNA-sekvenser kan indkode en masse information, og så længe man bare lader DNA’et ligge i et ”venligt” miljø kan det være et ret CO2-venligt medium for datalagring,” siger Søren Brunak.

Et ”venligt” miljø for DNA er for eksempel en nedlagt mine i et koldt område, eller andre underjordiske løsninger, som dem man bruger til at opbevare frø i. Han fortsætter:

"Når informationen skal ud igen kan man blot sekventere DNA’et. Der er folk, der har taget en video og indkodet dens digitale information i en DNA-sekvens, og så sendt den til et andet land, hvor de sekventerede molekylet, og fik videoen tilbage igen, så den kunne vises på en skærm.”

Lige nu er det måske ikke en helt billig løsning, men ifølge forskeren er det muligt, at der i fremtiden vil være langt nemmere adgang til den slags lagring af data, fordi det er blevet meget billigere at sekventere DNA de seneste år.

”I fremtiden, hvor det måske kun vil koste nogle få kroner at sekventere et menneskes DNA, kunne det være en dataopbevaringsmetode, der med tiden kunne vinde frem. Vi ved, at DNA kan ligge i huler og i jorden i tusindvis af år og stadig være rimeligt intakt, uden at opbevaringen har krævet strøm fra en stikkontakt,” siger Søren Brunak.

Effektive analyser med kvantecomputere?

Det er nødvendigt, at vi begynder at tænke mere over, hvordan vores brug af store computere i forskning trækker kræfter på klimaet.

“Der er ingen tvivl om, at det er gået op for verden, at det koster energi at analysere data med computere og at opbevare dem. Især hvis data er omfangsrige, som de er blevet det indenfor biologisk og medicinsk forskning, hvor vi har genomdata og kliniske data fra elektroniske patientjournaler med billeder og andre datatyper, som for bare en enkelt patient kan fylde en hel del,” siger Søren Brunak.

Mange regner med, at kvantecomputere, altså enormt kraftige computere, kan komme til at effektivisere computerberegninger meget, og gøre beregninger bedre for miljøet. Men der er en udfordring med dele af den løsning, siger Søren Brunak.                          

”Et af problemerne med teknologien er, at den nok ikke vil være så god til at opbevare data over lange tidsrum på grund af den manglende stabilitet af kvantemekaniske bits. Så DNA kunne komme i spil, især hvis det er data, man ikke skal kigge på alt for tit.”