Maiken Nedergaard modtager prestigefyldt pris for studier i det glymfatiske system

Professor og centerleder Maiken Nedergaard modtager HFSP Nakasone Award-prisen for 2024. Prisen, der uddeles af The International Human Frontier Science Program Organization (HFSPO), er en anerkendelse af hendes banebrydende forskning i det glymfatiske system, som har stor betydning for vores søvn og hjernens helbredstilstand.

HFSP Nakasone Award, som blev uddelt første gang i 2010, gives til forskere, som har leveret markante gennembrud inden for biovidenskaben. HFSP har indtil videre støttet mere end 8.500 forskere fra mere end 70 forskellige lande, og 29 modtagere af HFSP Nakasone Award har senere modtaget Nobelprisen.

”Det er en stor ære at modtage HFSP Nakasone Award 2024. Det er en anerkendelse af det glymfatiske systems betydning for hjernens helbredstilstand, men også af den fantastiske gruppe af forskere, vi har opbygget på Center for Translational Neuromedicine,” siger Maiken Nedergaard.

Professor Maiken Nedergaard, som er leder af Center for Translational Neuromedicine på Københavns Universitet, har kortlagt det glymfatiske system, som renser hjernen for metaboliske affaldsstoffer, mens vi sover. Hendes forskning viser, hvorfor et godt søvnmønster er afgørende for hjernens helbredstilstand og et langt liv. Hendes forskningsresultater har ændret vores forståelse af søvn og påvist, at søvn er afgørende for hjernens helbredstilstand og forebyggelse af neurodegenerative lidelser.

Maiken Nedergaards forskning strækker sig ud over det teoretiske plan og har banet vej for nye lægemiddelmål til behandling af neurodegenerative lidelser.

Generalsekretær Pavel Kabat fra HFSPO understreger betydningen af Maiken Nedergaards forskning, som han forklarer, har ændret vores forståelse af søvn radikalt. Søvn har nemlig vist sig at være med til at beskytte os mod sygdomme som Alzheimers, Parkinsons og Huntingtons sygdom.

“Maiken Nedergaard har ændret vores forståelse af søvn og påvist, at søvn er afgørende for hjernens helbredstilstand og for at forebygge lidelser som Alzheimers, Parkinsons og Huntingtons sygdom. Det er en vigtig opdagelse, som fortjener at blive hædret med HFSP Nakasone Award 2024,” siger han.

En af Maiken Nedergaards mest interessante opdagelser er, at det glymfatiske system primært er aktivt, når vi sover, og lukker ned, kort efter vi er vågnet. Det kan måske være med til at svare på et af de spørgsmål, som forskere har stillet sig selv i århundreder, nemlig hvorfor vi har brug for at sove. Vi sover, fordi vi har brug for at komme af med de metaboliske affaldsstoffer, som har hobet sig op i løbet af dagen.

Fravær af et godt søvnmønster kan fremskynde udviklingen af neurodegenerative lidelser, idet hjernen således ikke bliver renset for peptider og proteiner som amyloid-b, tau, a-synuclein, huntingtin (Htt) og TDP-43. Den opdagelse har skabt stor opmærksomhed, fordi mennesker med demenssygdomme som Alzheimers, Parkinsons og Huntington sygdom såvel som frontotemporal demens ofte har lidt af søvnforstyrrelser i flere år forud for sygdommens frembrud.

Forskning foretaget i Maiken Nedergaards laboratorium har vist, at det glymfatiske system forfalder med alderen og ofte svækkes af søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk og hjerneskader. I en verden, hvor der bliver flere og flere ældre over 65 år, har Maiken Nedergaards forskning leveret banebrydende ny indsigt og banet vej for ny behandling til gavn for patienterne.

Emner