Forskere udvikler nanofiberplaster til behandling af psoriasis

Psoriasis rammer 4-5 procent af den danske befolkning og er en af de mest udbredte hudsygdomme i verden. Den inflammatoriske sygdom er kendetegnet ved et rødligt udslet med hvide skæl, som kan variere i udseende, størrelse og sværhedsgrad.

I dag findes der flere behandlingsmuligheder for psoriasis. Det er især almindeligt at bruge cremer og salver. Udfordringen er, at behandlingen skal påføres flere gange dagligt og har en fedtet konsistens, og derfor er patienter ofte ikke konsekvente med behandlingen. Det er ellers afgørende for, at behandlingen virker optimalt.

Nu har forskere fra Københavns Universitet imidlertid fremstillet en prototype på et plaster, der kan løse udfordringerne for patienter med mindre, afgrænsede områder af plaque psoriasis.

”Vi har udviklet et tørt plaster, der indeholder aktive ingredienser til behandling af psoriasis, og som reducerer påføringsfrekvensen til én gang hver anden dag. Det er noget, der virkelig har potentiale til at øge behandlingskomforten for patienter med plaque psoriasis,” forklarer lektor Andrea Heinz fra Institut for Farmaci og sidsteforfatter på et sæt artikler, der undersøger plasterets evne til at behandle plaque psoriasis.

Flere virkninger i ét plaster

Forskerne har designet plasteret til både at kunne indeholde to lægemiddelstoffer på en gang og til at kunne udskille dem på huden i forskellige hastigheder.

”Det er virkelig smart, fordi man i dag ofte skal bruge flere produkter til behandling af psoriasis. De to stoffer frigives kontrolleret og i forskellige hastigheder, fordi de har hver deres funktion: Salicylsyre frigives med det samme, så det kan fjerne den ophobning af døde celler, man får på huden, når man har psoriasis, mens hydrokortison formindsker betændelsestilstanden i huden og skal virke over længere tid,” siger Anna-Lena Gürtler, der er førsteforfatter på studierne. Hun tilføjer:

”Vi har testet prototypen på grisehud og hudceller fra mennesker og sammenlignet med de cremer og salver, man kan købe på apoteket, og vores studier viser, at plasteret virker mindst lige så godt som den gængse behandling.”

Kan potentielt behandle andre sygdomme

Plasterprototypen er udviklet og fremstillet ved hjælp af såkaldt elektrospinning – en teknik, der kan danne syntetiske nanofibre ved at sætte spænding til en polymeropløsning. Fibrene samles til en fibermåtte, der kan sættes på huden som et plaster.

Der findes andre inflammatoriske hudsygdomme, som det ville kunne give mening at behandle med et plaster med lægemiddelstoffer

Endnu er psoriasisplasteret kun i udviklingsfasen, og det vil kræve yderligere forskning, produktudvikling og kliniske forsøg, før teknologien kan bruges til behandling. Men potentialet er stort og rækker også ud over behandling af psoriasis, fortæller Andrea Heinz:

”Der findes andre inflammatoriske hudsygdomme, som det ville kunne give mening at behandle med et plaster med lægemiddelstoffer i stedet for cremer eller salver. Det kunne for eksempel være atopisk eksem, men der er også et potentiale inden for sårheling.”

Læs studierne “Electrospun dressings with a dual release functionality of two anti-inflammatory active ingredients” og “Electrospun fiber patches for inflammatory skin diseases – Correlating in vitro drug release with ex vivo permeation”.