Med en ny metode kan forskere undersøge årsagen til hjertesygdom

Hvert år rammer hjerte-kar-sygdomme mere end 65.000 danskere – sygdomme, som tager livet af hver femte dansker. Men selvom vi er blevet bedre til at stille diagnoserne, mangler vi stadig grundlæggende viden om, hvad der driver udviklingen af hjertesygdomme.

Ofte opdages sygdommene først, når der er synlige ændringer i hjertets struktur eller funktion. Men forskning viser, at sygdomsprocesserne begynder tidligere – på molekylært niveau.

I et nyt studie fra Københavns Universitet har forskere udviklet en metode, der gør det muligt at analysere hjertets proteiner og på den måde finde molekylære mønstre, der kendetegner hjertesygdomme.

”Med den her metode kan vi lave en molekylær kortlægning af, hvad der karakteriserer hjertesygdommen. Vi kan se, hvad der har drevet sygdommen nede på et molekylært plan,” siger professor Alicia Lundby fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, som er ledende forfatter på studiet, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Cardiovascular Research.

”Vi ved faktisk overraskende lidt om, hvad der forårsager og driver hjertesygdomme på molekylært niveau. Men med den her metode kan vi nu undersøge hjertesygdomme, hvor vi mangler viden om, hvad der ligger bag,” siger Alicia Lundby.

Ultratynde skiver af hjertemuskel

I det nye studie har forskerne kortlagt den arvelige hjertesygdom arytmogen højre ventrikel kardiomyopati (ARVC).

For at forstå sygdommens molekylære årsager, har de nærstuderet vævsprøver fra hjertepatienter – såkaldte biopsier. Biopsierne er tidligere indsamlet i forbindelse med diagnostiske undersøgelser på hospitalet.

Først skar de ultratynde skiver på en hundrededel af en millimeter af prøverne, og foretog derefter en såkaldt proteomanalyse af skiverne.

Proteomanalysen gør det muligt at måle og analysere op til 10.000 forskellige proteiner i en enkelt vævsprøve, hvilket giver et langt mere detaljeret billede af sygdommens biologiske grundlag end tidligere metoder har tilladt.

Selvom proteomanalyse er en kendt metode i forskningsverdenen, har det hidtil været vanskeligt at anvende den på diagnostisk indsamlet hjertevæv. Disse biopsier håndteres på en måde, der tidligere har begrænset proteomiske analyser. Den barriere har forskerne løst, hvilket åbner op for at bruge allerede indsamlede biopsier til at opnå ny indsigt i hjertesygdomme.

Et fundament for medicinsk behandling

Forskerne vurderer, at analysemetoden kan bruges til at forstå mange andre hjertesygdomme og deres underliggende årsager bedre.

”I dag behandler vi kun i begrænset omfang de bagvedliggende årsager til hjertesygdomme. For at kunne udvikle målrettede behandlinger, har vi brug for dybere indsigt i, hvad der driver sygdommene,” siger Alicia Lundby og tilføjer:

I dag behandler vi kun i begrænset omfang de bagvedliggende årsager til hjertesygdomme.

”For eksempel kan hjertesvigt skyldes fibrose, inflammation eller ændringer i mitokondriernes funktion i hjertemuskulaturen. Diagnosen er den samme – hjertesvigt – men de molekylære årsager til sygdommen kan være vidt forskellige og indebærer derfor ideelt set forskellige behandlingsstrategier.”

Næste skridt for forskerne er at kortlægge et bredere spektrum af hjertesygdomme og finde frem til deres molekylære karakteristika. Målet er at skabe et fundament for mere målrettet medicin til hjertepatienter.

”Vi håber, at vores resultater kan afsløre, hvilke dele af proteinlandskabet der er misreguleret og driver hjertesygdom. Når vi har den viden, kan vi undersøge, om eksisterende lægemidler kan anvendes mere målrettet eller bruge kortlægningen som grundlag for at udvikle nye behandlinger,” siger Alicia Lundby.

Læs studiet “Quantitative proteomics of formalin-fixed, paraffin-embedded cardiac specimens uncovers protein signatures of specialized regions and patient groups”.