SUND får 15 mio kr til forskning i bæredygtig udvikling i Arktis
Tre forskningsprojekter på SUND modtager støtte fra DFF til at styrke den bæredygtige udvikling i Arktis gennem en større forståelse af klimaforandringerne og deres betydning for biodiversitet, økosystemer, kulturarv og levevilkår.
Eline Lorenzen og Anders Johannes Hansen ved Globe Institute modtager henholdsvis 6,2 millioner kroner og 3,2 millioner kroner, og Charlotte Reinhard Bjørnvad ved Klinisk Institut for Veterinærmedicin modtager godt 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond DFF.
Et studie vil kortlægge de demografiske ændringer hver narhvalbestand har gennemgået siden år 2000, mens et andet vil udforske de Sydvestgrønlandske slædehundes genomer for tilpasninger, der kan belyse samspillet med Thule Inuit og hvordan hunden har være benyttet i den region og tidsperiode. Tredje studie undersøger slædehundes behov ved at kigge på deres energi- og proteinomsætning.
Disse tre SUND-projekter modtager, sammen med andre syv andre forskningsideer, støtte fra DFF. Alle ansøgere er blevet vurderet af fondens tematiske udvalg, DFF | Tematisk forskning – Arktisk forskning – Klimaforandringer og bæredygtige arktiske samfund.
Bæredygtighed i Grønland og Arktis
Til sammen skal de besvare spørgsmål som: Hvordan kan vi understøtte bæredygtig bevaring og forvaltning af rensdyr i Grønland? Hvordan har fortidens klimaændringer påvirket den grønlandske iskappe og de omgivende marine miljøer? Hvordan kan vi sikre bevarelsen af ikoniske arktiske arter, der er afgørende for fødevaresikkerheden og økonomisk stabilitet i arktiske samfund?
”Det er første gang, at Danmarks Frie Forskningsfond uddeler midler direkte til forskning på det arktiske område, og der har været stor interesse med hele 75 ansøgninger. Muligheden for at opbygge kapaciteten på det her forskningsområde er stor, og det er i høj grad også vigtigt for at kunne gøre os klogere på klimaforandringerne og konsekvenserne for de mennesker, som oplever det på allertætteste hold,” siger Søren Serritzlew, formand for bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond.
Læs om de tre SUND-projekter her:
Eline Lorenzen, Globe Institute, 6.191.958 kroner
De marine økosystemer i Arktis er ved at nå et vendepunkt, forårsaget af globale temperaturændringer. Bestande af havpattedyr, der udgør de øverste led i den arktiske fødekæde, er begyndt at vise tegn på forandring. Efter en lang pause forårsaget af kommerciel hvalfangst, er grønlandshval atter begyndt at indfinde sig i Disko Bugt (Vestgrønland), et område med høj biologisk produktivitet. I modsætning hertil gennemgår narhvalbestanden i disse år en kraftig nedgang i Scoresbysund (Østgrønland), et af de mest omfattende fjordsystemer i verden. Samtidigt har bestande af hvidhvaler de sidste 5 år indfundet sig langs Grønlands østkyst, hvor de ellers har været fraværende. Dette studie vil kortlægge de demografiske ændringer hver bestand har gennemgået siden år 2000. Dette vil ske gennem genetiske analyser af tusindvis af vævsprøver, der årligt er blevet indsamlet af projektets samarbejdspartner Grønlands Naturinstitut. Ved at sammenligne de genetiske data for hver årgang, vil vi belyse væsentlige ændringer i bestandsstørrelse, diversitet, slægtskab mellem individer, forhold mellem antal hunner og hanner, etc. Vores resultater vil tilvejebringe vigtig ny viden om, hvordan bestandsændringer påvirker fundamentale demografiske processer i de øverste led af den arktiske fødekæde. Projektet har stort anvendelsesmæssigt potentiale, da det vil bidrage med de nødvendige data til en fremtidig vidensbaseret biodiversitetsovervågning af marine arter i Arktis.
Anders Johannes Hansen, Globe Institute, 3.163.120 kroner
Den grønlandske slædehund har gennem de sidst 2000 år være en integreret del af Thule Inuits kulturhistorie og er fortsat en del af den grønlandske identitet. Forskning udført af flere af medansøgerne har vist at slædehunden har sin oprindelse i Sibirien og har fulgt Inuit på den lange rejse til Grønland. Derudover afslører genomundersøgelserne, at slædehunden har andre fødepræferencer end vesteuropæiske hunde samt at der har været en øget selektion på udholdenhed og styrke. Slædehundens tilpasninger er således formet af samarbejdet med Inuit. I dag er slædehunden udbredt i hele Grønland på nær Sydvestgrønland. De seneste år er havissæsonen blevet kortere som følge af klimaforandringer. Det betyder at perioden for hundeslædekørsel er reduceret og derved også brugen af slædehunde. Dette har medført at antallet af slædehunde i Grønland er halveret de sidste 20 år, og derfor er slædehundens fremtid usikker. I Sydvestgrønland har udbredelsen af havis i århundreder været ustabil, og vi ved at slædehunden og Thule Inuit sameksisterede i dette område i mere end 500 år. I denne periode har slædehunden og brugen af den, tilpasset sig de klimatiske forhold, hvorfor viden herom kan derfor være vigtig for slædehundens fremtid i Grønland. Vi har samlet et internationalt, tværfagligt hold af forskere der vil udforske de Sydvestgrønlandske hundes genomer for tilpasninger, der kan belyse samspillet med Thule Inuit og hvordan hunden har være benyttet i den region og tidsperiode.
Charlotte Reinhard Bjørnvad, Institut for Klinisk Veterinærmedicin, 6.145.078 kroner
Den Grønlandske Slædehund er en unik hunderace med stor betydning for den Grønlandske befolknings identitet og kulturarv. Hold af disse hunde adskiller sig betydeligt fra de fleste andre hunderacer, på grund af traditionelle, kulturelle og økonomiske forhold, samt adgang til foder. Under de seneste 40 år har antallet slædehunde i Grønland mindsket dramatisk. Klimaforandringer er med til at påvirke tilgængeligheden af råvarer i Arktiske regioner, hvilket kan skabe udfordringer
for hundeejerne såsom reduceret tilgængelighed og dyrere priser for hundefoder. Formålet med dette projekt er at udvikle bæredygtige fodringsstrategier for Grønlands slædehunde, som samtidig kan bidrage til en forbedret sundhed blandt hundene. I den forbindelse vil vi karakterisere nuværende fodringsstrategier blandt hundeejere og undersøge hvilke lokale råvarer der er tilgængelige i forskellige sæsoner og geografiske områder til at potentielt kunne indgå i hundefoder. For at få bedre kendskab til hundenes behov, vil vi også undersøge deres energi- og proteinomsætning. Herefter, vil vi sammen med en lokal foderproducent udvikle hundefoder baseret på lokale råvarer. Vores resultater vil kunne bruges til generelle guidelines i forhold til forskellige fodringsstrategier under Arktiske forhold. Ved at fokusere på bæredygtige fodringsstrategier kan dette projekt støtte Grønlands slædehunde og deres ejere i at tilpasse sig de skiftende miljøforhold og sikre bevarelsen af denne vigtige del af Grønlands kultur.