Ældgammel pollen kan hjælpe os med at beskytte naturen i fremtiden

Med nogle års mellemrum sker der noget helt særligt i de danske skove: Træer som eg og bøg sætter en overflod af blomster samtidig. Fænomenet, som kaldes ’mass flowering’ eller masseblomstring, er afgørende for en lang række planters reproduktion, og det ses over hele verden – fra Danmark i nord til troperne i syd.

“Masseblomstring er ikke bare et fascinerende naturfænomen. Det er en væsentlig del af skovenes evne til at regenerere. Og vi har brug for skovene til at binde kulstof, regulere vandets kredsløb og rense luften. Hvis der ikke sker masseblomstring, vil det sandsynligvis påvirke hele økosystemer i verdens skove med store konsekvenser for alt fra bestøvere til mennesker,” siger adjunkt Ana Prohaska fra Globe Institute.

Nu har Villum Fonden bevilget støtte til et nyt forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan klimaforandringer påvirker masseblomstring. Projektet, ’MASS-FLOW’, som ledes af Ana Prohaska, har modtaget syv millioner kroner gennem Villum Young Investigator-programmet.

“Ved at bruge dna fra fossileret pollen som en slags tidsmaskine håber vi på, som de første nogensinde, at kunne afdække, hvordan masseblomstring har været påvirket af klimaforandringer i fortiden, og bruge den viden til at forudsige, hvordan de nuværende temperaturstigninger vil påvirke vigtige træsorters evne til at reproducere sig selv, heriblandt eg og bøg,” siger Ana Prohaska.

Hun håber, at den viden, som projektet vil skabe, kan være med til at løse den stadigt større mængde af problemer, der er forbundet med klimaforandringer. Det gælder ikke mindst, hvordan temperaturstigninger og tørke verden over vil komme til at påvirke verdens skove og økosystemer, som mange mennesker er dybt afhængige af.

“Projektet vil skabe ny viden og gøre det nemmere at forudsige, hvad der kommer til at ske i fremtiden, og det kan understøtte indsatsen for at beskytte naturen, fremme bæredygtigt skovbrug og modvirke klimaforandringer i fremtiden.”

Det handler om at forstå og beskytte naturen

Ana Prohaska blev inspireret til det nye projekt, da hun første gang stødte på fænomenet masseblomstering i forbindelse med sin forskning i de sydøstasiatiske regnskove.

“Jeg blev både vildt nysgerrig og dybt bekymret, da det gik op for mig, at så vigtig en del af træernes evne til at reproducere sig selv risikerer at blive påvirket af klimaforandringer. Det, kombineret med en erkendelse af, at dna fra fossileret pollen sandsynligvis kan fortælle os en hel del om planters reproduktion i fortiden – et område, som endnu ikke har været undersøgt til bunds – gav mig idéen til MASS-FLOW,” fortæller hun.

Bevillingen fra Villum Fonden skal bruges til at opbygge et forskerhold, foretage feltarbejde og lave omfattende laboratorie- og computerbaserede analyser.

“Bevillingen gør det muligt for mig at forfølge en anderledes forskningsidé, som jeg virkeligt brænder for, samtidig med at jeg kan medvirke til at give unge forskere en større forståelse af, hvordan naturen fungerer, og hvad vi kan gøre for at beskytte den. Det er både en store ære og et stort ansvar,” siger Ana Prohaska.

Et helt nyt forskningsfelt

Villum Young Investigator-programmet har til formål at sætte gang i modtagernes forskningskarriere, og Ana Prohaska håber, at projektet vil bane vej for endnu mere forskning på området.

“Projektet er første skridt på vejen til at skabe et helt nyt forskningsfelt med fokus på, hvordan forandringer i fortiden har påvirket planters evne til at reproducere sig selv. Det giver os en ny tilgang til at udforske og svare på et helt centralt spørgsmål, nemlig hvordan planterne tilpasser sig forandringer, og hvordan det påvirker os mennesker og naturen omkring os,” siger hun og tilføjer:

“Målet er at skubbe til grænserne for, hvor meget viden vi kan opnå om plantebestande i fortiden, og gøre den viden tilgængelig for indsatser, der skal beskytte naturen i dag og i fremtiden,” siger hun.

Se en liste over samtlige nye Villum Young Investigator-projekter her.