Nordisk center skal løfte forskning i hjernens rensesystem

Et nyt nordisk forskningssamarbejde, ’Nordic Center for Glymphatic Biology’, skal de kommende fem år udvikle viden om hjernens egen renselsesmekanisme, det glymfatiske system. Centeret samler forskere fra Danmark, Sverige, Norge og Finland og arbejder på tværs af discipliner. Co-Director på Center for Translational Neuroscience Maiken Nedergaard er initiativtager til centeret og repræsenterer Københavns Universitet i samarbejdet.

Hjernens affaldshåndtering

Det glymfatiske system fungerer som hjernens affaldshåndtering. Under søvn strømmer cerebrospinalvæske gennem hjernevævet langs blodkarrene og fjerner reststoffer fra nervecellerne. Processen er central for hjernens sundhed og mistænkes for at spille en vigtig rolle i udviklingen af blandt andet demens, når den svækkes med alderen. Populært kaldes det glymfatiske system for hjernens opvaskemaskine.

Det glymfatiske system blev opdaget og beskrevet af Maiken Nedergaard i 2012, og nu har hun fået en bevilling på 78 millioner kroner fra Lundbeckfonden til at udvikle forskningen inden for denne del af neurovidenskaben og gøre fremtidens hjerneforskere klar til at drive feltet videre.

Fem forskningsenheder med forskellige perspektiver

’Nordic Center for Glymphatic Biology’ samler de stærkeste kræfter inden for feltet, og styrken ved centeret er dets brede forskningsdesign, som de fem forskningsenheder hver især leverer til projektet.

”Centeret bringer internationalt anerkendte forskere sammen, der har ekspertise i det glymfatiske system. Af en eller anden grund har Skandinavien de bedste forskere inden for feltet, og ved at etablere centeret kan vi arbejde sammen og hurtigere få vores viden ud og blive brugt i klinikken,” siger Maiken Nedergaard.

På Københavns Universitet ligger fokus på arbejdet med museforsøg, hvor målet er at finde molekylære mekanismer, der kan regulere den glymfatiske gennemstrømning og på et senere tidspunkt øge den hastighed, hvormed affaldsstoffer fjernes fra hjernen. På Oslo Universitetshospital vil forskerne ved hjælp af en invasiv MR-skanningsteknik undersøge det glymfatiske flow i hjernen hos mennesker med karsygdomme, mens der på Oulo University vil være fokus på at bruge en særlig non-invasiv MR-skanningsteknik, MREG, til at finde ud af, hvordan væske bevæger sig i det glymfatiske system hos mennesker, der har eller er i risiko for at udvikle karsygdomme. På Rigshospitalet vil resultaterne blive efterprøvet ved at bruge en SPECT-scanner til samme formål, og på Lund Universitet vil forskerne lave forsøg på grise med fokus på metoder til at gennemskylle det glymfatiske system.

Scanning der viser hjernens velbefindende

Centerets mål er, at de inden for de næste fem år skal udvikle en diagnostiks platform – et såkaldt glymfogram – der kan give en status på, hvordan det glymfatiske system har det hos en person.   

”Vi kan formentlig inden for en kortere tidsramme etablere en klinisk platform, så midaldrende mennesker kan få en scanning, der på 20 minutter kan fortælle dem, om deres opvaskemaskine i hjernen er god. Metoderne findes allerede på det eksperimentelle plan, og jeg forventer, at der i de kommende år vil blive udviklet og valideret en enkel løsning, der også vil kunne bruges på mindre hospitaler,” siger Maiken Nedergaard.

På sigt kan sådan en undersøgelse indgå i et forebyggende sundhedstjek og identificere personer med øget risiko for demens.

Derudover skal forskningen bane vejen for nye behandlinger. Ved at identificere mekanismer, som kan forbedre transporten af affaldsstoffer, arbejder forskerne mod at udvikle eller gentænke lægemidler, der kan styrke hjernens renselsesfunktion. Planen er at bringe de mest lovende kandidater videre til klinisk afprøvning.

Uddannelse af næste generation

En vigtig del af centerets formål er også, at det skal bidrage til at opbygge en ny generation af forskere med kompetencer inden for det glymfatiske system.

”Vi kommer til at have fokus på, hvordan vi som erfarne forskere kan hjælpe yngre forskere, der er på vej til at blive selvstændige. Så når bevillingen udløber om fem år, håber jeg, at de yngre forskere er blevet selvkørende og kan lave deres egne netværk, som kan drive forskningsfeltet videre,” siger Maiken Nedergaard.

Ved at skabe stærke faglige netværk og tværdisciplinære miljøer er ambitionen at sikre, at forskningsfeltet fortsat udvikler sig og bidrager til fremtidens behandlinger.