Lydbølgeteknologi kan sænke forbruget af plast og reagenser i laboratorier
Fra 2022 til 2023 steg Københavns Universitets klimaaftryk, hvilket primært skyldtes en stigning i udledningen af CO2 fra laboratorierne. Lydbølgeteknologi kan bidrage til at gøre laboratorierne mere bæredygtige ved at trække mere data ud af mindre materiale.
Ifølge KU’s nye klimaregnskab steg universitetets samlede CO2-udledning fra 2022 til 2023. Årsagen? En stigning i udledningen fra laboratorierne.
I 2023 stod laboratorierne for størstedelen af universitetets udledninger med 27 procent. Fra 2018 til 2023 steg laboratoriernes udledning med 37 procent, og sidste år udgjorde indkøb af forbrugsvarer til laboratorier såsom pipetter, filtre og udstyr til celledyrkning 23 procent af laboratoriernes samlede CO2-udledning.
Heldigvis kommer teknologien laboratorierne til undsætning. Eksempelvis kan automatisering medvirke til at nedbringe mængden af forbrugsvarer i laboratorierne.
Et eksempel er automatiserede doseringssystemer baseret på lydbølger, såkaldte ”akustiske dispensere”. Et laboratorie har vist, hvordan disse maskiner kan være med til at reducere laboratoriernes forbrug af plast og reagenser og dermed også udledninger.
”Gennem årene er vores forbrug af plast og reagenser faldet betydeligt, efter vi har indført akustiske dispensere i vores laboratorium og er begyndt at promovere løsningen mere bredt,” fortæller Sandra Gordon fra High-Content CRISPR Screens-laboratoriet ved Biotech Research & Innovation Centre.
En mere præcis teknologi reducerer forbruget af plast
Selvom de automatiske doseringssystemer ikke ligner andet end store, grå kasser, fungerer de i bund og grund som automatiserede pipetter. De kan dosere væsker med kemiske forbindelser, antistoffer og reagenser langt mere nøjagtigt og med langt mindre materialeforbrug end manuelle pipetter.
Maskinerne fungerer ved at sende lydbølger gennem en plastikplade fyldt med små fordybninger med væske i. Lydbølgerne gør det muligt for maskinen at sende små dråber væske fra fordybningerne i én plade til fordybninger i en anden. Hver plade kan indeholde op til 384 fordybninger, der alle fungerer som et lille reagensglas. Da en plade bruger meget mindre plast end et tilsvarende antal reagensglas, falder forbruget af plast markant.
”De akustiske dispensere gør os i stand til at generere langt mere data med den samme mængde materiale, og det gør en stor forskel, når det kommer til bæredygtighed,” siger Sandra Gordon og tilføjer:
”Ved at bruge plader kan vi virkelig reducere den mængde af plast, vi bruger i laboratoriet, idet systemet gør reagensglas og pipettespidser overflødige. Og fordi systemet er automatiseret, kræver det betydeligt mindre væske, og risikoen for at lave usporlige fejl er langt mindre sammenlignet med manuel dosering. På den måde reducerer vi også risikoen for at skulle gentage forsøg med det ekstraforbrug af udstyr, det ville medføre.”
Endelig kan automatiske doseringssystemer hjælpe med at optimere brugen af materialer, når man arbejder med prøver fra patienter og dyr, hvor mængden og størrelsen af prøver er meget begrænset.
Kontakt
Kommunikationskonsulent William Brøns Petersen
william.petersen@sund.ku.dk