130 millioner kroner til to nye forskningscentre på SUND

Hvorfor går 50 procent af embryoner tabt? Hvad betyder alder og sygdom for ændringer i strukturer på cellers overflade, og hvordan kan vi bruge den viden til at give patienter bedre og mere målrettet behandling?

Det er nogle af de grundlæggende spørgsmål, som to nye forskningscentre på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skal forsøge at besvare. Danmarks Grundforskningsfond har nemlig udvalgt to centre på fakultetet til at indgå kontraktforhandlinger om at etablere to såkaldte Centers of Excellence. Den samlede bevilling lyder på 130 millioner kroner og løber i op til 10 år.

I spidsen for det ene center, Center for Fertility and Inheritance, står professor Eva Hoffmann, som glæder sig over at kunne indgå i kontraktforhandling. Centeret skal blandt andet forske i årsager bag infertilitet.

”I virkeligheden ved vi ikke ret meget om, hvad der forårsager infertilitet og hvorfor. Derfor er det også et meget stort privilegie at få lov til at kunne gå i dybden med nogle af de ret fundamentale, ubesvarede spørgsmål, der ligger bag. Og de spørgsmål, vi kan stille, er nogle helt andre, fordi vi har en horisont på 10 år,” siger hun.

Professor Hans Wandall, som etablerer Center for Glycocalyx Research, er også begejstret. Centeret kommer til at sætte fokus på den nøglerolle, som cellemembraner spiller i blandt andet sygdoms- og aldringsprocesser.

”Det giver os en fantastisk mulighed for at sætte endnu mere fokus på cellens overflade, og hvilken betydning den har for sygdom og alder, og vores muligheder for at give patienter bedre behandling,” siger han.

Center skal zoome helt ind på infertilitet

Fokus for Center for Fertility and Inheritance er fertilitet og arv på celleniveau. Konkret vil centeret blandt andet undersøge, hvad der foregår i æg- og sædceller, befrugtede æg, embryoner og under graviditeter og blive klogere på, hvordan det påvirker fertilitet.

”Vi står i dag med et kæmpe fertilitetsproblem. Efter befrugtning går 50 procent af embryoner tabt, og 25 procent af fostre går også tabt. Halvdelen af æggene hos en kvinde på 38 år har en kromosomfejl. Men vi ved ikke, hvad det er for nogle molekylære mekanismer, der gør, at der sker så mange fejl. Det er et totalt understuderet felt,” siger Eva Hoffmann.

Hvis man ikke forstår de molekylære mekanismer, der ligger bag eksempelvis infertilitet, så er det svært at rykke forskningen videre. Men det får vi virkelig mulighed for nu.

Pengene fra bevillingen skal blandt andet gå til etableringen af et embryologilaboratorium og til et specialiseret mikroskop, der kan følge befrugtede æg og deres udvikling i op til to uger, fortæller Eva Hoffmann:

”Bevillingen gør det muligt at dykke meget mere ned i de her problemstillinger. Det kræver tid og plads til at tage risici for at kunne besvare de her spørgsmål, men nu får vi en infrastruktur og kan køre nogle projekter, vi ikke havde mulighed for før.”

Håbet er, at forskningen i fremtiden kan lægge grundstenen til meget mere specialiseret viden og praktisk anvendelse.

”Nu får vi mulighed for at blive klogere på fundamentet. For hvis man ikke forstår de molekylære mekanismer, der ligger bag eksempelvis infertilitet, så er det svært at rykke forskningen videre. Men det får vi virkelig mulighed for nu. Jeg håber, at vi med centeret kan være med til at åbne et helt nyt forskningsområde i spændingsfeltet mellem biologi og teknologi, og at vi kan bidrage til interventioner, der kan gøre en forskel, for eksempel når det kommer til infertilitet,” siger Eva Hoffmann.

Skal gøre os klogere på cellens overflade  

Hos Center for Glycocalyx Research kommer forskerne til at fokusere på cellens overflade, og hvordan signaler til og fra cellerne oversættes og forstås.

”Stort set al kommunikation mellem celler går gennem cellemembranen. Derfor er det også vigtigt at forstå cellens overflade, og hvordan det landskab ser ud, så vi kan blive klogere på, hvordan de signaler, der kommer fra cellens indre, bliver til funktionelle signaler på cellens overflade,” siger Hans Wandall.

Centeret kommer til at forske i proteiner på cellens overflade og de sukkermolekyler, der sidder på proteinerne, såkaldte glykanstrukturer. De har betydning for, hvordan proteinerne samler sig i funktionelle enheder, der dikterer, hvordan cellerne opfører sig.

”Vi kommer til at fokusere på at kortlægge de specifikke mønstre og interaktioner mellem proteiner og glykaner, der karakteriserer forskellige celletyper, og hvordan interaktionerne ændrer sig, når celler undergår forandringer på grund af eksempelvis inflammation eller aldring. Det sætter nemlig helt bestemte spor på cellens overflade,” siger Hans Wandall.

Målet er at lave nogle funktionelle outputs, som kan komme patienterne til gavn.

Den viden kan blandt andet bruges til at lave mere målrettet behandling af alt fra leddegigt og psoriasis til Alzheimers og Parkinsons sygdom, påpeger han:

”Hvis vi lærer at forstå de her interaktioner og mønstre, og hvordan de fungerer, så kan vi lave en meget mere specifik behandlingsstrategi, hvor vi kun rammer de celler, som er syge.”

I sidste ende håber Hans Wandall, at de næste års forskning og kortlægning af cellemembraner kan hjælpe syge patienter.

”Jeg håber, at vi kan komme op med et katalog af sygdoms- og cellespecifikke markører, der muliggør, at vi kan ramme kronisk syge celler meget mere præcist. Målet er med andre ord at lave nogle funktionelle outputs, som kan komme patienterne til gavn.”