Matthias Mann modtager prestigefyldt pris for banebrydende proteinforskning

Professor, gruppe- og forskningsprogramleder Matthias Mann fra Københavns Universitet modtager sammen med professor emeritus ved ETH Zurich Ruedi Aebersold Dr. H.P. Heineken-prisen for biokemi og biofysik 2024. Matthias Mann leder forskningen af forskningsprogrammet Proteomics ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, samtidig med at han fungerer som leder af Department of Proteomics and Signal Transduction ved Max Planck Institute of Biochemistry i München. Sammen med prisen modtager han 300.000 US dollars.

I år er det 60 år siden Alfred Heineken skabte den første Heinekenpris, nemlig Dr. H.P. Heineken-prisen for biokemi og biofysik. Omtrent halvdelen af alle de, som gennem tiden har fået prisen, har senere modtaget Nobelprisen. Netop fordi Dr. H.P. Heineken-prisen i år kan fejre 60-årsjubilæum, har dommerkomitéen besluttet at hædre ikke bare én, men hele to topforskere med den prestigefyldte pris.

Matthias Mann og Ruedi Aebersold modtager prisen for deres banebrydende forskning inden for proteomik og i særlig grad deres store, vigtige arbejde med at udvikle teknikker, der gør det muligt at undersøge proteiner i en større systemkontekst. Deres arbejde har givet indblik i, hvordan raske celler fungerer, og hvad der går galt, når vi bliver syge.

Deres forskning har spillet en afgørende rolle i at identificere og analysere proteiner og forstå, hvordan de interagerer. De har begge udviklet banebrydende, nye teknikker, som blandt andet har gjort det muligt at foretage præcise, kvantitative målinger af tusindvis af proteiner på samme tid – en metode, som nu er udbredt på området.

Selvom Matthias Mann og Ruedi Aebersold primært har fulgt hver deres karrierevej, har de også bidraget til hinandens arbejde og haft samme mål: at identificere forholdet mellem alle de millioner af forskellige varianter af proteiner, der er i en celle.

På grund af deres forskning har vi i dag bedre indblik i, hvordan raske celler fungerer, og hvad der går galt, når vi bliver syge. Det har for eksempel gjort det muligt at opdage visse sygdomme tidligt, heriblandt leversygdomme. Mængden af protein i blodet ændrer sig i forbindelse med leversygdom, og hvis lægerne opdager det i tide, kan patienten nå at ændre livsstil og undgå at blive syg.

Et andet vigtigt bidrag til patientbehandling er Matthias Manns forskning i allergiske hudreaktioner som følge af medicinindtag. Ved at undersøge hudceller fra patienter med allergiske hudreaktioner lykkedes det ham at identificere årsagen til den allergiske reaktion og dermed bane vej for behandling. I øjeblikket undersøger han, hvordan proteiner interagerer i henholdsvis kræftceller og raske celler i samme patient – en tilgang, som kan føre til mere personlig kræftbehandling i fremtiden.

Derudover udviklede Matthias Mann som den første en algoritme, der har gjort det muligt at identificere og siden analysere en lang række vigtige proteiner i levende systemer. Han arbejdede på dette projekt sammen med sin vejleder og inspirationskilde John Fenn, som modtog Nobelprisen i kemi i 2002.

Ruedi Aebersold var blandt de første til at forstå, at vores viden om biologiske processer starter ikke med gener, men med proteiner, som er cellens virkelige arbejdshest. Han har fremhævet vigtigheden af omfattende proteinforskning, hvilket vidner om hans visionære tilgang, og han har argumenteret for, at proteiner aldrig arbejder alene, men altid er en del af et større netværk – en viden, som sidenhen er blevet en grundsten i vores forståelse af proteiner.

Derudover har Ruedi Aebersold stået bag flere vigtige bidrag til massespektrometri. Han har for eksempel vist, at metoden kan anvendes til at sammenligne bestemte proteinstrukturer i forskellige celler meget nøjagtigt. Det har gjort det muligt at beskrive de processer i cellen, som ikke fungerer, som de skal, når vi bliver syge. For at udnytte metoden til fulde har Matthias Mann udviklet et massespektrometer særligt til det formål.

Ved at arbejde sammen har de således formået at udvikle en metode, som i dag anvendes af stort set alle forskere på området.