Forskere finder genetiske spor, der kan afsløre aggressiv prostatakræft

Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark og omkring 4.500 får diagnosen om året. Alligevel ved vi ikke særlig meget om, hvorfor sygdommen opstår eller hvorfor nogle lever med den i årevis, mens den hos andre udvikler sig aggressivt.

Men i et nyt studie fra Københavns Universitet og Rigshospitalet har forskerne analyseret arvematerialet fra 1.000 prostatakræftpatienter og fundet en ny måde at læse prostatakræftens udvikling på, som formentlig kan bruges til at identificere patienter med høj risiko for aggressiv sygdom.

”Vi har i virkeligheden lavet et landkort over de biologiske processer, der driver prostatakræft,” siger Joachim Weischenfeldt, professor på Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) ved Københavns Universitet og Rigshospitalet og hovedforfatter på studiet, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature.

Den største udfordring ved prostatakræft er ikke at opdage sygdommen, men at afgøre hvilke patienter der har en ufarlig sygdom, og hvem der vil udvikle en livstruende kræftform.

”Når kræften først har spredt sig, er overlevelsesraten nede på 30 procent inden for de første fem år. Så det er ekstremt vigtigt, at vi kan finde ud af, hvem der udvikler aggressiv livstruende prostatakræft,” siger Jüri Reimand, forsker på Ontario Institute for Cancer Research og medforfatter til studiet.

Analyserer gerningsstedet

I studiet har forskerne analyseret prøver fra knap 1.000 prostatakræfttumorer, men frem for at fokusere på selve kræftgenerne, har forskerne undersøgt de genetiske spor, som sygdommen efterlader i hele arvematerialet.

Kræft er grundlæggende celler, som muterer ukontrolleret i arvematerialet, og i hver mutation kan man se en bestemt kontekst eller ’fingeraftryk’, der er karakteristisk for, hvad der har forårsaget kræften.

”Det er lidt som et gerningssted, hvor kræftgenet er forbryderen og vi har så analyseret de genetiske signaturer, der er som fingeraftrykkene. Det kan vi bruge til at forstå, hvorfor og hvordan kræftcellerne er opstået,” siger Joachim Weischenfeldt.

DNA-kopieringen går galt

Her fandt de, at otte former for genetiske fingeraftryk kan forklare 85 procent af alle tilfælde af prostatakræft.

Fire af de otte mønstre var forbundet med større risiko for, at kræften spredte sig, og det drejede sig især om tumorer styret af det mandlige kønshormon testosteron.

Forskerne opdagede også, at fejl opstået under kopiering af DNA ser ud til at spille en langt større rolle for udviklingen af prostatakræft end hidtil kendt. Omkring en tredjedel af tumorerne er forårsaget af skader, når DNA’et skal kopieres.

”Biologisk er det vigtigt at forstå, hvad der er årsagen til, at så mange mænd udvikler prostatakræft, og vi er de første til at vise, hvor hyppig den mekanisme er. Det åbner et helt nyt felt for at forstå de basale mekanismer og til behandling,” siger Joachim Weischenfeldt.

Når man ved, hvilken type mutationer, der forårsager kræften, så kan man potentielt forudsige risikoen for, at en patients prostatakræft udvikler sig aggressivt.

”Det er overraskende, hvor stor kliniske betydning de otte fingeraftryk har. De kan faktisk hjælpe med at adskille hvilke patienter, der er ved at udvikle livsfarlig kræft,” siger Joachim Weischenfeldt.

Kan forudsige den rette behandling

Forskerne fandt også tegn på, at de genetiske fingeraftryk på sigt kan bruges til at forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af forskellige behandlinger – og principperne kan bruges til andre kræfttyper som brystkræft og kræft i æggestokkene eller bugspytkirtlen.

”Det overraskende er, at de otte signaturer formentlig kan bruges af læger til at finde ud af, om patienten med fremskreden kræft vil respondere på kemoterapi eller det er bedre at give dem for eksempel hormonbehandling,” siger Joachim Weischenfeldt.

Han understreger dog, at det ikke ændrer behandlinger af patienter nu og her og resultaterne skal bekræftes i kliniske studier, før metoden kan anvendes i sundhedsvæsnet.

Omvendt bygger den på data og sekventeringsteknologier, som allerede bruges mange steder i kræftdiagnostikken og derfor tror han på, at det kan bruges til risikovurdering i løbet af få år.

”Målet er at skræddersy behandlingen til den enkelte patients sygdom – og det er vi kommet et skridt tættere på nu,” siger Joachim Weischenfeldt.