Forskere løser mysterie bag paracetamol

Pamol, Panodil, Panadol, Tylenol. Kært barn har mange navne, og du har med stor sandsynlighed et af de mange produkter, der indeholder paracetamol, til at stå hjemme på hylden.

Paracetamol er nemlig et af de håndkøbslægemidler, der bliver solgt allermest af på verdensplan. Det anvendes typisk til at dulme lette til moderate smerter ved fx hovedpine, tandpine og forstuvninger, men præcis hvordan paracetamol fungerer, er uklart.

Selvom forskerne ikke ved, præcis hvad det er, der gør, at paracetamol kan lindre smerte, får mange alvorligt syge patienter sprøjtet paracetamol direkte ind i blodårerne. Og det er ikke altid uproblematisk. Intravenøs behandling med paracetamol kan nemlig få blodtrykket til at falde drastisk, og det kan være livsfarligt for alvorligt syge patienter.

Nu har forskere på Københavns Universitet gjort en vigtig opdagelse, som de håber, kan føre til mere sikker anvendelse af lægemidlet på landets hospitaler.

”Vi har fundet ud af, at det ikke kun er leveren, som kan nedbryde (metabolisere) paracetamol, som hidtil antaget; det samme kan væggen i blodkarrene. Når paracetamol sprøjtes direkte ind i blodbanerne, nedbrydes det i blodårerne, hvilket frigiver et stof, som får blodkarrene til at slappe af og blodtrykket til at falde,” siger lektor Thomas Jepps fra Biomedicinsk Institut, som er seniorforfatter til det nye studie.

Markant fald i blodtrykket kan være livsfarligt

Selvom mange undersøgelser har vist, at intravenøs behandling med paracetamol kan få blodtrykket til at falde, har forskerne hidtil ikke vidst, hvorfor det sker.

”Studiet er det første nogensinde, der viser, at paracetamol nedbrydes i væggen i blodkarrene, hvilket frigiver et nyt stof – en såkaldt metabolit – som kan få blodårerne til at slappe af og blodtrykket til at falde,” siger Thomas Jepps.

Det lyder måske teknisk, men det kan få meget konkrete konsekvenser for alvorligt syge patienter.

Som det er nu, er sygehuspersonalet nødt til at holde et skarpt øje med patientens blodtryk. Nogle gange er de endda nødt til at give dem andre typer medicin, som kan få blodtrykket til at stige igen, inden situationen udvikler sig fatalt.

”Studiet giver os altså vigtig ny viden om en af bivirkningerne ved paracetamol. Det betyder, at vi nu kan lave flere undersøgelser eller udvikle nye lægemidler, som kan forhindre, at blodtrykket falder til et livsfarligt lavt niveau hos patienter, som har brug for intravenøs behandling med paracetamol,” siger Thomas Jepps.

Sådan nedbrydes paracetamol i kroppen

Forskerne udførte en række forsøg med henblik på at forstå, hvordan paracetamol nedbrydes i kroppen, når det gives intravenøst.

Laboratorieforsøg med celler fra væggen i blodkarrene, som forskerne behandlede med paracetamol, viste, at disse celler producerer en metabolit – et stofskifteprodukt – som er afgørende for paracetamols smertelindrende effekt, og som får blodtrykket til at falde.

”Dernæst gav vi rotter intravenøs behandling med paracetamol, hvilket fik deres blodtryk til at falde – præcis som vi ser det hos mennesker – og vi kunne bekræfte, at det er forårsaget af den måde, paracetamol nedbrydes i blodet, ikke i leveren,” siger Thomas Jepps.

Det er vigtigt at understrege, at den omtalte bivirkning udelukkende ses, når paracetamol gives intravenøst og ikke oralt i de anbefalede doser. Studiet muliggør dog, at en del af lægemidlets smertelindrende effekt kan være et resultat af stofskifte, som finder sted andre steder end i leveren. Det næste skridt for forskerne er at undersøge, hvorvidt paracetamol også nedbrydes i blodkarrene, når det tages oralt, hvilket kan give dem yderligere indblik i, hvordan lægemidlet rent faktisk fungerer.

Studiet er også et eksempel på, at det ikke er al forskning, som finansieres med eksterne midler. Det er nemlig finansieret med en bevilling fra Biomedicinsk Institut, som skal fremme tværsektorielt samarbejde, og flere forskellige grupper har således været med til at undersøge, hvordan paracetamol nedbrydes i kroppen.