Patienter med ny virus fik professor på sporet af virologi

Det var lidt af en tilfældighed, at professor Jens Bukh blev virolog. Da han var færdig som læge i 1989, havde han sit første job på Hvidovre Hospital.  

Der skulle han se på patientjournaler, fordi der var en ny virus, der florerede. Her fandt han blandt andet ud af, at der var en tæt sammenhæng mellem alkoholforbrug og udvikling af kronisk leversygdom hos de patienter, der havde den nye virus, hepatitis C.  

”Jeg fik muligheden for at komme i et laboratorie for at lære det, der på det tidspunkt var ret nye laboratorieteknikker. Og så endte det med, at jeg kunne lide at være der. Jeg fandt ud af, at virologi faktisk var enormt spændende.” 

I dag får han Kirsten og Freddy Johansen fondens lægevidenskabelige prækliniske pris, der hylder forskere, der over en årrække har gjort en særlig indsats indenfor sit felt og præget det på højeste internationale niveau. 

”Det betyder rigtig meget. Jeg anser det for at være en pris, som for det første er en stor anerkendelse af det arbejde, jeg har lavet, i forhold til at fremme diagnoser og behandling af hepatitis C-virus.  Et arbejde, der gør, at vi nu kan kurere sygdommen,” siger Jens Bukh. Han tilføjer: 

”Men det her er også en pris, der uddeles af ens kollegaer på universitetet. Og at få anerkendelse fra sine egne kollegaer er meget betydningsfuldt,” siger professor Jens Bukh, der har sin daglige gang på forskningscenteret Copenhagen Hepatitis C Program (CO-HEP).

Med prisen følger 1,75 millioner kroner, hvoraf 250.000 er en personlig pris. 

”Det er frie midler. Det vil sige, det er helt op til mig at bestemme, hvilken forskning, som midlerne skal bruges til. Jeg har ikke gjort mig de store tanker om, hvad specifikt de her midler skal bruges til, men lige nu er er jeg blandt andet særligt optaget af at udvikle vacciner til hepatitis C,” siger Jens Bukh. 

En dødelig sygdom 

På det tidspunkt, Jens Bukh begyndte at forske i hepatitis C, var der dybest set ingen, der kunne behandles for sygdommen. Man kunne give behandling med interferon i et år, som havde store bivirkninger, men der var ikke nogen behandling, der kunne kurere virussygdommen.  

”Så derfor, syntes jeg, der var store perspektiver i at udvikle medikamenter til at behandle den her meget alvorlige sygdom,” forklarer Jens Bukh og understreger, at det er sammenspillet mellem grundforskning og klinisk forskning, der i sidste ende betyder, at man kan udvikle den bedste behandling.  

”Det er et tæt samarbejde mellem institut for immunologi og mikrobiologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital der har givet de betydelige resultater, og det samarbejde har afgørende betydning for, at vi kan lave translationel forskning,” siger han.    

I dag er hepatitis C stadig en udbredt sygdom, men på grund af blandt andet Jens Bukhs translationelle forskning, er det ikke noget, man dør af, hvis man får den rigtige behandling.  

”Nu er jeg særligt optaget af at studere virus behandling, der rammer bredt. Altså midler, som ikke kun virker mod f.eks. hepatitis C-virus, men som virker mod mange forskellige virusser,” siger han og tilføjer:   

”Således, at hvis der kommer en ny pandemi, så har vi antivirale midler, der er klar på hylden, som vi kan hive frem og begynde at behandle med,” forklarer han. 

Desuden fokuserer han også i sin forskning på resistens. For ligesom bakterier, så kan virus danne mutationer, så de kan undvige behandling.  

”Jeg er meget interesseret i ikke bare at karakterisere de muligheder, virus har for at undvige behandling, men også i at forstå, hvorfor det sker. Hvad er det for nogle mekanismer, der er involveret i, at det sker? Det kan vi bruge til at udvikle og optimere den bedste behandling.” 

Kontakt