15. april 2024

”Jeg har læst den mail et par gange, for at se om det faktisk var rigtigt”

Formidlingspris

Uddannelses og Forskningsministeriets pris for forskningskommunikation går i år til lektor Kristine Bohmann, der evner at gøre forskningen både levende og tilgængelig.

dna
”Det, som er sjovt ved at komme ud og formidle, er, at jeg kan give  publikum indsigt i forskningsprocesserne, vise menneskerne bag og gøre forskningen mere konkret og nærværende,” siger Kristine Bohmann. Foto: Christian Bendix.

Som biologistuderende var Kristine Bohmann guide i Knuthenborg Safaripark. Foran girafferne på et savanne-lignende landskab gik det for første gang op for hende, at hun kunne åbne videnskabens vilde verden for andre. 

”Jeg fodrede girafferne, mens jeg blandt andet fortalte om giraffens lange tunge, der er sort for at beskytte mod solen. Det var helt fantastisk at kunne åbne publikums øjne for dyrenes fantastiske verden,” siger Kristine Bohmann.

Hun har sidenhen skabt en forskningskarriere med kommunikation som et fast omdrejningspunkt på Globe Institute på Københavns Universitet, hvor hun er lektor. Den indsats bliver hun nu hædret for, da hun vinder Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris 2024.

Det er jo et kæmpe skulderklap. Det der med, at de tidligere modtagere er så store formidlingstalenter, og at der er nogen, der kan se det samme i mig, det er jo fantastisk

Kristine Bohmann.

Som begrundelse skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet:

”Når hun formidler sin komplekse og tekniske forskning, gør hun det med stor kreativitet, levende og klart, så den bliver forståelig og lettilgængelig for alle.”

Kristine Bohmann sad på sit kontor og tjekkede mails, da hun fik nyheden.

”Jeg blev ellevild, da e-mailen tikkede ind og jeg så, at jeg havde fået prisen. Det var sådan en ’yay-følelse’ efterfulgt af ærefrygt. For når man kigger på de tidligere modtagere, så ranker man altså lige ryggen,” fortæller hun og tilføjer:

”Jeg skal være ærlig og sige, at jeg har læst den mail et par gange, for at se om det faktisk var rigtigt.”

Blandt tidligere vindere er flere forskere fra SUND. Blandt andet professor Eske Willerslev, klinisk professor Bente Klarlund og professor Oluf Borbye Pedersen.

”Det er jo et kæmpe skulderklap. Det der med, at de tidligere modtagere er så store formidlingstalenter, og at der er nogen, der kan se det samme i mig, det er jo fantastisk,” siger Kristine Bohmann.

Deltag i prisoverrækkelsen i Politikens Hus d. 18/4 kl. 15.30.

Frø fra Bilka og en DNA-støvsuger

Som barn i Næstved var det naturen i form af ture til den lokale Bilka, der fascinerede Kristine Bohmann.

”Jeg hev min mor med i frugt- og grøntafdelingen, for der var alle mulige eksotiske frugter, som jeg kunne tage frø fra og få til at spire i min vindueskarm.”

Hun fik jordnødder til at blomstre og toppen af en ananas til at slå rod. 

Den kreative og handlekraftige tilgang til naturen har Kristine Bohmann taget med sig i sin forskning. Det er en tilgang, som hendes kollegaer i deres indstilling af hende til Uddannelses- og Forskningsministeriet beskriver som, at:

”Med fortællingen om, hvordan plastkasser fra Silvan og blæsere fra computere kan være vigtige komponenter i et videnskabeligt nybrud, taler Kristine til vores alle sammens indre ”Georg Gearløs.””

Plastkasserne og blæserne er komponenter i Kristine Bohmann og kollegaers nyopfundne DNA-støvsuger, der kan bruges til at støvsuge luften for dyrs DNA og dermed overvåge biodiversiteten. Den har Kristine turneret med i de danske medier og på videnskabsfestivalen Bloom.

”Det, som er sjovt ved at komme ud og formidle, er, at jeg kan give  publikum indsigt i forskningsprocesserne, vise menneskerne bag og gøre forskningen mere konkret og nærværende,” siger hun.

Hendes kollegaer fremhæver netop hendes evne til at gøre forskningen mere tilgængelig i deres indstilling:

”Det er de færreste forskere, der kan gøre tung og teknisk DNA-forskning spændende og få den i medier over hele verden. Men det gør Kristine.”

Selv oplever Kristine Bohmann, at det hjælper hendes forskningsproces at komme ud og formidle:

”De folk jeg møder stiller spørgsmål eller kommer med kommentarer. Og det kan jo være folk med mange forskellige baggrunde, som kan inspirere én til at få en idé, eller undre sig over noget, hvilket giver en hel masse.”

Desuden er formidling grundlæggende vigtigt, da det betyder, at videnskaben kommer ud og lever i samfundet, pointerer Kristine Bohmann:  

”Hver dag bliver der udgivet tusindvis af videnskabelige artikler. Men for at den viden kan komme ud og bruges til samfundsudfordringer eller til at inspirere og fascinere, er det nødvendigt, at den bliver ’oversat’ og formidlet til de relevante målgrupper. Med den her pris har jeg fået et ekstra skub til at give den endnu mere gas.”

Kontakt

Lektor Kristine Bohmann
+4535333141
kbohmann@sund.ku.dk

Emner