Med en halv milliard i ryggen skal forskere finde afgrøder, der kan klare klimaforandringerne

Klimaforandringer truer biodiversitet og landbruget, og derfor leder både industri og forskere med lys og lygte efter både løsninger og alternativer. Blandt andet i landbruget, hvor det bliver sværere at dyrke visse afgrøder på grund af ændrede dyrkningsforhold.

Det sætter en globale fødesvaresikkerhed i fare, og det skal adresseres i nyt forskningsprojekt med Eske Willerslev i spidsen. Han er professor på Københavns Universitet og på University of Cambridge og skal lede det ambitiøse forskningsprogram AEGIS, Ancient Environmental Genomics Initiative for Sustainability. Københavns Universitet bliver et globalt knudepunkt for den faglige ekspertise.

Projektet modtager en bevilling på 500 millioner kroner over syv år fra Novo Nordisk Fonden samt 85 millioner kroner fra Wellcome Trust-fonden.

AEGIS adresserer disse presserende spørgsmål ved at udforske fortiden: hvordan har økosystemer og arter før tilpasset sig klimaændringer, og hvordan kan denne viden anvendes til nutidige udfordringer for landbruget?

Forskerne vil gøre brug af såkaldt miljø-DNA (eDNA) for at bane en ny vej mod bæredygtigt landbrug. Initiativet har til formål at afkode og forstå, hvordan økosystemer og afgrøder reagerede og tilpassede sig tidligere miljøforstyrrelser, ud fra et ønske om at skabe en mere bæredygtig fremtid ved at øge afgrødernes modstandsdygtighed og agroøkosystemets bæredygtighed, fortæller Ekse Willerslev fra Globe Institute på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND):

"Ved hjælp af økosystemmodellering kan vi finde ud af, hvilke kombinationer af arter der skaber de mest holdbare økosystemer. Denne viden kan tjene som en overordnet plan for at skabe klimarobuste fødevaresystemer, der forbedrer både de afgrøder, vi dyrker, og styrke bæredygtigheden af de miljøer, de vokser i," siger han.

Dekan Bente Merete Stallknecht ønsker de involverede tillykke og fremhæver æren ved at fakultetet bliver faglig base i projektet.

"Forskningsprojektet er en kæmpe investering i fremtidens fødevaresikkerhed og en meget flot bevilling til alle de involverede institutioner. Vi er særligt stolte af at kunne etablere projektets globale knudepunkt her på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Stort tillykke til Eske Willerslev og alle hans dygtige kollegaer,” siger hun.

Målet er at opbygge global vidensbase og værktøjer

Centralt for AEGIS er den såkaldte datamotor, en enhed dedikeret til at udvinde og analysere gammelt eDNA fra sedimentkerner, hvilket giver et indblik i Jordens landbrugshistorie og økosystemernes reaktion på ændringer over hundreder til millioner af år.

Arbejdet vil udnytte den samlede ekspertise inden for bioinformatik, mikrobiel økologi, planteforædling og fagfeltet environmental genomics til at flytte de videnskabelige grænser og udvikle nye tilgange til udvikling af stabile og modstandsdygtige agroøkosystemer. Det endelige mål er at opbygge en robust vidensbase og værktøjer, som det globale samfund kan bruge til at fremme landbruget i lyset af klimaforandringerne.

AEGIS er forpligtet til at følge principperne i Nagoya-protokollen om adgang til og deling af fordele, som fokuserer på en fair og ligelig fordeling af fordelene ved udnyttelsen af genetiske ressourcer og på den måde bidrager til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet.

Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, siger:

"AEGIS vil sekventere store mængder ældgammelt DNA og gøre dataene globalt tilgængelige. Ved at kombinere disse data med nye bioinformatikværktøjer og AI kan vi tage et kvantespring i vores forståelse af, hvordan økosystemer og individuelle arter fungerer og har tilpasset sig de samme miljømæssige udfordringer som dem, vi forventer i den nærmeste fremtid. Denne dybe forståelse af natur og miljø vil gøre det muligt at skabe modstandsdygtige afgrøder, der kan modstå og afbøde klimaforandringer.”