Tandlægeskolen skærer i energiforbrug og emballage på klinikken
Med reduceret sterilisering af udstyr og emballageforbrug viser Tandlægeskolen en grønnere vej uden at gå på kompromis med patientsikkerheden.
Tandlægeskolen på Odontologisk Institut tager disse dage skridt mod en grønnere drift. De reducerer nemlig klimaaftrykket ved at ændre i emballering og sterilisering af instrumenter og udstyr på klinikken. De har især fokuseret på at minimere brugen af autoklavering, som er en energikrævende proces til sterilisering af instrumenter.
En af de store ændringer er i håndteringen af boremaskiner, fortæller Jannie Anthony, som er klinikkoordinator på Odontologisk Institut.
”Tidligere blev alle boremaskiner dobbelt-autoklaveret, en proces der kræver store mængder energi. De vaskes, desinficeres, smøres og steriliseres i en specialmaskine. Derefter blev alle boremaskiner emballeret og autoklaveret igen inden brug. Nu gen-autoklaveres kun boremaskiner til rodbehandlinger og andre invasive indgreb, hvor det er et krav, at de er sterile, mens hovedparten anvendes direkte til almindelige behandlinger,” fortæller hun.
Derved reduceres energiforbruget betydeligt. Og da det drejer sig om flere hundrede maskiner hver eneste dag, er der tale om en mærkbar reduktion i ressourceforbruget.
Sådan ser det ud, når maskinen vasker instrumenter.
Forskel på instrumenter
En væsentlig del af Tandlægeskolens bæredygtighedstiltag er at reducere brugen af emballage ved at analysere, hvor der er behov for sterile, altså indpakkede instrumenter.
Instrumenter, der anvendes til operationer og rodbehandlinger, skal være sterile og pakkes ind for at sikre, at der ikke kommer mikroorganismer ind i vævet og blodbanen under behandlingen.
“Patientsikkerheden er vores højeste prioritet. Når vi arbejder i vævet, skal instrumenterne være sterile. Derfor skal de være pakket ind lige indtil det øjeblik, de bruges. Men ved andre mindre invasive behandlinger, behøver instrumenterne ikke være pakket ind, når de autoklaveres,” siger Tove Larsen, lektor på Odontologisk Institut.
Alle procedurer er blevet gennemgået, og på baggrund af en individuel risikovurdering har de ændret på håndtering af en række instrumenter og udstyr. Det har været et omfattende arbejde, men det har også givet resultater.
”Håndteringen af en lang række instrumenter er blevet ændret. Ud over de omtalte boremaskiner gælder det for eksempel tænger til tandregulering og røntgenholdere. Det har dog også nødvendiggjort en differentiering for visse instrumenter. Blandt andet skelnes der nu mellem røntgenholdere til almindelige behandlinger, der ikke pakkes ind, og holdere til rodbehandling, der skal emballeres. Det indebærer altså et lidt større logistisk arbejde at sørge for forsyningssikkerhed til alle typer behandlinger,” siger Tove Larsen.
Alt i alt har differentieringen gjort det muligt for Tandlægeskolen at reducere mængden af emballage, og det sparer både tid og ressourcer og mindsker affaldsmængden.
Det er et godt eksempel på, hvordan en omhyggelig vurdering af arbejdsrutiner kan føre til mere bæredygtige praksisser.
Sidst men ikke mindst har den kollektive indsats været afgørende for at kunne implementere bæredygtighedstiltaget. Det har indebåret ændringerne i folks arbejdsgange; men ved fælles indsats er de hurtigt blevet indpasset som en del af den daglige rutine.